Mine ærlige tanker efter skilsmissen – del 2

Mine ærlige tanker efter skilsmissen – del 2

Del 2 – psykolog og første retssag:

Kære alle sammen ♥

Denne gang er vi nået til del 2 i min fortælling. Som overskriften indikerer, skal det handle om psykolog opstart og den første retssag. Hvis I ikke fik læst første indlæg så find det her: Læs del 1 her
Psykologdelen var heller ikke en nem ting at håndtere som 7- årig. Hvordan skulle jeg overhovedet stole på et fremmede menneske? Et menneske som jeg aldrig havde set før og så oveni, at jeg på ingen måde havde i sinde at stole på nogen igen… Men afsted kom jeg og i starten var det godt nok svært. Selvom det er mange år siden, så husker jeg stadig, hvordan jeg cyklede der ned, selv gik op af trappen og satte mig i venteværelset. Nogen gang var der endda små juice brikker som man måtte tage. Jeg husker rummet og hvordan både stole og andre møbler stod. Jeg husker, at jeg sad så jeg kunne kigge ud af vinduerne hvilket i virkeligheden var mere rart end at kigge hende i øjne – i hvert fald i starten!
Men selvom jeg nærmest havde stillet mig på bagben, når det kom til at åbne mig op for hende, så skete det og den dag i dag, er jeg hende faktisk evigt taknemmelig for hendes arbejde med mig dengang. Sommetider tænker jeg tilbage på, hvor stor betydning hun egentlig fik og hvor meget hun hjalp mig videre. Altså en klar anbefaling selvom både forældre og børn kan være skepsis’ overfor psykologer. Desuden har jeg, en enkelt gang for flere år siden, haft en telefonsamtale med min psykolog og ikke nok med, at hun huskede mig, så kunne hun også huske mange detaljer om min familie. Dette rørte mig virkelig og for mig viste det, at hun gik op i sit arbejde og gjorde hvad hun kunne for at hjælpe.
Men efter tid ved psykologen og tid til at komme ovenpå, begyndte den smilende Jose at dukke op igen.
Jeg havde bare et savn, som aldrig kan beskrives med ord. Et savn til min far som jeg ikke kunne holde ud og ønsket om at bo hos ham kom frem.
Men pludselig var vi tilbage ved, at jeg ikke ville såre nogen. Men var det overhovedet muligt nu?
Nok ikke..
Men afgørelsen skulle træffes og jeg skulle i den forbindelse afgive mit ønske og fortælle omkring mine tanker om flytningen, til en socialrådgiver og en dommer, og det er her at jeg møder systemet for første gang.
Jeg husker det tydeligt. Dagene op til, køreturen til Aarhus hvor jeg skulle ind og snakke og selve samtalen… Ikke en oplevelse jeg ønsker for andre. En oplevelse jeg siden har sagt jeg ville kæmpe for, at andre børn ikke skulle prøve.
Jeg bliver først og fremmest mødt af min far i rettens forgang. Gensyns glæden var stor, men den var dog kort, for vi skulle fortsætte op, hvor jeg skulle introduceres til socialrådgiveren og dommeren. Det var 2 lidt ældre kvinder og så lille mig i et helt lukket og mørkt rum. Det var ikke rart. Jeg vidste, at de her to damer skulle træffe en beslutning omkring min fremtid og trods min unge alder, prøvede jeg at beskrive det så godt som mulig. Det ved jeg også med sikkerhed at jeg gjorde, takketvære noter. Midt under mødet lyder der råben og skrigen og det viser sig, at en indsat, i sammen øjeblik, er i gang med at gå amok i rummet ved siden. Sikke et børnevenligt miljø. Men samtalen afsluttes og nu kan man blot vente på en afgørelse. En afgørelse som sagde at jeg skulle bo hos min mor.
Men det sluttede ikke her og det kan i læse om i del 3 næste gang.

Kærlig hilsen 

Josefine C. Christiansen

Forrige Fast rutine eller freestyle?
Næste Meget mærkelig famile...

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

Josefine Christiansen

At skulle tage det umulige valg!

Kære alle sammen ♥ I dag kan man på TV2 nyhederne læse en artikel omkring mig og det at skulle vælge mellem sin mor og far. Et valg som intet barn

Josefine Christiansen

Mine ærlige tanker efter skilsmissen – Del 4

Hvad så nu? Kære alle sammen <3  Velkommen tilbage. Her i 4. indlæg i ”min historie” vil i kunne læse lidt om, hvad mine planer er fremover samt hvad jeg

Josefine Christiansen

Drømmen om at hjælpe!

Kære alle sammen ♥ Endelig et nyt indlæg ude efter en travl periode, hvor det ikke lige er blevet prioriteret så meget. Siden jeg var en lille pige, har jeg drømt

Josefine Christiansen

Sommerferie som skilsmissebarn!

Kære alle sammen. Så er jeg hjemme fra ferie og tænker derfor det er på tide, at få skrevet et nyt indlæg til jer. Som i nok ved, er vi

Josefine Christiansen

At savne!

Kære alle sammen. Jeg vil for første gang sætte ord på en helt almindelig del af hverdagen, som alle skilsmissebørn kender til – SAVN. Savn er noget vi alle kender

Josefine Christiansen

Første indlæg på Ulige Uger

Kære alle sammen. Jeg vil gerne starte med at byde jer velkommen til bloggen her. Det sidste år har jeg blogget lidt for mig selv og nu fik jeg denne

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply