Maria blev skilt; Samarbejde er altså mere end blot at være gode venner

Maria blev skilt; Samarbejde er altså mere end blot at være gode venner

For 3 år siden blev Maria skilt. En skilsmisse, der kom bag på hende og som for en tid rev tæppet væk under hverdagen med 2 små børn og en mand, hun troede, hun skulle dele livet med mange år endnu.

Et kæmpe savn af børnene og følelsen af at svigte

– Det sværeste for mig var, at jeg pludselig skulle undvære børnene i mange dage af gangen. En ting var savnet af dem, men noget andet var det faktum, at jeg pludselig gik glip af så mange ting fra deres hverdag. Det gjorde ondt på mig, og jeg følte det som om, jeg svigtede dem, fortæller Maria. Hun sidder i den bløde sofa i den 3 værelseslejlighed, hun og børnene flyttede til efter skilsmissen. Solen skinner ind ad de store vinduer og altanen er fuld af grønne planter. 10 minutter væk bor Marias eksmand, der er far til de 2 døtre.

Jeg gik glip af så mange helt almindelige hverdagsting

Nogle måneder efter skilsmissen, blev det klart for Maria, at hendes behov for at følge med i børnenes hverdag ikke kun var for hendes egen skyld.

– Min eksmand og jeg samarbejde egentlig fint. Men det blev hurtigt kun de store ting, vi fik overleveret til hinanden. Fx sygdom eller en rokketand eller andet stort. Jeg savnede dog hverdagens detaljer. Ofte fik jeg ikke lige fortalt deres far, hvis de havde oplevet noget sjovt, og han fik ikke fortalt mig, hvordan de egentlig havde haft det. Intet nyt blev til godt nyt, men det gik op for mig, at jeg intet vidste om, hvad de lavede hos deres far, og hvordan de egentlig havde haft det.
Maria kigger eftertænksomt ud på den grønne gård og fortsætter; – det værste ved at være skilsmissemor er, at man faktisk går glip af halvdelen af børnenes opvækst. Ihvertfald målt i tid. Derfor blev jeg så glad, da en veninde anbefalede en app, som netop har en funktion til at overlevere stort og småt mellem forældrene.

CoPilots er er en app udviklet specifikt til, at skilsmisseforældres planlægning & aftaler, samvær & kalender samt indblik i børnenes hverdag & trivsel bliver sat i system.

Hjælpen krævede overvindelse

Maria skulle overvinde sig selv, inden hun installerede den app, hendes veninde havde anbefalet. For hvad kan en app byde ind med, og ville det ikke bare blive endnu mere besværligt med endnu flere ting at huske?

Pludselig var der ro og den dårlige samvittighed blev mindre

– Jeg var helt klart skeptisk. For det første er jeg ikke særlig glad for teknik og for det andet, så syntes jeg, at det lød fjollet; at putte børnene ind i en app? spørger Maria retorisk og fortsætter; – Men da vi først begyndte at få system i vores samarbejde, blev der pludselig ro. Både for os og pigerne. Pludselig kunne jeg se i den fælles kalender, hvad pigerne havde lavet og jeg kunne plotte aftaler ind, så jeg vidste, deres far også havde overblik over pigernes tid og oplevelser, fortæller Maria.

Vi fik øje på en sammenhæng, da vi fik fælles fokus

Maria fortsætter – Det bedste af det hele var, da vi via den faste overleverings-funktion pludselig kunne følge med i de små ting. Det jeg virkelig havde savnet! Vi oprettede fjollede små kategorier som ‘hysteri ved tandbørstning’ samtidig med mere alvorligeemner som fx vores ældste datters nattevæderi kom på. Det skabte det fælles fokus som forældre, jeg sådan havde savnet. Efter 2 måneder forsvandt nattevæderiet faktisk, fordi vi i overleverings-loggen pludselig fik øje på et mønster i, at det altid var om tirsdagen og torsdagen, hvor hun gik til svømning – og åbenbart slugte 3 liter vand, griner Maria.

Marias tips til forældre, der lige er gået fra hinanden

Lav en klar aftale om, hvordan I skal sikre samarbejde og overlevering af informationer.

Struktur er vejen frem. Hav altid overblik over barnets aftaler og sørg for at dele informationen om barnet med hinanden – både stort og småt, så begge forældre føler sig på samme hold og inkluderet i hverdagen.

Tænk frem i tiden. Det er nemmere at lave aftaler, inden problemerne opstår. Hvad gør I fx, når der kommer nye kærester på banen, eller hvis barnet hellere vil være hos den ene forælder?

Husk at I begge er de vigtigste personer i barnets verden. Del barnets oplevelser og glæder med hinanden. Det gør det også lettere for jer at have et fælles positivt fokus.

Vis barnet, at I begge to er engageret i hverdagen. Spørg til de oplevelser, barnet havde i sidste uge med den anden forælder, så du viser, at du følger med i barnets liv, uanset hos hvem barnet er.

 

 

Forrige Skilsmisse børn - hvad du skal vide
Næste Sammenbragte familier - styr udenom konflikterne

Du vil også kunne lide

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply