Legater og støtte til ferie som enlig forsørger

Legater og støtte til ferie som enlig forsørger

Når tiden for ferie nærmer sig, kan det være en udfordring at få økonomien til at hænge sammen.
Der er dog flere steder, hvor du kan søge både støtte, legater eller andre former for hjælp til at holde ferie med dine børn.

Legater og støtte til ferie for mødre og børn

Du kan søge legater for mødre og børn hos foreningen ‘Foreningen til støtte for mødre og børn’.
Foreningens formål er at støtte mødre og børn, der er ramt af vanskeligheder som fx sygdom. Støtten er tiltænkt som en opmuntring, og udover at du kan søge støtte, kan du også benytte dig af sekretariatet til en snak om, hvad der er grunden til, at du søger legatet.
Du se listen for 2018 over muligheder for at søge legatet og få støtte til ferie her

Oversigt over legater for enlige mødre

Hvis du vil have et samlet overblik over muligheden for at søge støtte og legater for enlige mødre, så kan du se et samlet overblik i håndbogen for enlige mødre ‘Legatsøgning for enlige mødre‘. Bogen er gratis at låne og er en E-bog, som du kan downloade hjemmefra.
Her får du et overblik over flere steder, hvor du kan søge hjælp. Bogen er dog fra 2016, så der kan være opdaterede muligheder for støtte og legater i 2018, som du ikke ser.

Legater til værdigt trængende

Hos ‘Samvirkendes Menighedsplejer‘ kan du søge legater til flere ting. Du kan søge mange legater på én gang, men din ansøgning bliver dog behandlet samlet. Organisationen giver legater til værdigt trængende, som primært er ældre, syge eller enlige forsørgere. Der kan søges løbende, så du kan søge et legat hvornår det skal være i 2018.
Organisationen giver også legater og feriehjælp via daginstitutioner, så du kan også undersøge, om dit barns daginstitution er i kontakt med de, der står for feriehjælp til enlige forsørgere. Du skal ikke benytte et ansøgningsskema for at søge legatet, men kontakte dem via mail.

Støtte til ferie til økonomisk dårligt stillede familier i 2018

Hos ‘Folkeferiefonden‘ kan du søge hjælp til ferien. Her gives årligt hjælp til mange familier, der ikke selv kan betale for at komme på ferie, og formålet er bl.a. at bryde med negativ social arv.
Læs også: Her kan du finde økonomisk støtte til sommerferie

Andre måder at holde ferie på for ingen penge

Hvis ikke du er i målgruppen, som kan søge hjælp til ferie, så er der flere måder at holde ferie med dine børn på. Bliv inspireret til billige ferier i nedenstående indlæg:
Ferie hjemme
Gratis ferie i Skotland
Ferie i naturen

 

Forrige At mindske hverdagens konflikter...
Næste Skilsmisse systemet..

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

Ferie

Afsted på ferie med vores sammenbragte familie

Så er min udgave af den store sammenbragte familie landet på sommerferien i det svenske. 4 børn har vi med os; 3 stk på 7 år og en enkelt på 10

Sidsel Agensø

Nyskilt? Tag på højskole! Gammelskilt? Tag på højskole! Sommerferieudfordret? Tag på højskole!

Ferien kan være noget af en udfordring når man er skilt. Alene med ungerne. Ene voksen om beslutninger, praktisk arbejde og planlægning. Kravet til underholdningsværdien hos ungerne er høj, så

Ferie

Sommerferie som skilsmissebarn!

Kære alle sammen. Så er jeg hjemme fra ferie og tænker derfor det er på tide, at få skrevet et nyt indlæg til jer. Som i nok ved, er vi