Når børnene ødelægger parforholdet

Når børnene ødelægger parforholdet

Har du opdaget de mange artikler om, at børn fylder for meget og ødelægger parforholdet?
Familielivet er konstant ude til tørre i det offentlige til evig revision og evig bedømmelse.
Jeg vil gerne slå fast (i kraft af at ingen afbryder mig) at der ikke er nogen børn, der er i stand til at ødelægge et parforhold. Den må vi voksne altså tage på egen kappe.
Vi voksne kan ødelægge parforholdet ved ikke at lytte nok til hinanden eller prioritere forkert. Om så det er arbejde, børn, maraton eller rødvin, så kan prioriteterne og dialogen forsvinde. Med afgørende følger for familienheden.
Sommetider kan enheden repareres, og somme tider kan den ikke. Så opstår der en ny familie med flere enheder.
En af problemerne er, at vi altid fokuserer på fragmenterne. Vi glemmer helheden.
I stedet for at snakke ’børn’ ’voksne’ ’forældre’ ‘dig’ ‘mig’, så bør vi tale om familiEN.
Familien som helhed, hvor vi ved fælles hjælp laver grobund for hinandens drømme, ambitioner og ønsker.
Ønsker, der både kan dreje sig om hele familien og individet i familien. Individet i familien, hvor alle er et led i en kæde.
Kæden er stærk, når den er samlet. Når et led ryger af, falder kæden fra hinanden.
Vi skal passe på familien og passe på hinanden.
Jeg er i en familie, hvor vi er i flere enheder, men alligevel sat sammen i hinandens kæde.
Selvom jeg ikke er sammen med mine børns far, så skal jeg alligevel passe på ham – han er en del af min families kæde. Jeg skal også passe på hans kæreste, som er mine børns bonusmor. Hun er også en del af min families kæde. Mine børn trives med en hel kæde, og den kæde kan godt være hel, selvom den er fordelt på flere matrikler. Jeg ønsker inderligt, at mine børns kæde er stærk!!
Nogle gange tænker jeg, at jeg nærmest har et større ansvar for kæden nu, end jeg havde før. Når vi før var blevet sure på hinanden, som far og mor eller som kone og mand, så stod vi alligevel op i samme hus dagen efter. Så fiksede vi det, for det gør man jo under samme tag (hint; hvis man stopper med det, bliver man skilt). Nu er vi ikke garanteret forsoning over morgenkaffen eller via fælles grin over børnene. Derfor skal vi gøre os endnu mere umage i vores relation nu, end før.

Det er et af privviligerne ved et forhold – at vi ved,  at vi stadig elsker hinanden efter stormen har lagt sig. Det privilegie stopper i samme sekund forholdet stopper.

Det tror jeg, at mange glemmer. Jeg skulle selv øve mig på det – jeg troede, jeg havde samme privilegier, som da vi var gift. At jeg i irritation over ikke at få min vilje kunne sende sure sms’er. Eller kræve at få ret. Eller synes, at han var en idiot, når han gjorde de ting, han gjorde, som var ‘typisk’.

Du har ikke længere rettigheder

Men eftersom han ikke længere er gift med mig, har jo på ingen måde længere nogle indsigelser i, hvad han gør, medmindre det skader børnene. Jeg skal, med andre ord, blande mig udenom.
Det er der, hemmeligheden bag den gode relation og kommunikation ligger begravet for skilsmisseparrene.
At du ikke længere har rettigheder. Du skal være høflig og rar. Du skal behandle din x-partner med respekt. Du har ikke længere ret til at udgyde galde og urimelighed. For forsoningen kommer ikke nødvendigvis automatisk længere.
Når man stopper med at være kærester, stopper disse rettigheder, hvor vi ofte behandler vores bedre halvdel lidt værre, end vi egentlig kan tillade os. Måske fordi vi har haft en dårlig dag, måske fordi vi er kede af et eller sure – så går det sommetider ud over kæresten. For det er et af privviligerne ved et forhold – at vi ved,  at vi stadig elsker hinanden efter stormen har lagt sig. Det privilegie stopper i samme sekund forholdet stopper.
Så du skal opføre dig ordentligt og passe på din kæde.

Forrige Sådan; børnene skal overtage madlavningen - ikke inddrages
Næste 10 gode råd til håndtering af skilsmissen (afprøvet på egen krop)

Om forfatteren

Louise Lisner
Louise Lisner 76 Indlæg

Louise Lisner er skilsmissemor til 2 skønne drenge i en 7/7 ordning. Med en hverdag som alenemor i lige uger, en kæreste med 2 egne børn i ulige uger, en fortid som sammenbragt familie (med sin nuværende kæreste) og en eksmand med en ny kone er erfaringerne mange, når det angår hverdagen i skilsmissefamilien.

Se alle indlæg fra denne forfatter →

Du vil også kunne lide

Uncategorized @da

Hvad stiller man op med ensomheden?

En af de ting man uvægerligt konfronteres med når man er en del af en skilsmissefamilie, er ensomhed. Der er en meget stor forskel på ens liv og hverdag alt

Uncategorized @da

Hvorfor er min datter for lille til en deleordning?

Debatindlæg af: Michael Nissen. Jeg er far til en datter på 1,5 år. Jeg er ikke længere sammen med hendes mor – vi gik fra hinanden kort tid efter fødslen af

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply