Samvær- eller deleordning afgør, om I skal dele børneydelsen

Samvær- eller deleordning afgør, om I skal dele børneydelsen

Med den ny lovgivning, skal skilsmisseforældre fremover dele børnepengene mellem sig. Det betyder, at det ikke som før er bopælen, der afgør, hvem der får børnechecken. Men der er dog taget højde for, hvilken samvær- eller deleordning, I har indrettet jer med. Udgangspunktet er, at børn, der bor nogenlunde ligeså meget hos mor som far, også har udgifterne fordelt mellem mor og far.

I hvilken samværsordning skal børnepengene deles

Har I en samværsordning på 6/8, bliver børneydelsen deles mellem jer. I kan dog selv vælge, at børnepengene ikke deles, hvis I har indrettet jer således, at det fx er mor, der har de fleste udgifter.
I samværsordninger på 9/5 og derunder, bliver børnepengene stadig givet til den forælder med mest samvær.

Deleordning på 7/7

Har I en deleordning med 7/7 eller en anden model som fx 14/14, hvor barnet er lige meget hos jer, bliver børnepengene delt mellem far og mor. Her kan I også selv vælge, om I vil lade børnechecken tilfalde kun denne ene forælder. Pr automatik vil børneydelsen blive delt, så ønsker I det anderledes, skal I altså søge om det.

Delt bopæl

I kan fremover også vælge, at barnet har sin bopæl hos jer begge. Delt bopæl betyder, at barnet har bopæl hos jer begge, og altså kan have sin adresse 2 steder. Kan I ikke blive enige om, hvor barnets bopæl skal være, vil det blive afgjort ved domstolen.
I Sverige og Norge har den delte bopæl eksisteret længe.

Hvornår træder den ny lovgivning i kraft?

Den ny lovgivning gælder ikke i 2018, men træder i kraft i april 2019.
Der vil ikke være tale om, at nogen forældre skal tilbagebetale børneydelse til den forælder, der ikke har modtaget noget – dvs, at der ikke er tale om en lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Forrige Der er en grund til at forruden er større end bakspejlet
Næste Sådan inddeles de grønne, gule og røde familier

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply