Skilsmisse app til skilsmissefamilier gør hverdagen lettere

Skilsmisse app til skilsmissefamilier gør hverdagen lettere

En skilsmisse app; kan vi virkelig pakke hverdagens mange gøremål og aftaler ind i en enkelt app?
Når dagligdagen skal gå op i skilsmissefamilien, kan det være nødvendigt at være både på forkant og have et ekstraordinært overblik over kalendere, aftaler og datoer. Dine og mine uger. Falder weekenden med mormors fødselsdag i en lige eller ulige uge i år?
Hvis du er skilt og har børn i en samværs eller deleordning, så kender du det. Det konstante behov for overblik og et liv arrangeret i dine dage med børn og dagene uden børn.

Skilsmisse app til hele familien

Hvis du vælger at overgive dig til den hjælpende hånd, en app er, så er der flere gode råd at hente.
Noget af det, jeg selv har oplevet som en styrke, ved at bruge en app i forbindelse med min skilsmisse og det samarbejde, jeg skal have til at fungere med min eks, er, at med en app er fokus på bolden. Det bliver konkret og nemt at forholde sig til, at her, der taler vi om børnene.
Jeg bruger CoPilots, som er en app til skilsmisseforældre. Denne app giver mig flere fordele, og så er den gratis. Jeg har prøvet her at liste de ting, jeg ser som bedste gevinster, når jeg bruger denne skilsmisse app.

Når savnet trykker, giver en skilsmisse app indblik i børnenes liv

Udover de funktioner, der løser reelle praktiske problemer, som overblik over samvær, aftaler og vores interne kommunikation, der bliver emne inddelt for et lettere overblik, så er jeg vild med, at jeg nemt kan modtage billeder fra mine børns oplevelser.

Automatisk overlevering af det vigtige

Du får hjælp til at overlevere de vigtigste ting om børnene, så I altid sikrer, at fokus er på trivsel.

Nem og hurtig kommunikation

Hvad med børnefødselsdagen? Der skal kæmmes for lus! Klassefesten skal huskes og madpakken må ikke længere indeholde pålægschokolade.
Beskederne flyver frem og tilbage, og bliver hurtigt én stor pærevælling.
Her giver en skilsmisse app dig nemt og praktisk overblik over samtaler og aftaler.
Efter eget valg kan I udstyre jeres samtaler i forskellige emne-tråde, som også gør det nemt at søge ældre emner frem igen.
CoPilots kobler jeres kommunikation op på jeres fælles kalender.
På den måde kan I bytte samvær, oprette, spørge til og godkende aftaler i tæt tråd med jeres indbyrdes kommunikation og samarbejde via beskederne i jeres app.
Så er der styr på ’dine’ og ’mine’ dage, samtidig med, du kan få et indblik i, hvad jeres barn har af aftaler.
Du bestemmer altid selv, hvilken aftaler, der skal være synlige.

Den fælles skilsmisse kalender

Det kan være svært at holde styr på dagene, ugerne og hvornår er det nu, der er kagedag i børnehaven? Var det min eller din fredag?
Fik du mon lige sagt ja til en legeaftale på en tirsdag, hvor du ikke har ungerne?
Glemte jeg at fortælle, at der skal huskes gummistøvler til turen på skolen på fredag?
Med den fælles kalender app kan du får du serveret overblikket med mindst mulig indsats, så du kan koncentrere dig om sjovere ting. Fx at få bagt dén der kage til på fredag.
Hver gang du plotter en aftale ind på barnets vegne, vil du med det samme kunne se, om den falder på ’din’ dag. Falder aftalen ikke på din dag, kan du vælge, at aftalen automatisk dukker op som forespørgsel hos din eks.
Det samme gør sig gældende den anden vej.
Så er jeres barns hverdag samlet ét sted, nemlig i jeres skilsmisse app, selvom jeres familie er fordelt på 2 hjem.
Du kan selvfølgelig synkronisere dine egne private kalendere direkte i din app, så du kun har én kalender til både dine og dit barns aftaler.

Væggen til at dele barnets oplevelser

Følg med i dit barns oplevelser og glæd jer sammen over de små øjeblikke.
For barnet er det sjovere at komme hjem til mor, når hun kan fortælle, at kagen, far bagte i weekenden, sørme så god ud, og hun forstår at spørge til den spændende tur i skoven. Selvom det kun var far, der var med.
CoPilots har sørget for den mest centrale del i livet som skilsmisse forældre – nemlig deling af minder, billeder og oplevelser. Denne app giver far og mor den fulde forståelse af barnets dagligdag og er med til at skabe den røde tråd mellem de 2 hjem.
Det er desuden dejligt med små hilsner på væggen på de dage, hvor savnet af børnene trykker.
Du vælger altid selv, hvad du vil dele.

Familie log-in i en skilsmisse app, der favner hele familien

Når familien er så meget mere end bare far, mor og børn
Bonusforældre, der skal vide, hvornår ungerne skal køres til fodboldkampe og bedsteforældre, der henter i børnehaven.
Det er en gave med mange voksne til at drage omsorg og til at hjælpe med det praktiske – og det en opgave, der kræver koordinering, som var du topchef hos Apple.
Med plads til hele familien, kan I nemt holde styr på barnets aftaler og huske, hvem der gør hvad.
Mormor kan se, hvilke dage, der er ledige i kalenderen til en hyggedag med barnebarnet, og bonusfar kan hurtigt se, at kampen på søndag er rykket.
Som forælder styrer du selv, hvilke ting, der skal være synlige for de andre aktører i app’en.

Forrige På date med forventningens kildren i maven
Næste Min familie med 'mit barn' og 'vores barn' var ved at vælte

Du vil også kunne lide

Familie & forhold

Min datter, som kalder en anden kvinde for mor

Hvordan er det at elske en anden kvindes datter og føle sig som hendes mor, når den rolle allerede er besat?

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply