Når ulvene prøver at vælte føreren
Jeg har været syg i et par dage, og i den forbindelse må jeg sande, at jeg som ene voksen er i mindretal herhjemme. Mine 2 unger er som unge ulve, der forsøger at overtage førerpositionen, når lederen er nede og ligge.
De er søde og hjælpsomme, men huset ligner en kampscene – rod alle vegne. Jeg render så rundt og rydder op efter dem. Af ren (u)vane.
Så, selvom jeg faktisk ikke rigtigt er tilhænger af, at alle mulige altid skal være så kloge på familielivet, så har jeg læst dette indlæg med gode råd samt dette. Jeg blev faktisk inspireret og kunne se ideen for mig. At jeg ikke kræver noget af børnene, hjælper dem ikke, og gør dem ikke stærkere – tværtimod.
Mine børn gør (næsten) altid, hvad jeg beder om. Men der er ikke rigtig nogen autopilot, hvor de selv sætter i gang.
De har vænnet sig til, at jeg servicerer. Så pilen peger indad her, og jeg får vist som fortjent.
Med pligter og fælles værdisæt kan jeg støtte dem i mere selvtillid og tro på egne egner.
Med en husstand med kun 1 voksen, så bliver vi nødt til at være mere fælles, end man gør med 2 voksne i hjemmet. Der er masser af pædagogik og gode grunde til, at børn skal hjælpe og have pligter. Hos den enlige forælder er der dog en masse grunde, der simpelthen er af praktisk og logistisk karakter.
Derfor har vi familiemøde i aften. Her sætter vi os og laver i fælesskab vores familieværdier og fordeler pligter. Skriver det ned på plancher, som kommer op at hænge. Tror på hinandens evner og løfter i flok. Viser tillid ved at forvente og kræve.
Vi spiser også en kage imens. Ulvene skal beroliges og fodres (-:
Om forfatteren
Du vil også kunne lide
Gode råd; sådan trives mine børn bedre i deres deleordning
Da jeg blev skilt, var der meget at lære om at have børn i en deleordning. Med tiden har jeg erfaret, at det er små detaljer, der kan gøre udslaget
Alene i vildmarken med øksemordere og eksplosion; vi gør det igen
Tør jeg det? Kan jeg det? Efter jeg blev alene med mine 2 drenge, er vores eventyr blevet mere magelige. Som alene voksen er jeg bare ikke fan af besvær
Hvornår må børn være alene hjemme?
Hverdagen som alene voksen med børn er berigende. Tid, hvor det bare er dem og jeg samt absolut prioritering af at bruge tiden rigtigt. Så er der begrænsningerne. At stå
Man bliver jo ikke pludselig enige, bare fordi man bliver skilt
Når jeg taler med folk om min status som skilsmissemor, så er det med få undtagelser altid de samme spørgsmål, og den samme reaktion, som jeg får; formodningen om, at
Hvordan gør I med sommerferien?
Ferietid kan udfordre os delefamilier; deleordninger, koordinering og ønsket om en sammenhængene ferie med børnene med tid til både at komme væk og finde roen hjemme. For mig og min
0 Comments
No Comments Yet!
You can be first to comment this post!