Test af Kokkens hverdagsmad – er det nemt?

Test af Kokkens hverdagsmad – er det nemt?

Jeg testede tidligere Årstidernes måltidskasse (læs testen her), og nu er jeg, i min jagt på, at der flytter en kok og husholderske ind, nået til at teste Kokkens hverdagsmad.
Jeg vælger en måltidskasse, der bliver leveret med mad til mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Jeg har valgt den måltidskasse, som indeholder måltider til 1 voksen og 2 børn. Den koster 495,- kroner.
Al maden fra Kokkens hverdagsmad er økologisk.

Leveringen fra Kokkens hverdagsmad

Maden fra Kokkens hverdagsmad kommer i praktiske kasser, så alt er på køl.
Al maden er nøje emballeret i smarte beholdere, og alt er anrettet til hurtigt at kunne varmes eller snittes.
Det er smart, at maden kommer i de mindre bokse, da jeg derved også kan fryse det ned, hvis jeg ikke når at spise det. På alle små kasser og poser står der nøje indhold og hvilken dag, det forskellige mad skal bruges – det er sørme nemt og overskueligt!
Omvendt, så er jeg ikke så tosset med al den emballagespild – det er virkelig meget emballage, når hver eneste del af retterne er emballeret for sig. Men nemt er det.

Andre fordele ved Kokkens hverdagsmad

Jeg også lave et tilkøb, hvis jeg fx kan se, at jeg den ene dag får gæster – så jeg på den måde nemt kan supplere op på maden, uden at ændre min bestilte måltidskasse. Der er på hjemmesiden også en delikatesse
afdeling, hvor jeg kan købe rigtig lækre madvarer til at smide oveni min måltidskasse.
De 4 måltider inkokkens hverdagsmad testdeholder altid en ret med fisk – hvilket i mit hjem er et hit.
Der er rigelig med mad i alle måltiderne, så ingen går sultne i seng. Jeg synes også, at retterne er både nemme, lækre og børnevenlige, men alligevel spændende. Kuvertprisen er på ca. 42 kroner pr. person pr måltid. Det er sådan set rimeligt, i forhold til hvad jeg får.

Alt i alt

Alt i alt er Kokkens hverdags mad et rigtig godt alternativ, hvis du vil spare tid og alligevel lave mad hjemme. Hvis jeg skal sammenligne med Årstidernes måltidskasse, er jeg klart mere til Kokkens hverdagsmad, da jeg synes, det passer bedre til mig som børnefamilie, hvor det skal være nemt og enkelt – men det er jo en smagssag.
Det trækker dog kraftigt ned med al emballagen – jeg vil forslå, at man i stedet laver emballage, der kan laves et retursystem på, så man sender boksene tilbage, og kan modtage dem igen næste uge med den uges måltider. På hjemmesiden for Kokkens hverdagsmad, er der dog lavet forslag til, hvad det kan bruge emballagen til bagefter, så det er jo et charmerende træk fra deres side.

Forrige Sommerferie for enlige forældre og børn
Næste Min erfaring med Airbnb

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply