At savne!

At savne!

Kære alle sammen.

Jeg vil for første gang sætte ord på en helt almindelig del af hverdagen, som alle skilsmissebørn kender til – SAVN.

Savn er noget vi alle kender til, skilsmisseramt eller ej. Men som skilsmissebarn er det som oftest, den ene forælder eller ens søskende, som man savner. Det er hårdt, det gør ondt og det kan være svært at snakke om.

Nogle skilsmissebørn er forholdsvis heldige. De har gå eller cykel afstand mellem mor og far. Andre er knap så heldige. Der kan være alt fra 40 km til mange hundrede kilometer imellem og jo længere afstanden er, jo sværere er det at komme til at se den anden. Det kan kræve forskellige transportmidler og adskillige timer i bil, tog, bus, færge, fly osv.

Savn er noget som fylder rigtig meget. For børnene ønsker jo ikke at mor og far skal være adskilt og de ønsker ikke, at skulle savne. Savn er samtidig også rigtigt svært at sætte ord på. For det er klart, at man savner den ene når man er sammen med den anden og omvendt. Men hvad er det her savn egentlig? Er det okay? Hvad siger den anden forælder til det? Savner han/hun også mig? Spørgsmålene er mange og det kan være rigtig svært som barn at forstå, hvorfor man savner og hvorfor man er nødt til at savne. Hvorfor mor og far ikke bare kan være under samme tag, så man ikke behøver at savne.

naar-jeg-er-hos-mor-savner-jeg-far-og-omvendt

Og ligeledes er det svært som forældre at savne og vide at ens børn også savner. Det er svært, fordi man som forælde er nødt til, at være den stærke overfor barnet, selvom trangen til at bryde sammen er stor. Det er svært at acceptere, at man ikke altid er der, men at barnet har det godt et andet sted og derfor er man nødt til at finde sit smil frem.

Savn fylder rigtig meget. Og personligt er det for mig et vigtigt emne at snakke om. Det er vigtigt at alle ved, at det er helt okay at savne, det er helt okay at blive ked af det nogen gange, men man ses jo igen. Det er vigtigt at man prøver at forstå børns savn og respekterer det. At man snakker om det så børnene ikke skal gå med det alene og i værste tilfælde græde når ingen ser det.

For mig har savn også fyldt rigtig meget, og specielt fordi der fra start har været en stor afstand, men det har helt klart hjulpet når nogen har spurgt ind og har snakket med mig om det. Man har brug for at vide, at det er okay, og at andre også savner.

savner-dig-minions

Savn vil altid være der – men vi kan hjælpe hinanden igennem det.
Vi kan snakke om det, og vi kan acceptere det.

Forrige Charterferie som lille familie med kun 1 voksen - her er pakkerejsen til jer
Næste En historisk skilsmisse; man gjorde et barn fortræd

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

Josefine Christiansen

Første indlæg på Ulige Uger

Kære alle sammen. Jeg vil gerne starte med at byde jer velkommen til bloggen her. Det sidste år har jeg blogget lidt for mig selv og nu fik jeg denne

Josefine Christiansen

Mine ærlige tanker efter skilsmissen – del 3

Del 3 – anden retssag og starten på et liv i Aarhus: Kære alle sammen <3 Vi er nået til tredje del af min fortælling og denne gang skal det

Josefine Christiansen

At skulle tage det umulige valg!

Kære alle sammen ♥ I dag kan man på TV2 nyhederne læse en artikel omkring mig og det at skulle vælge mellem sin mor og far. Et valg som intet barn

Josefine Christiansen

Mine ærlige tanker efter skilsmissen – del 2

Del 2 – psykolog og første retssag: Kære alle sammen ♥ Denne gang er vi nået til del 2 i min fortælling. Som overskriften indikerer, skal det handle om psykolog opstart

Josefine Christiansen

Sommerferie som skilsmissebarn!

Kære alle sammen. Så er jeg hjemme fra ferie og tænker derfor det er på tide, at få skrevet et nyt indlæg til jer. Som i nok ved, er vi

Josefine Christiansen

Drømmen om at hjælpe!

Kære alle sammen ♥ Endelig et nyt indlæg ude efter en travl periode, hvor det ikke lige er blevet prioriteret så meget. Siden jeg var en lille pige, har jeg drømt

1 Comment

Leave a Reply