Når man altid siger på gensyn

For mig er søndag aften en underlig størrelse. Ikke bare fordi, at den nye uge banker på døren, men fordi søndag aften er synonym med skellet mellem ugerne med- og uden børn.

Lige nu glæder mig til i morgen, mandag, hvor drengene kommer hjem efter ugen hos deres far. Samtidig er mandag morgen i lige uger et ’vi ses i næste uge’ til min kæreste, som skal hjem til sine børn i deres 7/7 deleordning.
Søndag er på godt og ondt en af ligningerne i livet som delemor.

Jeg syns faktisk, at det fungerer ganske godt.
Jeg har plads til at være mor 100 % i børneugerne, og så kan jeg være kæreste i kæresteugerne – uden at føle, at jeg forsømmer nogen af parterne.
Ugen med børn er min lidt introverte uge, hvor kalenderen er ryddet, og fokus er på én ting; ungerne og vores liv sammen i vores lille 3enighed. Det betyder jo ikke, at jeg ikke husker mig selv, eller at jeg konstant hænger over ungerne (indrømmet, jeg ville gerne) men det giver mig en god mulighed for at huske at passe på mig selv, få slappet af, pusle lidt rundt i huset når drengene sover og tage et utal af lure, når de er ude på deres aftaler med legekammeraterne.

Det har været en tilvænning at skulle leve så omskifteligt et liv, og i starten tvivlede jeg på, at jeg kunne vænne mig til det. Men jeg synes, at jeg er kommet i en rytme, hvor jeg trives. Selvfølgelig savner jeg, og i starten var jeg plaget af altid at føle, at jeg var ved at lande ovenpå den ene eller anden uge. Jeg tænkte, at det var et vilkår, hvor trivsel havde trange kår. Men jeg har vænnet mig til det, og der er kommet en fast rytme i dét, ikke at være i en fast rytme.

Jeg bliver dog nødt til at sortere i min kalender, for jeg kan godt mærke, at skiftet mellem de ulige og lige uger kræver, at jeg har noget ro, og ikke farer alt for meget rundt. Jeg bor skiftevis mellem min kæreste og mig selv, så jeg har virkelig brug for at være samme sted og finde hjemme, både mentalt, men også helt fysisk.

Paradoksalt nok er det jo den hverdag, som børnene lever, med skiftet mellem 2 hjem, så jeg tænker, at det sådan set er sundt nok, at jeg forstår, hvad de skal tilpasse sig.