Når ulvene prøver at vælte føreren

Når ulvene prøver at vælte føreren

Jeg har været syg i et par dage, og i den forbindelse må jeg sande, at jeg som ene voksen er i mindretal herhjemme. Mine 2 unger er som unge ulve, der forsøger at overtage førerpositionen, når lederen er nede og ligge.
De er søde og hjælpsomme, men huset ligner en kampscene – rod alle vegne. Jeg render så rundt og rydder op efter dem. Af ren (u)vane.
Så, selvom jeg faktisk ikke rigtigt er tilhænger af, at alle mulige altid skal være så kloge på familielivet, så har jeg læst dette indlæg med gode råd samt dette. Jeg blev faktisk inspireret og kunne se ideen for mig. At jeg ikke kræver noget af børnene, hjælper dem ikke, og gør dem ikke stærkere – tværtimod.
Mine børn gør (næsten) altid, hvad jeg beder om. Men der er ikke rigtig nogen autopilot, hvor de selv sætter i gang.
De har vænnet sig til, at jeg servicerer. Så pilen peger indad her, og jeg får vist som fortjent.
Med pligter og fælles værdisæt kan jeg støtte dem i mere selvtillid og tro på egne egner.
Med en husstand med kun 1 voksen, så bliver vi nødt til at være mere fælles, end man gør med 2 voksne i hjemmet. Der er masser af pædagogik og gode grunde til, at børn skal hjælpe og have pligter. Hos den enlige forælder er der dog en masse grunde, der simpelthen er af praktisk og logistisk karakter.
Derfor har vi familiemøde i aften. Her sætter vi os og laver i fælesskab vores familieværdier og fordeler pligter. Skriver det ned på plancher, som kommer op at hænge. Tror på hinandens evner og løfter i flok. Viser tillid ved at forvente og kræve.
Vi spiser også en kage imens. Ulvene skal beroliges og fodres (-:

Forrige 10 gode råd til håndtering af skilsmissen (afprøvet på egen krop)
Næste Download film på ferien uden internet

Om forfatteren

Louise Lisner
Louise Lisner 76 Indlæg

Louise Lisner er skilsmissemor til 2 skønne drenge i en 7/7 ordning. Med en hverdag som alenemor i lige uger, en kæreste med 2 egne børn i ulige uger, en fortid som sammenbragt familie (med sin nuværende kæreste) og en eksmand med en ny kone er erfaringerne mange, når det angår hverdagen i skilsmissefamilien.

Se alle indlæg fra denne forfatter →

Du vil også kunne lide

Louise Lisner

Kan du leve med konstant afslutning og konstant begyndelse?

Det er underligt at leve i det her deleliv. Med underligt mener jeg hverken dårligt eller godt.  Bare underligt. Mit liv består af 7 dages intervaller, der gentages igen, og igen og

Louise Lisner

Hvordan er det nu med julen i skilsmissefamilien?

Julen nærmer sig, og det er en tid, der kræver ekstra koordinering i delefamilien. Er vi fx fleksible og sørger for, at børnene kan være en del af traditionerne familierne

Louise Lisner

Skal de grønne skilsmissefamilier hjælpes?

I disse dage er der knald på skilsmissedebatten. Der er ny lovgivning på vej og i den forbindelse er der mange, der ytrer sig. Der er dem, der tror, at

Louise Lisner

Kære forældre; vi er gode nok!

Vi vælter hovedløse rundt mellem veganermad, speltboller, selvoptagethed og curlingebørn. Konstant bliver vi slået i hovedet med, at alt, hvad vi gør, er forkert; for meget eller for lidt.

Louise Lisner

Jeg er blevet en bedre mor efter skilsmissen

For mig har én af de vigtigste ændringer ved at blive skilt været tiden med mine børn. Ikke kun det at undvære dem, men i højere grad at værdsætte tiden

Louise Lisner

Man bliver jo ikke pludselig enige, bare fordi man bliver skilt

Når jeg taler med folk om min status som skilsmissemor, så er det med få undtagelser altid de samme spørgsmål, og den samme reaktion, som jeg får; formodningen om, at

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply