Økonomi, delt bopæl og den ny skilsmissepakke

Økonomi, delt bopæl og den ny skilsmissepakke

Folketingets partier blev i marts 2018 enige om en skilsmissepakke, der bl.a. indeholder ændringer i forældrenes forsørgelse af barnet. Hensigten er et ligeværdigt forældreskab med delt økonomi. Det skal give mulighed for, at forældre kan være forældre på lige fod

Skilsmissepakkens beslutning om delt bopæl

I praksis får enige forældre fremover mulighed for at dele barnets bopæl mellem sig, så barnet har bopæl hos dem begge.
En sådan aftale kan understøttes af en registrering af en ekstra adresse for barnet i CPR-registret. Registreringen har alene betydning for forældrene og for forholdet imellem dem. Barnet vil stadig kun have én folkeregisteradresse.
Virkningen af den delte bopæl mellem forældrene er, at de skal være enige om alle beslutninger vedrørende barnet og ikke kun de væsentlige beslutninger, såsom skolevalg, pasudstedelse og religion. Der er således ikke en forælder, der på egen hånd kan beslutte, hvilken daginstitution barnet skal gå i, eller hvor i landet barnet skal bo. Og i den sammenhæng skal nye regler om delte børnefamiliers økonomi afspejle den måde, familierne indretter sig på.

Økonomiske konsekvenser for børne- og ungeydelsen ved delt bopæl

Det, der allerede er aftalt er, at forældre med fælles forældremyndighed fra 1. april 2019 i udgangs- punktet modtager halvdelen af børne- og ungeydelsen hver.
Forældre i delte familier modtager således også halvdelen af ydelsen hver. Er forældrene enige om, at hele ydelsen skal udbetales til én af dem, har de ret til det uden hensyn til samværets omfang. En forælder, der med en samværsaf- gørelse oplyser, at barnet er mest hos ham eller hende, har ret til at få udbetalt hele ydelsen. Det fremgår ikke af aftalen om og i så fald hvordan eksisterende delefamilier omfattes eller om den nye model alene skal gælde for kommende delefamilier.

Tiltag for at minimere konflikter omkring økonomi

Der igangsættes også en analyse af delte børnefamiliers økonomi, som skal belyse reglerne om børnebidrag og reglerne om offentlige tilskud til barnet og samspillet mellem dem. Baggrunden for analysen er, at erfaringer og undersøgelser viser, at økonomien i delte familier giver anledning til konflikter mellem forældrene.
Om baggrunden for udarbejdelsen af analysen beskriver kommissoriet bl.a.:
”Ved fastsættelsen af et børnebidrag er bidragsbetalerens indkomstforhold af afgørende betydning, mens bidragsmodtagerens, dvs. bopælsforælderens, økonomi i mindre grad tillægges betydning. Det er også bopælsforælderen, der modtager børne- og ungeydelsen, ligesom bopælen kan have afgø- rende betydning for at modtage forskellige offentlige ydelser fx børnetilskud. Det er eksempelvis an- ført, at disse forhold kan føre til, at bopælsforælderen modtager mere til barnets forsørgelse, end forsørgelsen reelt koster, samtidig med at bidragsbetalerens økonomi bliver sat under pres. … Der er endvidere peget på, at det altid skal være de reelle omkostninger forbundet med barnets forsør- gelse, der skal være styrende for den private forsørgelse i form af børnebidrag og for de offentlige ydelser, sådan at pengene følger barnet. Endvidere er det anført, at reglerne om økonomien skal understøtte ligestilling.”
Om det eksisterende system beskriver kommissoriet bl.a. utidssvarende lovgivning:
”Reglerne om den privatretlige forsørgelse af børn, der i dag findes i børnebidragsloven, trådte i kraft den 1. januar 1961 og erstattede de to love om børn uden for ægteskab og om ægtebørn – begge fra 1937. Den grundlæggende udformning af børnebidragsreglerne har således afsæt i en tid, hvor den gennemsnitlige bidragspligtige forælder var en person, som betalte bidraget, men ikke derudover havde en egentlig forældrerolle. Den måde, en stor del af de 2 brudte familier i dag fungerer på, hvor forældrene reelt deler forældreskabet, selvom det udøves fra to adresser, adskiller sig således markant fra de forudsætninger, de gældende regler hviler på. Det ligestillede forældreskab, hvor en samværsforælder ikke blot betaler et bidrag, men er en del af barnets hverdag på lige fod med bo- pælsforælderen, har således betydning for, hvordan reglerne om børnebidrag opfattes. Det har også betydning for, hvordan indretningen af de offentlige ydelser opleves af forældrene.”

Om analysens indhold beskriver kommissoriet bl.a. omfanget af offentlige ydelser:
”Analysen skal omfatte lov om børns forsørgelse, børnetilskudsloven, lov om en børne- og unge- ydelse, skattelovgivningen og CPR-loven. Også anden lovgivning, der vedrører de delte familiers økonomi, kan indgå i arbejdet. Der skal indledningsvist ske en kortlægning af de gældende regler om den privatretlige forsørgelse af barnet, dvs. fastsættelse af børnebidrag og herunder betydning af transportudgifter i forbindelse med samvær, de gældende regler om offentlige ydelser, dvs. om bør- netilskud, boligstøtte m.v. og disse regelsæts indbyrdes sammenhæng.”
Folketingets politiske partier har med skilsmissepakken valgt, at udskyde spørgsmålet om skilsmis- sebarnets forsørgelse. Reglerne med betydning for delte børnefamiliers økonomi skal først analyseres samlet. Og her er dels bopælsforælderens modtagelse af børnebidrag, boligstøtte, børnetilskud, øget beskæftigelsesfradrag, boligsikring etc. dels samværsforælderens modtagelse af fradrag for betalt børnebidrag relevant. Desuden må det forventes, at analysen inddrager normalbidragets skattefrihed og beskatning af procentbidrag samt uddannelsesbidraget hos barnet/den unge.
Børne- og ungeydelsen har partierne imidlertid valgt at ændre allerede fra april 2019. Herved skærpes den udfordring, at barnet forsørgelse ændres drastisk ved skiftet mellem samværs- og deleordning. Bopælsforælderen har pt. ret til et børnebidrag på mellem 1.360 og 6.176 kr. pr. måned (2018) af- hængig af samværsforælderens indtægt. Denne ret falder væk, såfremt barnet har samvær 6 eller 7 overnatninger på en 14-dages periode. Altså er der i dag ganske betydelige økonomiske konsekvenser for forældrene ved skift i samvær til og fra 6 overnatninger på en 14-dages periode. Og fremadrettet forudsættes desuden at børne- og ungeydelsen deles, når barnet har samvær i en deleordning.

Hvornår træder det ny skilsmissesystem i kraft?

Regeringen fremsætter et lovforslaget i efteråret 2018, og det samlede nye familieretlige system træder i kraft 1. april 2019.
Analysen af de delte børnefamiliers økonomi skal være færdig i efteråret 2019 med henblik på, at analysen kan indgå i fortsatte politiske drøftelser på området.
Skrevet af økonom Helle Thejn, DetHeleBarn.dk


Se også Helle Thejns svar i Brevkassen:
Hvilke konsekvenser har skilsmissepakken for mit særlige tillæg som enlig forsørger?
Forrige Hvilke konsekvenser får den ny skilsmisse-lovgivning på min økonomi?
Næste Farsdag - og andre begivenheds-dage...

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply