Vrede over sommerferien

Vrede over sommerferien

Min yngste søn var vældig indigneret forleden.
På de voksne, på skolen og på hvordan vi voksne slet, slet ikke tænker os om. En hverdag, der KUN tager hensyn til de voksne, hvilket han hvæsende og spruttende gjorde oprør mod, mens han kørte afsted på sit løbehjul og kun gjorde sig ulejligheden at stoppe, når han skulle illustrere sin utilfredshed med håndtegn.
Det handlede om sommerferien. Den sommerferie, man som barn ser frem til, og som med et barns øjne er endeløs og hvor solen altid skinner.
Sommerferien er magisk. Min yngste søn på 7 år har allerede lært sig, at skolen, ja, den er knap så magisk; fyldt med krav og lektier, som han ikke ser meningen med. Hvorfor sidde stille indenfor, når man kan klatre i træer og slås mod zombier udenfor?
Tilbage til de voksne: ”HVORFOR har jeg sommerferie i 6 uger, når de voksne kun har i 3 uger?” brølede han vredt ”Hvem har planlagt det sådan? TROR I, at jeg har tænkt mig at spilde 3 uger af MIN sommerferie på fritidshjemmet?”
Jeg kunne jo blot trøste ham med, at her har han en fordel som delebarn – mor og far har jo 3 uger HVER, og vi ligger det jo i forlængelse – så 3 uger bliver til 6 ugers ferie for ham. Men hans tillid til de voksnes fornuft var allerede brudt – at vi kan være SÅ tåbelige, os voksne, kollektivt i samfundet, at arrangere ferier således, at længden af børns sommerferie ikke matcher de voksnes.
Tjaa… Han har jo en pointe…

Forrige Min familie med 'mit barn' og 'vores barn' var ved at vælte
Næste Danmark spiser sammen

Om forfatteren

Louise Lisner
Louise Lisner 76 Indlæg

Louise Lisner er skilsmissemor til 2 skønne drenge i en 7/7 ordning. Med en hverdag som alenemor i lige uger, en kæreste med 2 egne børn i ulige uger, en fortid som sammenbragt familie (med sin nuværende kæreste) og en eksmand med en ny kone er erfaringerne mange, når det angår hverdagen i skilsmissefamilien.

Se alle indlæg fra denne forfatter →

Du vil også kunne lide

Ferie

Sommerferie som skilsmissebarn!

Kære alle sammen. Så er jeg hjemme fra ferie og tænker derfor det er på tide, at få skrevet et nyt indlæg til jer. Som i nok ved, er vi

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply