Når far er den bedste far i verden, selvom han var en dårlig kæreste

Når far er den bedste far i verden, selvom han var en dårlig kæreste

Kan du lære at se din X-kæreste, som dine børn ser ham – og som han måske i virkeligheden fortjener?
De fleste har haft andre kærester end den, de får børn med.
I tidligere brud har vi lukket døren, når vi er gået fra hinanden. Vi er ikke kærester mere, så der er ikke rigtig nogen grund til at holde kontakt – der er for mange negative følelser involveret.
Sådan er det ikke, når man har børn sammen.
Et brud, der involverer børn, er kompliceret og (mere) smertefuldt. Det er ikke kun din egen kærestesorg, men pludselig også dine børn, der skal gennem en sorg, og du skal sige farvel til det liv, du troede, du skulle leve resten af livet.
Uanset hvad, der er årsag til bruddet, så er kunsten at dele dit syn på din X-kæreste op i 2. Der er den del, hvor han var din kæreste, og der er den del, hvor han er dine børns far.
Så hvordan fokuserer du på hans evner som dine børns ‘verdens bedste far’,  i stedet for dine sårede følelser i forhold til ham som din X-kæreste?

Konkrete fokuspunkter, du selv vinder ved

Én ting kan du være sikker på – hvis du fokuserer på hans kvaliteter som far og støtter dine børn i deres kærlighed til ham, så kommer det tifold igen – dine børn vil trives bedre, og du vil modtage af samme mønt fra din X. For det magiske ved vores egen opførsel er, at det oftest kommer igen den anden vej.
Du skal måske heller ikke glemme, at der er 2 sider af alting – hvis du synes, at du har oplevet hans svigt, synes han måske, at han har oplevet dit.
Stop beskyldningerne og stop med at lede efter en enighed på dét punkt. Hvis I var så gode til at blive enige, var I nok ikke blevet skilt, så lad det nu ligge.
Fokuser på det, I er enige om, og det er, at I ønsker det bedste for jeres barn.
Det allervigtigste fokuspunkt for jer er dog, at I aldrig nogensinde får det fællesskab med et andet menneske, som I har med hinanden; den altoverskyggende kærlighed til jeres fælles barn.
I er de eneste i verden, der vitterligt kan se, præcis hvor fantastisk dette vidunder er. I kan grine af små finurligheder, som andre finder ligegyldige, og I kan dele bekymringerne om barnet, selvom de måske er overdrevne.
Vil du virkelig miste det fællesskab og den sikkerhed, det er at vide, at der findes én som dig derude?

Når det gode avler det gode

Når du fokuserer på hans kvaliteter, så opdager du flere af dem. Hurtigt vil de fylde mere end de negative sider – og i de fleste tilfælde er de negative sider det, der handlede om ham som din kæreste og ikke som dit barns far. Så stop med at se ham som en X-kæreste og se ham i stedet som dit barns far.
Når du ser dine børn trives, på trods af udfordringerne ved at have 2 hjem, så vil du takke dig selv. I vil takke hinanden. At kunne dele den følelse, det er at vide, at man lander de børn godt, avler det gode mellem jer; respekt for hinanden som forældre og som mennesker.
Tilgiv hinanden for det skete imellem jer som kærester og fokuser på den fremtid, I stadig har sammen. En god fremtid i et fællesskab som forældre – ikke et fællesskab som kærester. Man kan faktisk holde oprigtigt af hinanden som forældre, i stedet for som kærester.
Har du voldsomme følelser, der skal håndteres i forhold til jeres tidligere forhold, så få noget hjælp, og isoler den del dér, hvor den hører hjemme – på din banehalvdel, hvor du håndterer dine følelser for din ekskæreste. Dit barns far er på en anden bane, og den bane er I sammen på. Det er barnets bane, og det er den ultimativt vigtigste bane.
Uden hinanden havde I aldrig fået præcist jeres barn. Den tanke er jo ikke til at holde ud!

Forrige En lille kort Update herfra..
Næste At mindske hverdagens konflikter...

Om forfatteren

Louise Lisner
Louise Lisner 76 Indlæg

Louise Lisner er skilsmissemor til 2 skønne drenge i en 7/7 ordning. Med en hverdag som alenemor i lige uger, en kæreste med 2 egne børn i ulige uger, en fortid som sammenbragt familie (med sin nuværende kæreste) og en eksmand med en ny kone er erfaringerne mange, når det angår hverdagen i skilsmissefamilien.

Se alle indlæg fra denne forfatter →

Du vil også kunne lide