Mine ærlige tanker efter skilsmissen – del 1

Mine ærlige tanker efter skilsmissen – del 1

Del 1 – tiden efter:

Kære alle sammen <3 

Der har måske manglet lidt personlighed eller i hvert fald måske lidt personlige tanker eller erfaringer om, hvordan det egentlig var at stå mellem mine forældre da de gik hver til sit. Grunden er måske, at jeg på ingen måde har valgt at gå ind i den her kamp, for at få opmærksomhed eller for at blive set som et offer. Jeg kæmper for, at livet som skilsmissebarn skal blive bedre og mere anerkendt at snakke om, i stedet for et tabuemne som vi næsten i virkeligheden ikke engang vil definere som et socialt problem. Jeg kæmper for børnenes stemme og for at både fagfolk, politikere og ikke mindst forældre vil lytte til og tænke på børnene! Derfor har jeg også valgt at fortælle jer lidt om mine tanker og følelser. Både den gang men også nu. Jeg har valgt at dele det op i flere dele, da det er en lidt længere skriveproces. I dag kan i læse første del som handler om, hvordan jeg havde det i tiden efter skilsmissen.
Selvom jeg ikke var så gammel, så vidste jeg godt lidt hvad der foregik. Og jeg vidste, at det ikke var godt. Men det kommer stadig som er chok, når man sidder i bilen og triller væk fra drømmen om at vokse op i kernefamilien. Drømmen om mor, far og søskende under et stort og lykkeligt tag. Drømmen om aldrig at skulle undvære den ene eller den anden og næsten værst af alt, drømmen om aldrig at skulle føle at man skulle vælge den ene eller den anden fra.
Jeg ved, at ingen børn ønsker at såre sine forældre og jeg ved, at de fleste børn også sagtens kan se, når mor eller far er ked af det. Om i tror det eller ej! Sådan havde jeg det også. Og sådan har jeg det vel i bund og grund stadig. Man ønsker aldrig at såre! Men man vidste godt, at det ville man på et tidspunkt komme til og selvom ens forældre står foran, en med et falskt smil på læberne, og siger det er okay, så er de knuste indeni!
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg på en eller anden måde følte mig svigtet af de to bedste mennesker jeg havde i mit liv. Og spørgsmålene var mange:

Hvordan kunne de gøre det?

Hvordan kunne de bare flytte sådan fra hinanden?

Ville vi nu aldrig blive samlet igen?

Fik man nu aldrig en familie som sine venner?

Osv.
Og det værste spørgsmål var nærmest, hvordan har far det når jeg er ved mor, hvad laver han, er han mon ked af det eller har han det godt? Og havde jeg boet ved min far fra start havde det været præcis de sammen spørgsmål jeg havde til min mor.
Men jeg sad også med et andet spørgsmål:

Hvem tænker på mig?

For hold op hvor kan man føle sig alene i verden. I månederne efter følte jeg ikke at der var en eneste, som forstod det. Ingen i klassen, ingen til fodbold, ingen hjemme. Det nemmeste var faktisk bare at lukke af og det gjorde jeg så. For jeg var jo alligevel den eneste som forstod mig selv – følte jeg.
Jeg fandt min hule, mit lille tænkested. Hvor jeg kunne kravle helt ind i hjørnet og faktisk bare sidde i flere timer, indtil nogen kom hjem og jeg var nødt til at vise tegn på liv.
Men om jeg troede det eller ej så var der nogen som lagde mærke til, hvordan jeg langsomt trak mig ind i mig selv og væk fra alt andet. Faktisk ved jeg ikke hvem præcist. Men næste step hed psykolog, og dette kan i læse videre om næste gang.

Kærlig hilsen

Josefine C. Christiansen

Forrige Bedsteforældre er en vigtig del af livet med 2 hjem
Næste Siger du nogen gange nej - bare fordi du har lyst?

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

Josefine Christiansen

Mine ærlige tanker efter skilsmissen – del 3

Del 3 – anden retssag og starten på et liv i Aarhus: Kære alle sammen <3 Vi er nået til tredje del af min fortælling og denne gang skal det

Ferie

Sommerferie som skilsmissebarn!

Kære alle sammen. Så er jeg hjemme fra ferie og tænker derfor det er på tide, at få skrevet et nyt indlæg til jer. Som i nok ved, er vi

Josefine Christiansen

Drømmen om at hjælpe!

Kære alle sammen ♥ Endelig et nyt indlæg ude efter en travl periode, hvor det ikke lige er blevet prioriteret så meget. Siden jeg var en lille pige, har jeg drømt

Josefine Christiansen

Facebook gruppe – Det skilte Barn

Kære alle sammen ♥ Jeg har glædet mig meget til at dele denne nyhed med jer og jeg håber, helt ind til hjerte, at det bliver en succes og at

Josefine Christiansen

Første indlæg på Ulige Uger

Kære alle sammen. Jeg vil gerne starte med at byde jer velkommen til bloggen her. Det sidste år har jeg blogget lidt for mig selv og nu fik jeg denne

Josefine Christiansen

At savne!

Kære alle sammen. Jeg vil for første gang sætte ord på en helt almindelig del af hverdagen, som alle skilsmissebørn kender til – SAVN. Savn er noget vi alle kender