Skilsmisse og børn; hvad du skal vide

Skilsmisse og børn; hvad du skal vide

Når en skilsmisse involverer fælles børn, er det ofte en kompleks situation.
En skilsmisse bryder jeres forhold som kærester op, men jeres forhold som forældre kan ikke brydes. I hænger altså på hinanden i rigtig mange år endnu.
Derfor er der en del, du skal overveje, når du står med børn i en skilsmisse. Der er mange ting, du kan gøre, for at I kommer godt ud på den anden side, og kan bevare, eller skabe, et godt forhold som forældre sammen, selvom jeres forhold som kærester ikke gik.

Skilsmisse og børn; adskil kærestedelen og forælderdelen

En skilsmisse indebærer ofte sårede følelser, sorg og knuste drømme. Omvendt kan den ene eller begge parter også opleve en lettelse og en glæde, ved at skulle videre. Uanset hvordan du og din ekspartner oplever jeres følelser, er en skilsmisse en tid med kaotiske følelser, uro og en fremtid, der ligger mere uvist en før.
I er sikkert begge to opsatte på at holde fokus på jeres fælles børn, men det kan være svært, når kroppen er i beredskab over alle de følelser, der hurtigt overtager.
En god ide kan være at opdele jeres indbyrdes liv i 2 kategorier. En kategori til det, der var jer som et par og en kategori til det, der er jer som forældre til jeres børn. Den ene kategori er I ved at afslutte, mens den anden kategori stadig er i spil.

En dårlig kæreste er ikke nødvendigvis en dårlig forælder

Den kategori, I skal fokusere på, er altså kategorien, der rækker ud i fremtiden. Hvordan ønsker I jeres fælles børns opvækst? Hvordan ønsker I, at jeres børn skal trives? Hvordan ønsker I at optræde som forældre og forbilleder for jeres børn?
Forsøg at fokusere på, at din eks som kæreste ikke er det samme som din eks som forælder.
Pak de sårede følelser, skuffelsen og vreden væk i kæreste-boksen, og fokuser på forælderboksen.
Hvad er godt her?
Er din eks i virkeligheden en god forælder, selvom han eller hun ikke var en god kæreste?
Har I stadig fælles drømme og værdier om jeres børns opvækst?
Sæt jer nogle fælles mål som forældre, som også skal gælde efter jeres skilsmisse. Det kan fx være, at jeres børn skal opleve familien samlet til fødselsdage, arrangementer i skolen eller lignende.
Fokuser på, at dette er en del af forælderpakken, og ikke kærestepakken. Hvis din eks er god til at lave skattejagt, bage lagkage eller andet, der gør jeres barn glad til fødselsdagen, så fokuser på det – den del, der er forælderdelen, og som giver jer glade børn.
Er din eks en klovn til at melde tilbage på dine beskeder om jeres barn, så se det som en svaghed, hvor du skal hjælpe, så I sammen som forældre er stærke på forældredelen og giver jeres børn de bedste betingelser.
Jeres børn vinder intet ved, at du læner dig tilbage og lader din eks sejle med alle sine svagheder som forælder. Måske kan du endda se dine egne svagheder i forældredelen, og hvor din eks’ styrker som forælder kan være dig en hjælp. Det hele med jeres børns gevinst for øje – jo stærkere I står som forældre sammen, jo større gevinst for mere barn.
Det er jeres aktive valg, om I spiller hinanden gode eller dårlige som forældre efter skilsmisse.
Kærestedelen er en helt anden sag. Har du været udsat for svigt, vil det naturligvis nage. Det er ok, at du er vred på din eks. Men husk, at du er vred og såret som kæreste – ikke som forælder. Hold de 2 ting adskilte.

Skilsmisse og børn: Få overblik over det vigtigste

Når I står overfor skilsmissen, er der flere ting at tage sig af.
Der er et hav af praktiske ting, som vedrører skilsmissen. Hvad med børnene, hvad med økonomien og hvor skal vi bo. Deleordning, samvær, bopæl og bidrag.
Hvordan gør vi med fælles venner og familie og hvad sige forskningen om børns trivsel efter skilsmisse?
Vi har listet en række af de ting, I skal overveje, når I står i en skilsmisse og har børn sammen.

Hvad er en deleordning og en samværsordning?

En deleordning er den ordning, hvor barnet er lige meget tid hos både mor og far. En samværsordning er den ordning, hvor I deler tiden op i fx 6/8 5/9 eller 4/10. Det vil sige, at en 4-10 ordning er 10 dage hos den ene forælder, og 4 dage hos den anden.
Selvom I vælger deleordning, vil barnet skulle have bopæl hos kun den ene forælder. Fælles forældremyndighed betyder ikke fælles bopæl, og bopælen er ofte en ting, der kan skabe grobund fo konflikt hos forældre efter en skilsmisse. Bopælen er nemlig afgørende for børnebidrag, boligstøtte, børne-unge ydelse og bestemmelsesret over valg af skole, flytning etc.

Skilsmisse og børn; deleordning, samvær og barnets trivsel

For nogle er det en nem sag at aftale deleordning og samvær. For andre bliver det en kamp, der varer i årevis efter skilsmissen og har børnene i midten. Det er opslidende for både børn og voksne, og bør for alles skyld undgås.
Der er mange holdninger til hvad der er bedst for børnene efter en skilsmisse, og hvilken dele eller samværsordning, der er bedst. Et svar kan være, at børn og forældre er forskellige, og i skal vælge den ordning, der passer bedst til jeres børn. Men, der findes forskning, hvor mangeårige studier viser sammenhæng mellem deleordning og børns trivsel. Ligeledes er der sammenhæng mellem børns trivsel og deres forhold til begge forældre.
Der er en tydelig tendens, hvor børn i deleordning fremfor samværsordning, trives bedst. Det er der mange grunde til. Dels kan man formode, at forældre, der vælger en deleordning fremfor en samværsordning, til en start har et bedre samarbejde.
Læs mere om børns trivsel i deleordning her.
Ligeledes er der ikke belæg for i den nyere forskning, at den gamle antagelse om, at børn under 3 år ikke skal overnatte flere steder, holder.
Læs mere om 3 årige i deleordning her. 
Læs mere om 7/7 ordningen her.

Trivsel, savn og sorg hos børn efter skilsmisse

Børn reagerer på skilsmisse. Det kan gøre ondt på forældre at se den sorg, de påfører børnene ved en skilsmisse. Uanset hvor godt I håndterer skilsmissen, og hvor godt I får arrangeret jeres familieliv efter skilsmissen, vil de fleste børn ønske, at deres forældre bor sammen. Giv barnet plads til at dele sine tanker, og lad være med at vise, at du bliver påvirket af, at barnet fortæller om sine følelser – lev dig ind i barnets følelser og oplever, men lad være med at overtage. Børn føler ofte skyld, hvis de kan se, at deres egen sorg gør mor ked af det.
Den sorg, børn kan opleve i forbindelse med skilsmissen, kan både handle om sorgen over den mistede familie, og der kan være den sorg, der kontinuerligt er til stede, når du og dine børn lever med savnet af hinanden i hverdagen.

Håndter dit barns sorg efter skilmisse

Børns sorg kan være svær at genkende. Børn er ikke trænede i at håndtere og sætte ord på deres følelser, som voksne er. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på visse tegn, så du kan genkende dit barns eventuelle sorg efter en skilsmisse.
Dit barns alder og modenhed spiller naturligvis en stor rolle ift. hvordan dit barn håndterer livet efter jeres skilsmisse. Det er almindeligt, at tegnene på sorg først viser sig et stykke tid efter skilsmissen, så vær opmærksom på, at reaktionerne komme lang tid efter skilsmissen.
Dit barns evne til at reflektere er begrænset indtil pubertetsalderen. Sorg vil derfor ofte være baseret på aktuelle følelser og konkrete oplevelser, mere en den refleksive tilgang, hvor du som voksen fx ofte tænker tilbage på både dårlige og gode tider, egne erfaringer og læring i forbindelse med din opståede sorg.
Børns evne til at bearbejde sorg og savn, vil i kraft af deres alder ofte være forskelligt. Her kan du tænke i sprog, lege, tegninger mm som redskab til at bearbejde sorgen – er dit barn under 10 år vil det være svært at bearbejde og forstå barnets sorg via dialog.
Læs også: Sådan får du robuste børn
Læs også: Sådan støtter du dit barns livsduelighed

Tegn på sorg og krise hos børn efter en skilsmisse

Angstanfald
Hurtige følelsesmæssige skift
Irritabilitet
Vredesudbrud – som kan være meget udadrettede og aggressive
Sørgmodighed
Adfærdsændringer – f. eks. i form af at trække sig tilbage fra omverden
Følelsesmæssig tilbagetrækning
Koncentrationsproblemer
Søvnforstyrrelser
Fysiske symptomer som fxf. hovedpine og mavepine

Børns reaktioner ved skilsmisse

Når du fortæller dit barn, at I skal skilles, kan du opleve, at barnet lader til at være uberørt – fx kan barnet reagere med et ‘nå’ og lege videre, eller bare lade være med at kommentere det. Senere viser det sig, at barnet har hørt budskabet, og ofte bagefter går og tumler med spørgsmål og tanker for sig selv. Sørg derfor for at samle op på den besked, du gav barnet. Spørg eksempelvis om de tanker, barnet gør sig. Ved mindre børn kan du foreslå at lave en tegning af den nye måde at bo på, eller I kan lege med dukker, og barnet kan gennem legen vise dig mange tanker om den ny familie på de 2 forskellige bopæle. Børn bearbejder ofte deres virkelighed gennem leg, og du kan få stor viden om dit barns oplevelser og tanker via dets leg.
Børn kan have svært ved at forestille sig hvordan livet efter skilsmissen bliver. Sørg for at konkretisere det. Fortæl om, hvor I skal bo, hvor ofte barnet skal være hos den ene og anden, bliver der værelser til barnet, må venner besøge barnet begge steder osv.
Børn reagerer tit i sorg og krise ved at regresion. Dvs. de adfærdsmæssigt og psykologisk går tilbage til tidligere udviklingstrin på enkelte områder. Det fortager sig for det meste når barnet er ovre sin krise.
Læs også ‘jeg er et lykkeligt skilsmissebarn’ 

Utryghed og sorg efter skilmisse

Den første tid efter jeres skilsmisse påvirker oftest barnet i en retning, der ikke er positiv.
Når I som forældre går fra hinanden, vendes barnets liv på hovedet – alene muligheden for, at dette kan ske, åbner døren til en helt ny verden. Intet er længere sikkert, og der er ingen garantier. Især for de mindre børn kan jeres brud være uforståeligt og uventet.

Børns reaktioner ved skilsmisse og sorg

Som forælder skal du kunne rumme dit barn. Det er svært, hvis du selv er i krise, og det er også ok, at du fortæller, at du også er ked af det og skal vænne dig til det nye. Men du må ikke gøre dit barn bekymret for dig – det er vigtigt, at du husker at være den voksne.
Du skal kunne rumme og anerkende, lytte og snakke med barnet. Læg vægt på, at skilsmissen intet har med barnet at gøre, men en beslutning mellem jer som voksne.
Mange børn tumler med skyldsfølelse efter en skilsmisse, og kan gå med en opfattelse af, at det kan være deres skyld. Gør det derfor meget klart, at skilsmissen er en voksenbeslutning og et voksent ansvar.

Når skilsmisse påvirker børns humør og reaktioner

Det er ikke ualmindeligt, at barnets måde at reagere er påvirket af skilsmissen.
Vrede er en hyppig reaktion, og ofte en let måde at blive set på. I stedet for at skælde ud eller irettesætte, skal du vise omsorg og nærvær. Afhængig af barnets alder, kan du spørge ind til vreden.

Hvis barnet reagerer ved at blive overansvarligt

Hvis barnet begynder at undgå konflikter og tager opgaver på sig i hjemmet, risikerer dets egne behov at blive overset. Børn kan også påtage sig et følelsesmæssigt ansvar, som de ikke er modne til ved for eksempel at blive mors eller fars fortrolige eller én, der trøster.
Det er vigtigt, at barnet ikke overtager rollen som den voksnes nærmeste fortrolige. En rolle, der bliver ledig, når et parforhold opløses.

Hvis barnet får problemer i skolen efter jeres skilsmisse

Et barn kan vise, at det er under følelsesmæssigt pres ved lettere at blive ked af det eller vredt. Det kan påvirke barnets forhold til kammeraterne, som ikke nødvendigvis forstår, hvad der sker.
Dit barn kan også få problemer med at følge med i skolen, fordi det ikke kan koncentrere sig eller huske lige så godt, hvilket er almindeligt i en krisesituation. Hjælp med at støtte og planlægge lektielæsningen, hvis barnet ikke selv har overskud til det. Fortæl eventuelt læreren og pædagogerne om jeres skilsmisse.

Når børn bliver indadvendt eller angst efter en skilsmisse

Barnet kan også reagere med angst. Det kan for eksempel vise sig som ondt i maven, søvnproblemer, mareridt og pludselig frygt for mørke.
Det er heller ikke ualmindeligt, at barnet isolerer sig og virker trist. Det kan være en måde at bearbejde den nye situation på. Det er en god idé at spørge ind til det, hvis dit barn ændrer adfærd, så du får øje på det, hvis dit barn ikke trives.

Inddrag skoler og institution under og efter skilsmisse

Sørg for at inddrage barnets institution eller skole. Barnet vil måske opføre sig anderledes, være i flere konflikter eller andet, og det er vigtigt, at barnet støttes via de voksne, der er omkring det i dagtimerne.
På flere skoler er der skilsmissegrupper, som barnet kan inddrages i og møde andre børn, der også tumler med erfaring, tanker og sorg efter skilsmisse.
Mange skoler og institutioner har desuden en plan om, hvordan de håndterer sorg hos børn. Bed om at få den at se, og læg sammen en plan for, hvordan I både hjemme og i skolen eller institutionen bakker bedst op om barnet og støtter barnet i den sorg proces, det går igennem.

Hjælp jeres børn efter skilsmissen med rutiner og genkendelighed

Især skilsmissebørn har brug for klare rammer og aftaler samt struktur. De navigerer i forvejen i en hverdag, hvor der e 2 hjem, og 2 forældre, der ikke nødvendigvis gør tingene på samme måde. Hjælp dit barn med at have overblik – du kan fx bruge en ugeplan, så barnet tydelig ser, hvem der henter i dag, hvor mange nætter, der er tilbage at sove hos dig etc.
Sørg for, at der er styr på den bagage, der evt skal med frem og tilbage mellem hjemmene, så barnet ikke skal bekymre sig unødigt om hvorvidt, der er styr på tingene.
Det er vigtigt, at I sammen signalerer, at I er de voksne, og I har kontrol over situationen.
På den måde kan I mindske graden af hvordan, jeres skilsmisse påvirker barnet, og hvor mange bekymringer, der følger med.

For såvel børn som voksne vil det hjælpe på en situation, hvor en ny hverdag er i sigte, at der hurtigst muligt etableres rutiner og genkendelighed.
Du kan sikre barnet mest mulig stabilitet ved at fokusere på en hverdag, hvor genkendelighed og faste rutiner er på plads. På den måde sikrer du også at barnet ikke bruger unødvendig meget energi på praktiske tanker. Det giver bedre plads til at bearbejde og forholde sig til følelserne.

Personlige erfaringer om skilsmisse og børn

Der er hjælp at hente. Selvom en skilsmisse kan føles som at starte forfra i et helt ukendt land, så er der rigtig mange, der sidder med samme oplevelser som dig. At jonglere egen sorg, krise, eufori over nyt liv og samtidig balancere med børn og alt det, der følger med er en stor udfordring.
Husk, at rigtig mange familier lever og trives i livet som skilsmissefamilie.

Læs erfaringer fra andre skilsmisseforældre om det svære ved at deles:

Tanker fra et skilsmissebarn om savn:
Vemod når ugen slutter fra en delemor:
At balancere med tiden, når der aldrig er nok af den fra en delemor:

Skilsmisse og børn, bopæl, samvær og økonomi

Når forældre bliver skilt, vil barnet få bopæl hos denne ene forælder. Den anden forælder har ret til samvær, medmindre andet er afgjort af retten.
Begge forældre har pligt til at forsørge barnet. Far og mor kan stort set frit aftale, hvordan barnet forsørges. Mange aftaler, at far og mor hver især forsørger barnet, når barnet er hos dem. Og dertil kan f.eks. vælges enten:

  • at dele de offentlige ydelser og fradrag og de faste udgifter eller,
  • at samværsforælderen betaler et børnebidrag. Så er det alene bopælsforælderen, der har ansvaret for at forsørge barnet og bliver på barnets vegne modtager af børnebidrag, børne- og ungeydelsen samt eventuelt børnetilskud og forhøjet beskæftigelsesfradrag såfremt bopælsforælderen er enlig forsørger.

Et aftalt børnebidrag

Mange forældre tror, at et aftalt bidrag kan nedsættes hvis f.eks. bidragsbetalers indtægt eller barnets udgifter falder. Det gør Statsforvaltningen meget sjældent. Omvendt hæves et aftalt bidrag, hvis det er lavere end det Statsforvaltningen ville fastsætte. Forældrene bør derfor nærlæse bidragsvejledningen. Og aktivt aftale det, hvis Statsforvaltningen skal kunne reducere et aftalt børnebidrag.

Et fastsat børnebidrag mellem skilsmisseforældre

Når Statsforvaltningen fastsætter børnebidrag, så vurderes primært antal overnatninger med barnet på en 14-dages periode. Hvis barnet opholder sig nogenlunde lige meget hos hver af forældrene (6-7 overnatninger på en 14-dages periode), så vil der typisk ikke blive fastsat bidrag. En typisk konflikt mellem far og mor handler derfor om, at ændre samvær til eller fra en deleordning.
I vurderingen af om der skal fastsættes børnebidrag i en deleordning indgår om forældrene hver især deltager i den daglige og basale forsørgelse af barnet. Om det er far eller mor, der betaler for eksempel de større faste udgifter (daginstitution, skolegang, fritidsaktiviteter og lignende), og hvem køber tøj, betaler for mobiltelefon, giver lommepenge og lignende. Det indgår også i vurderingen, om en af forældrene modtager børnetilskud og børne- og ungeydelse til barnet. Når der ikke fastsættes børnebidrag i en deleordning, så er udgangspunktet, at begge skal afholde de udgifter, der måtte vise sig under barnets ophold. Og det er f.eks. tøj, sko og gaver til klassekammerater.
Bemærk at et børnebidrag fastsat af Statsforvaltningen ikke forholder sig til hvad barnet reelt koster. Det er bidragsbetalers indkomst og antallet af børn, der bestemmer bidragets størrelse.
Hvis der ikke er fælles forældremyndighed, så vil Statsforvaltningen fastsætte bidrag. Også i en deleordning.

Skattefradrag ved børnebidrag efter skilsmisse

Børnebidrag modtages skattefrit og bidragsbetaler får et skattefradrag, hvor værdien er godt kr. 300 pr. måned (godt 25 pct.) ved et normalbidrag. Når bidragsbetaler har en høj indkomst betales 100, 200 eller 300 pct. ekstra, og procenttillæggene reducerer barnets personfradrag krone for krone. SKAT kan vælge at reducere aftalte børnebidrag i den skattemæssige sammenhæng. Det gør de særligt, hvis det åbenbart overstiger, hvad Statsforvaltningen ville fastsætte. Og der er et særligt fokus på forældre, der deler børnenes bopæl og gensidigt udveksler børnebidrag.

Få gratis hjælp fra eksperter om skilsmisse og børn

I samarbejde med fagfolk, der er eksperter i skilsmisse, børn, økonomi og trivsel, kan du søge gratis hjælp i vores brevkasse.
Få gratis rådgivning om økonomi i vores brevkasse v. økonomisk rådgiver Helle Thejn fra Dethelebarn.dk.

Deling af økonomi efter skilsmisse

Jeres økonomiske situation vil for det meste ændre sig væsentligt, når I går fra at være gift eller samlevende med børn til at gennemgå en skilsmisse og blive forældre hver for sig, og sandsynligvis enlige forsørgere i hver jeres husstand.
Der er ofte stor forskel på, om I har været gift eller samlevende. Denne forskel vil påvirke deling af jeres pensioner og den deling, I skal lave under jeres skilsmisse.

Sådan er I stillet med jeres pensioner ved skilsmisse

Oplevelsen af retfærdighed får ofte sindene i kog under processen med at flytte fra hinanden og deling af økonomi. Er det fx rimeligt, at formuen ikke skal deles, hvis faderen har arbejdet og tjent mange penge, men kun har haft muligheden, såfremt moderen har været hjemme og passe børnene?

Der er to hovedregler, når I skal dele jeres pensioner.

I beholder hver især jeres pension:

Du og din tidligere ægtefælle beholder hver jeres ”rimelige” pensionsordninger. Pension indgår altså ikke i bodelingen. Det gælder både for rate-, kapital- og livrentepension.
Reglerne siger ikke noget om, hvad en ”rimelig” pensionsordning er. Som udgangspunkt kan er en pensionsopsparing, du har via dit job, ”rimelig” – hvis den svarer til, hvad der er normalt for dit fag og dit uddannelsesniveau. Fx er overenskomstbestemte pensionsordninger og/eller arbejdsmarkedspensioner ”rimelige”.

‘Ikke-rimelige’ pensioner skal deles mellem jer:

En ”ikke-rimelig” pensionsordning kan fx være en privat pension, du indbetaler til ved siden af den pension, du har gennem dit arbejde.
Har du derimod indbetalt til din tidligere ægtefælles pension for at øge hans/hendes pensionsopsparing, så den matcher din, er opsparingen ”rimelig” og skal ikke deles mellem jer.

Deling af ”rimelige” pensioner – ved hjemmegående, barsel eller lignende omstændigheder:

For at sikre den ægtefælle, der har den mindste pensionsopsparing, er der være tilfælde, hvor ægtefællen med den største pensionsopsparing skal dele sin pension (helt eller delvist) med den anden.
Denne økonomiske kompensation udløses typisk, hvis den ene ægtefælle har været hjemmegående, på barsel eller haft et deltidsjob for at tage sig børnene og hjemmet.

Bolig efter skilsmisse – boligstøtte og barnets bopæl

Står I med en ejerbolig, vælger mange, at den ene part bliver boende efter skilsmissen. Dette kræver, at økonomien giver rum til, at den part, der bliver boende, kan betale den anden part en halvdel af evt. friværdi i huset. Omvendt, kan I også stå i en situation, hvor I er insolvente, så I går fra jeres forhold med gæld og måske et hus, der ikke kan sælges.

Økonomisk hjælp til etablering af bolig og barnets hjem efter skilsmisse

Skal I bo i lejebolig, er der mulighed for økonomisk støtte. Her er der væsentlig forskel på, hvor jeres børn har bopæl. Selvom I har fælles forældremyndighed og en deleordning, hvor samvær med jeres børn er fordelt lige, er det lige nu barnets bopæl, der afgør, hvilken forælder, barnet menes at høre til hos. Derfor vil evt. bidrag i form af boligsikring afgøres ud fra, om du er bopælsforælder eller samværsforælder.
Du kan få hjælp til enkeltudgifter hos kommunen. Enkeltudgifter er de udgifter, der kun står en enkelt gang. Det kan fx være møbler, barnevogn og boligindskud kan du også søge hjælp til.
Der er flere faktorer, der spiller ind, når det vurderes, om du kan få økonomisk hjælp til enkeltudgifter. Det er en forudsætning, at det er ændringer i dine personalige forhold, der er grund til, at du ikke selv kan betale udgiften. En ændring kan være du bliver enlig forsørger. Du er betegnet som enlig forsørger, når jeres børns bopæl er hos dig, selvom I har fælles forældremyndighed.
Udgiften, du står med, skal vurderes til at have en effekt på din økonomiske fremtid, som gør, at du og din familie vil have svært ved at klare jer i fremtiden. Det tæller også med, om det er en udgift, som du har kunne forudse.
Du skal kontakte din kommune, for at høre om muligheden for tilskud til enkeltudgifter

Skilsmisse og børn, deleordning og ferie

Selvom hverdagen forløber problemfrit i jeres familie og livet efter skilsmisse, er der perioder, hvor det kan spidse til i skilsmissefamilien.
Jul, højtider og ferier er eksempler på tider, hvor I kan være under pres for at få enderne til at mødes.
Hvis I ønsker at læne jer op ad lovgivning og hvad i har krav på i jeres deleordning under ferier, så kan du læse lovgivning og rettigheder her:

Lovgivning for ferie med børn for bopælsforælder:

Bopælsforælderen må ikke placere ferie med barnet udenfor almindelige ferie og helligdagsperioder så det går ud over barnets samvær med samværsforælderen.
Almindelige ferie og helligdagsperioder defineres som værende løbende med skoleåret. Dvs. vinterferie, påskeferie, sommerferie, efterårsferie, juleferie og helligdagene.

Erstatningssamvær og varsling af ferie

Bopælsforælderen skal varsle ferie, der påvirker samværet, i ’rimelig tid’.
Samværsforælderen har ret til erstatningssamvær, hvis bopælsforælderens ferie går ud over de faste samværsperioder.
Hvis samværsforælderen ønsker at gøre brug af erstatningssamvær, skal det fortælles til bopælsforælderen, når man får besked om aflysningen af samværet.
Statsforfatningen har ikke lovhjemmel til at hjælpe forældrene med at få gennemført erstatningssamværet, og hvis man ønsker hjælp til det, er det fogedretten, der træder ind.
Hvis bopælsforælderen ønsker ferie med barnet i en periode, der vil gå ud over samværsforælderens tid med barnet, skal forældrene i første omgang forsøge at blive enige om en løsning.
Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan bopælsforælderen søge Statsforvaltningen om bortfald i samværet der falder sammen med den ønskede ferie.
Ifølge reglerne kan der kun blive tale om bortfald af samvær, hvis ønsket er særligt velbegrundet. Det kan fx være, hvis bedsteforældrene inviterer familien på ferie for at fejre en rund fødselsdag eller lignende.
Kan I ikke blive enige, er det Statsforfatningen, der kan beslutte udfaldet af aftalen.

Regler for ferie og delebørn til udlandet

Hvis I har fælles forældremyndighed, må I begge tage barnet med til udlandet uden samtykke fra den anden forælder.

Samværsaftalen og ferieperioden

Samværsaftalen er stadig gældende i ferieperioder. Hvis I fx har en 10-4 ordning, kan du som samværsforælder derfor kun tage af sted i de 4 dage.
Mange vælger dog at lave en særskilt aftale om ferie i samværs og deleordningsaftale. Dette er altid en god ide, da det nemmeste er at blive enige i fredstid.

Fuld forældremyndig kontra fælles forældremyndighed

Hvis bopælsforælderen har den fulde forældremyndighed, gælder samværet for samværsforælderen som udgangspunkt kun i Danmark og de nordiske lande, medmindre andet er aftalt.

Økonomisk støtte til ferie for børn og voksne

Du kan finde økonomisk støtte flere steder. Her er der nogle krav, du skal leve op til, der oftest handler om din økonomi.

Gratis sommerlejr for børn

Der afholdes gratis sommerlejr for børn i alderen 8-15 år med Red Barnet.
Sommerlejrene er målrettet børn fra familier, hvor familien ikke selv har mulighed for at betale for en sommerferie.
Kriterierne for om du er berettiget til den gratis sommerlejr, kan du læse mere om hos Red Barnet her.

Gratis sommerlejr for familier

Red barnet holder også sommerlejre for både børn og deres forældre. Fælles for Red barnets sommerlejre er, at du her møder ligestillede, og hvor der optræder frivillige, der alle brænder for at give jer en fantastisk ferie.
Læs mere om hjælp til sommerferie.

Ferie med Ungdommens Røde Kors

Ungdommens Røde Kors afholder også ferielejr for børn og unge.
På disse ferielejre er det frivillige, der står for underholdning og aktiviteter for børnene.
Alderen for disse sommerlejre er 7-13 år. Du skal ansøge om deltagelse på den gratis lejrtur.
Læs mere her.

Sommerferier til enlige forsørgere

Dansk Folkehjælp yder økonomisk støtte, enten fuldt eller delvist, til brugerbetalte sommerferier for enlige forsørgere og udsatte børnefamilier. Det kræver en indstilling fra din kommune, hvis du vil ansøge.
Læs mere her.

Økonomisk støtte til mødre og børn

Du kan også få økonomisk hjælp til sommerferie via legater.
Du kan fx søge via foreningen til støtte for mødre og børn. Her vil du blive vurderet ud fra din indkomst. Læs mere her

Gode råd til at håndtere skilsmisse, børn og ferie på

Er I klar til selv at håndtere ferien for jer og jeres børn, er et godt råd at være i god tid. Planlægning på kryds og tværs i flere familier, kræver tid og fleksibilitet.
Se 10 gode råd om ferie i skilsmissefamilien her:
Læs også: skal sommerferie nødvendigvis betyde mere savn?
Læs skilsmissebarnets tanker om sommerferie her:

Find hjælp til børn efter skilsmisse

Der er mange steder at få hjælp til børn efter skilsmisse. Mange skoler er begyndt på skilsmissegrupper for børn, og der er børnegrupper hos Statsforvaltningen. Nettet byder desuden på flere steder, hvor dit barn kan få online hjælp, der svarer til aldersgruppen.
Er du i tvivl om hvad du kan få af hjælp indenfor kommunens rammer, så kontakt den sundhedsplejerske, der er tilknyttet dit barns institution eller skole.

Anonym og gratis rådgivning til børn under og efter skilsmisse

Headspace er financeret af socialministeriet.
Headspace henvender sig til børn mellem 12 og 25 år, og du kan enten ringe eller chatte. Det er anonymt at henvende sig til Headspace og du kan se chat og telefonnummer her

Hjælp til voksen bisidder samt rådgivning til børn under skilsmisse

Hos børnetelefonen er rådgivningen og både gratis og anonym. Du kan både maile, ringe og chatte. Børnetelefonen kan desduen hjælpe barnet med at få kontakt til en bisidder, hvis barnet gerne vil have hjælp til møder hos Statsforvaltningen, socialrådgiver eller andre myndigheder.
Du kan besøge børnetelefonen og finde kontaktinfo til hjælp her

Støtte, fællesskab og rådgivning til større børn i online klubhus

En online cyberklub findes også.
Du kan besøge cyberklubben her.

At følges ad som børn gennem skilsmissen

Det er ikke ualmindelig, at forældre vælger forskellige deleordninger til børn, selvom de er søskende. Ofte vil barnets alder spille en stor rolle, og derfor er det ikke altid, at søskende har samme deleordning.
Det er dog ofte en hjælp for børn, at have en søskende at følges med. En søskende kan være det genkendelige og stabile, hvor man altid følges, og alti har hinanden, uanset om far eller mor mangler.
Du kan læse forskning om søskendes betydning i skilsmisser her:

Skilsmisse og børn og de nye kærester

Efter en skilsmisse kommer der ofte nye kærester på banen. Det er et stort skridt at lade jeres børn møde jeres nye kærester, og der er mange ting at overveje.
Hvornår er børnene klar efter en skilsmisse? Hvornår er du selv klar? Hvordan vil din nye kæreste tackle dine børn og hvordan med din eks og jeres familie.
Om dine børn er klar, kan du bedst selv vurdere. Mange voksne fortæller dog om, at man i en rus af forelskelse kan have dårlig dømmekraft. Har du nogen tæt på, som kender både dig og dine bør godt, kan du med rette spørge til råds og lade fornuften råde.

Gode råd fra børn til forældre og nye kærester efter skilsmissen

Savner du guidelines fra børnene, er her nogle gode råd givet  fra børn vedrørende deres forældre og mødet med deres nye kærester
Børnene ønsker først at møde den nye kæreste, når forholdet er sikkert.
Børnene vil gerne skånes for at møde voksne, der måske forsvinder ud af deres liv igen.
Vis hensyn, og lad ikke din forelske gøre dig blind for at virkeligheden kan ramme, og dit nye forhold måske ikke holder.
Børnene vil gerne være forberedte og vide det i god tid, inden de skal møde den nye kæreste.
Lad barnet få lov til at fordøje nyheden – en ny kæreste kan være enden på barnets drøm om den gamle familie, som ikke kommer til at gå i opfyldelse.
Den nye kæreste skal holde sig lidt i baggrunden i starten.
Giv tid.
Selvom intentionerne er de bedste, skal det være naturligt og ske i et naturligt tempo, at i lærer hinanden at kende.
Den nye kæreste skal ikke forlange at blive inviteret med til fødselsdage.
Igen; det tager tid at opbygge en naturlig relation.
Den nye kæreste skal ikke forsøge at tage fars eller mors rolle.
Barnet har allerede en far og en mor.
Den nye kæreste skal ikke sige noget dårligt om far eller mor.
Børn er loyale, også i de tilfælde, hvor den ene forælder måske ikke er helt perfekt.
Det skal være kort besøg, første gang barnet møder den nye kæreste.

Når en skilsmisse fører til en stor sammenbragt familie

Det næste skridt, når du har mødt en kæreste, er ofte en sammenbragt familie.
Den sammenbragte familie er en mundfuld, hvor verden igen skal genopfindes. Hvordan etablerer I jer bedst, og hvordan tager man hensyn til børn efter en skilsmisse, samtidig med at stable en helt ny og anderledes familie sammen.
Der er mange gode råd at hente, og vi har listet en del her:
De bedste råd til den sammenbragte familie
Netværk for sammenbragte familier
Ferie i den sammenbragte familie, en personlig beretning
Derfor flyttede min sammenbragte familie fra hinanden igen, en personlig beretning

Forrige En glemt sok...
Næste Danske skilsmisseforældre: Sådan oplever vi hverdagen

Om forfatteren

Du vil også kunne lide