Ret til faderskabssag som biologisk far

Ret til faderskabssag som biologisk far

Biologiske fædre står i en alvorlig knibe, når den biologiske mor ikke vil anerkende dem som biologisk far til barnet.
I dag er lovgivningen skruet sådan sammen, at du ikke kan bede om en faderskabssag, hvor det testes, om du er biologisk far til barnet, hvis moderen lever i et ægteskab (med en anden mand), eller hvis der allerede står en anden mand registreret som far til barnet. Hvis moderen derimod lever med en mand, og de ikke er gift, og denne mand ikke har registreret sig som biologisk far, kan du søge om en faderskabssag.

Tidsfrist for anlæggelse af faderskabssag

Hvis du ønsker en faderskabssag med det formål, at du gerne vil bevise, at du er den biologiske far, kan du kun anlægge faderskabssag inden for de første 6 måneder af barnets liv. Det vil altså sige, at hvis du fx har gjort en kvinde gravid, uden du er bekendt med det, og først 2 år efter finder ud af, at du muligvis har et barn , har du faktisk ikke lovgivningen med dig ift. at anlægge en faderskabssag. Som det er lige nu, vil du stå uden rettigheder, og være helt og holdent afhængig af den biologiske mors velvilje.

Politisk vilje til fornyelse lovgivning om faderskabssager og rettigheder for biologiske fædre

Socialminister Karen Ellemann fra Venstre har på beding, at ændre den ansøgningsfrist til 1 år. Det betyder, at du vil kunne søge om faderskabssag indtil barnet er fyldt 1 år – måske ikke den store forskel, vil nogen mene.
Socialdemokratiets sundhedsordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil  mener, at ægteskabet fortsat skal beskytte mod udefrakommende faderskabssager. Det skal dog være i orden at afprøve muligheden, når det drejer sig om ugifte eller samlevende mødre.
Dansk Folkeparti mener, at fædres rettigheder trænger til at komme mere i fokus, end de hidtil har været.

Din rettighed som biologisk far

Når alt kommer til alt, er dine rettigheder som biologisk far altså ret begrænsede. Argumentet med at ‘enhver mand ikke skal kunne bryde familielivets fred’ og ‘barnets tarv’, som begrundelse for at ægteskabet beskytter mod, at du kan anlægge faderskabssag, lyder umiddelbart noget dobbeltsidet. For det første, så vil jeg mene, dog uden at kunne føre bevis, at det er begrænset, hvor mange mænd, der i det daglige kommer rendende, og vil anlægge faderskabssager, uden at der er en rigtig god grund (som fx at de har en ret kraftig mistanke om, at kunne være biologisk far til et barn). For det andet giver det ingen mening, at et samlevende par ikke har samme rettigheder til at beskytte deres familieliv. Børn i e familie hos samlevende par, bør vel have samme rettigheder for at blive beskyttet mod alle disse måske biologiske fædre, der komme rendende.
Alt i alt er lovgivningen omkring den biologiske faders rettigheder et område, der behøver fornyelse, så det giver mening.

Barnets tarv

Som begrundelse for lovgivningen omkring forældres rettigheder, er naturligvis, at Barnets Tarv altid skal komme først. Det er sådan set et rigtig godt udgangspunkt. Barnets Tarv er dog en bevægelig størrelse. Beskytter vi barnet, hvis vi ikke anerkender den biologiske far i en konstellation, hvor der er en mand, der i det daglige optræder som far? Eller vil barnet, i tilfælde af senere at finde ud af, at far ikke er den rigtige (biologiske) far? Vi hører ofte historierne om voksne, der finder ud af, at de egentlig ikke er i den familiekonstellation, de troede – og at dette bliver til traumer i deres liv. På dette tidspunkt kan det ofte være for sent at finde frem til biologiske familiemedlemmer.

Børneloven

Hvis du vil læse mere om børneloven, kan du finde den her. Her kan du finde retsinformation omkring registrering af faderskab med mere.
 

Forrige Børnegrupper for skilsmissebørn
Næste Hvornår og hvordan skal dine børn møde din nye kæreste

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply