Sidsel voksede op alene med sin far "jeg har altid følt mig enormt elsket"

Sidsel voksede op alene med sin far "jeg har altid følt mig enormt elsket"

10 søskende, en enlig handicappet far og en mor, der rejste jorden rundt; Sidsels opvækst ligner ikke den traditionelle kernefamilie.

Det må have været specielt at være alene med din far  – hvordan husker du din barndom?

”Mine forældre blev skilt, da jeg var 4 år. Min mor flyttede og tog mine søskende med.
Det efterlod mig og min far alene i en villa-lejlighed i Roskilde. Min far havde haft børnepolio og var dårligt gående og gik med krykker.
Jeg skilte mig nok lidt ud fra de andre børn. Jeg så lidt anderledes ud i tøjet, der ikke altid matchede, og mit hår var ikke flettet som de andre pigers. Min far prøvede efter bedste evne, men jeg bar tydeligt præg af, at der ikke var en mors sans for detaljer i vores hjem.
Jeg misundte mine veninder, der var på shoppeture i København med deres mødre og kom hjem med smart tøj. Jeg husker tydeligt, at min far engang gav mig 1000 kroner, og så fiksede han mig op med en ældre veninde, der tog mig med til København. Så hjalp hun mig med at finde nyt tøj, så jeg også kunne se smart ud. Han vidste godt, at han havde sine mangler på det punkt.
Sidsel trækker på smilebåndet og tilføjer ”Heldigvis kunne jeg spille guitar, og i 80’erne blev det moderne at have smadret tøj på og ligne en BZ’er – så var jeg endelig på niveau med moden!”

“Jeg tror, at det har givet mig en afslappet indstilling til tingene. Jeg synes, at kvinder har en tendens til at ville kontrollere og styre Ingen kontrollerende mor”

”Når jeg så de andre familier, kunne jeg også se alt det, hvor min far kunne noget særligt. Det var sjovt hos ham. Der var ikke krav om støvsugning og perfekte rammer. Hos de andre børn var der mødre, der holdt orden. Hos os var alting et stort rod. Støv i vindueskarmene og det handlede om nærvær i stedet for pligter.
Jeg tror, at det har givet mig en afslappet indstilling til tingene. Jeg synes, at kvinder har en tendens til at ville kontrollere og styre. Det har min far lært mig ikke betyder noget.”

Hvordan var din kontakt til din mor?

”Jeg så min mor i ferierne og i enkelte weekender.”
Sidsel sidder eftertænksom et øjeblik; ”Jeg ved faktisk ikke, hvorfor vi ikke sås mere. Da jeg var 12 år mistede jeg delvis kontakten til min mor, der rejste jorden rundt i 3 år. Så vi kommunikerede primært via postkort.
Jeg havde mange ældre søskende. Selvom vi ikke boede sammen, havde jeg i kraft af dem i virkeligheden rigtig mange, der udgjorde det for mødre for mig. Jeg har altid følt mig enormt set og elsket.”

enlig far

Sidsel i flokken af søskende. Sidsel er den mindste ude til højre.


Hvordan husker du din mors fravær? 

”Jeg husker det ikke, som om jeg savnede min mor eller tænkte over, at hun manglede. Men jeg husker, hvor meget postkortene betød for mig, så set i bakspejlet, har jeg jo savnet hende mere, end jeg nok ville være ved.
Jeg har senere fået at vide, at mange andre tænkte over vores liv og var bekymrede for mig. Min far var en helt anden type, end de andre familier. En handicappet mand, stor i slaget, buldrende og udadvendt. Der var ingen nybagte boller hos os eller orden i tingene. Dertil holdt han også af at feste, og det er skete tit, at jeg ikke vidste hvor han var, fordi han blev fuld ude i byen. Så skulle jeg være den voksne, ringe rundt og finde ham på et værtshus.”

Det lyder hårdt?

“Ja, det var det også. Jeg ville gerne have været foruden de aftener, hvor jeg var nervøs og alene. Der kunne jeg have brugt en mor, der havde sørget for mig og for min far. Dér blev jeg ladt i stikken.

Idealet er kærlighed og sammenhold; ikke nødvendigvis en traditionel familie

Hvad ser du tilbage på som værdifuldt i din opvækst?

“Vi gik fra Roskilde til Paris i den store fredsmarch i 1981. Min far rullede på sin 3-hjulede cykel med parasol og sækkepibe og mig ved hans side som 7-årig ned gennem Europa”

Min far gav mig en base, som måske ikke var så tryg, men han svigtede mig aldrig følelsesmæssigt. Det ustabile var hans druk  – han kunne ikke passe ordentligt på sig selv. Han døde desværre for nogle år siden. Men jeg har meget at takke ham for. Han slæbte mig rundt, og vi var næsten altid sammen. På festivaller, spillesteder og på fredsmarch. Min far og jeg.
Vi gik fra Roskilde til Paris i den store fredsmarch i 1981. Min far rullede på sin 3-hjulede cykel med parasol og sækkepibe og mig ved hans side som 7-årig ned gennem Europa.

enlig far

Sidsel og hendes far endte i Guiness rekordbog efter fredsmarchen til Paris, da det er den længste strækning tilbagelagt i kørestol.


“Min opvækst med mine far har gjort mig rummelig, og jeg bekymrer mig ikke over, hvad andre tænker – løbet med at ligne alle andre, er vist alligevel kørt! Min far rettede aldrig på mig, og han har altid lært mig, at jeg var ok, præcis som jeg er.”
Sidsel smiler og fortsætter; “Der var krav. Jeg skulle passe min skole, og der var rutiner om at stå op kl.7 hver morgen, drikke min te og spise min morgenmad sammen med ham, inden han fulgte mig i skole. Han gik op i, at jeg var dygtig i skolen. Han var selv skolelærer og begavet.

Hvad tænker du, at fraværet af din mor har betydet?

“Jeg kunne godt sætte mig og fortælle en historie om, at min far drak for meget og min mor forlod mig. Men jeg fokuserer på alt det, jeg fik med mig, som gjorde mit liv til noget særligt”

“Det har jo nok haft større betydning, end jeg er mig bevidst om. Jeg har valgt at se sådan på det, at jeg beundrer hende for at være en kvinde, der førte sine drømme ud i livet. At hun som 40 årig, efter at have født 8 børn, vælger at forlade dem og sejle jorden rundt i årevis. Jeg forstår det ikke selv, jeg kunne aldrig forlade mine børn og gøre det samme. Men det var dét, hun skulle med sit liv.
Jeg har skabt mig en historie med fokus på det positive. Tænkt, at min mor var spændende, vild og anderledes; min store familie af eventyrere, der gjorde, hvad der passede dem.”

Det lyder som en stor styrke, at du kan se sådan på det?

“Ja, men jeg tror, at jeg har den evne, netop fordi jeg altid følte mig elsket. Jeg følte mig ikke alene. Det var i 70’erne og tiden var en anden. Min far havde et enormt netværk, og alle så lidt efter mig og passede på mig. Jeg havde også mine ældre søskende, som jeg havde en tæt kontakt til. Jeg har nok haft 2-3 ekstra mødre i kraft af ældre søstre.
Jeg kunne godt sætte mig og fortælle en historie om, at min far drak for meget og min mor forlod mig. Men jeg fokuserer på alt det, jeg fik med mig, som gjorde mit liv til noget særligt.
Vores store familie er strikket sammen på kryds og tværs, og vi har utrolig tætte bånd. I min familie bliver  mange skilt.  Men vi ses stadig alle sammen og er stadig en intakt familie. Hos os er der ingen skam forbundet med at blive skilt, og ingen føler sig forkert eller mislykket.”
Sidsel fortsætter; “Jeg har ikke et ideal om kernefamilien som det eneste rigtige. Det har jeg aldrig haft. Jeg er også selv blevet skilt efter 13 års ægteskab og har 3 børn. Min egen skilsmisse har selvfølgelig også medført en sorg, men via mine forældre har jeg lært, at familielivet som omdrejningspunkt ikke kun handler om at være far, mor og børn på samme adresse. Det drejer sig i ligeså høj grad om netværk, kærlighed og omsorg fra dem, der er rundt om dig i dagligdagen.”

Hvis du skulle give et godt råd til andre skæve familier?

Udvid dit netværk. Kærligheden findes de mærkeligste steder, og en familie er ikke kun far, mor og børn.
Inddrag dine børn i dit liv – børn vokser af fællesskaber og at være inviteret med på de voksnes arenaer. Det giver selvværd, at du føler dig accepteret og set; også selvom du bare er et barn. Du får din berettigelse.
I dag laver man ofte sine voksenting alene, og så bliver børnene passet. Det tror jeg er vigtigt at huske; at børn skal være med og en del af fællesskabet. På den måde samler vi selv en familie, hvor solidaritet, hjælp og fælleskab bliver meget mere betydningsfuld end en sat ramme for, hvad familie er. Kærligheden og fællesskabet er så væsentligt. Det er dét, der udgør en kerne.
Vil du læse mere om Sidsel? Læs historien om ‘Ét stk. positiv graviditetstest minus ét stk. kæreste


planlægning og delebørnIndlægget er lavet i samarbejde med Swapkids – fordi en app også virker på den anden side af jorden.
Swapkids – den gratis app til delefamiliers 2 hjem.

Forrige Læs om skilsmissens historie; frigørelse og skyld afspejler samfundets normer
Næste Når I skal flytte fra hinanden; gode råd til økonomi

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply