Vi deles om udgifter til børnene – er det retfærdigt?

Vi deles om udgifter til børnene – er det retfærdigt?

Min eksmand tjener mere end jeg gør. Min eksmand har en større pensionsopsparing, end jeg har. Min eksmand ejer mere fast ejendom end mig. Min eksmand har større skattefradrag end jeg har…
Alligevel deles vi 50/50 om udgifterne til vores børn. For det er jo retfærdigt.
Eller hvad?
Der er ikke ligeløn i Danmark.
Det har der aldrig været, og det går virkelig langsom med at få udlignet forskellen mellem kønnenes gennemsnitlige indkomst. Så langsomt, at man som kvinde også af og til bliver modløs og reelt bekymret over, om der nogensinde bliver lige løn for lige arbejde, og over at denne markante forskel synes at rage en del af den danske befolkning lodret.
Det betyder, at vi har forskellige vilkår for mænd og kvinder generelt, men især efter en skilsmisse (det betyder selvfølgelig også forskellige vilkår, mens man stadig er i et ægteskab, men ofte vil kvinden og børnene også nyde godt af mandens højere indkomst, da den samboende familie ofte deles på en helt anden måde om udgifter og indtægter end skilte familier gør).
Jeg har, som kvinde, gennemsnitligt 21% mindre til mig og mine børn end min eksmand har. Jeg har 21% mindre mulighed for at sende mine unger på efterskole. 21% mindre mulighed for at give penge til skolerejser, pc’er, ferier, julegaver, fritidsinteresser og til at købe sund og nærende mad.
Jeg er ud fra en økonomisk tankegang 21% mindre værd end en mandlig borger i Danmark.
Det er bestemt ikke fordi, at jeg er misundelig på min eksmand; jeg under ham hver en krone, som han tjener, og jeg ville da ønske, at han tjente langt mere end han gør. Jeg ville bare ønske det samme for mig selv. Det ville jo give mig langt flere valg økonomisk og dermed friheds- og livsmæssigt.
Og selvom min eksmand og jeg jo helt og aldeles har adskilt vores økonomier efter skilsmissen, så er vi stadig økonomisk forbundne gennem vores børn. Udgifterne til dem er vi stadig fælles om.
Vi deles om indkøb af sko, privatskole, karatetimer og nye cykler. Nogle gange deles vi sågar om indkøb af jule- og fødselsdagsgaver. Fordi det giver mening. Fordi det er nemmere at anskaffe dyrere ting når man splejser. Men – disse fællesgaver er procentmæssig en større belastning i mit budget end de er i hans. Fordi han har større indkomst. Faktisk, burde han så ikke betale 21% mere til vores fællesudgifter til vores fælles børn?
Ville det ikke være mere retfærdigt?

Forrige 5 gode råd til mere selvtillid
Næste Husk dit skattefradrag for børnebidrag

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

Uncategorized @da

Når uret tikker…

Jeg er en nærig-pind. En nærig-pind med tid. Det er igen det her deleliv med børn hver 2.uge, der får lov til at definere rigtig meget af min gøren og laden.

Uncategorized @da

8 grunde til jeg værdsætter mine børns bonusmor

8 gode grunde til at jeg er hulens glad for drengenes bonusmor ♥ De er nemlig slet ikke så farlige, de dér skønne mødre med bonus i!

Uncategorized @da

På date med forventningens kildren i maven

I dag skal jeg på date, og jeg glæder mig vanvittigt meget. Forventningens glæde har fyldt de sidste dage, og dagen er planlagt til mindste detalje.

Uncategorized @da

Når børnene ødelægger parforholdet

Har du opdaget de mange artikler om, at børn fylder for meget og ødelægger parforholdet? Familielivet er konstant ude til tørre i det offentlige til evig revision og evig bedømmelse.

Uncategorized @da

Hvad stiller man op med ensomheden?

En af de ting man uvægerligt konfronteres med når man er en del af en skilsmissefamilie, er ensomhed. Der er en meget stor forskel på ens liv og hverdag alt

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply