Lorte eksmand….Eller…

Lorte eksmand….Eller…

Du køber ind på vej hjem fra arbejde. Hanken på indkøbsposen knækker selvfølgelig, idet du løftede den op til cykelkurven, og den pakke (alt for dyre) økologiske falafel, du lige har købt falder ned på den våde vejbane. Da du samler den op går det gennemblødte pap fra hinanden, og alle de runde kugler kikærtefrikadeller triller ud på asfalten. Exit aftensmad. Vi nøjes med pasta med pesto.

Du bliver gennemblødt på vejen hjem, fordi du ikke pakkede regnfrakken, fordi vejret så så fint ud i morges. Du kommer i tanke om, at du skal skifte savsmuld i kaninburet, idet du træder ind i entreen. Hele hytten stinker af zoo. Ungerne kommer op at slås om båndet fra en gaveæske, og du forsøger at mægle, mens du koger pasta, læser adviseringer fra forældreintra, dækker bord, smider støvlerne ind på en lige række, tømmer madkasserne og smider dem i opvaskemaskinen og forsøger at få fat i din veninde, som du skal låne bil af på lørdag. Hun svarer ikke, så du lægger en besked, der bliver alt for lang, fordi du helt havde glemt, hvad du var i gang med, da tonen fra telefonsvareren lyder, og du først skal komme i tanke om hvem det egentlig er du har ringet til, inden du lægger en besked, som måske slet ikke kan høres, fordi du tænder for vandhanen samtidig.
I spiser.
Et øjeblik er der faktisk ro.
Men efter maden er den gal igen, for nu er det badetid og læsetid, og der skal kæmmes, for det er 5 dage siden sidst, og den ældste vrider sig, fordi hun bare hader at blive redt og tættekammen ridser hende i hovedbunden, og den yngste skal smøres med hydrocotisonsalven, selvom det bekymrer dig at bruge den, fordi du ved det er kræftfremkaldende, men hvad er alternativet, nu har udslettet varet i ugevis?
Og endelig får I hjulpet hinanden med at tømme det kaninbur, og den yngste taber den ene side af posen på vej til skraldespanden, og så skal du ned på knæ med fejeblad og en våd klud og også lige skifte pyjamasbukser, men så går ungen i baglås, for man kan ikke have Spiderman bukser på sammen med en Peddersen og Findus trøje …
Og du tænder for fjernsynet, for om ikke andet så er det rart at høre lyden af stemmer, nu hvor ungerne er lagt i seng, og du går og rydder op og prøver at få pletten af granatæblejuice af det hvide sengetæppe på sofaen som du ellers lige havde vasket, men på en eller anden måde er det magisk, for hver gang det lige er blevet vasket, så får det med sikkerhed en plet. Og så er din ældste pludselig stået op af sengen igen og kommer ind med sedlen fra Jonathan, der jo holder fødselsdag i morgen, og det havde du lykkeligt glemt alt om, selvom du jo skulle have været forbi BR på vej hjem for at finde en passende dims, men det svedte du ud i forvirringen med de løbske falafeler. Du forhandler dig frem til at måtte tømme 4 femmere ud af ungens spargris, hvis du lover at lægge nye mønter i i morgen (note to self: skal husk at hæve lidt småpenge i morgen ved indkøb) og først da du foreslår at man kan gemme dem i en skuresvamp og så give den som snydegave, synes ungen at det er ”okay sjovt” at bruge som gave.
Og så er der lige det der med svømmetøjet. Fødselsdagen bliver jo holdt i svømmehallen. Men hvor pokker er nu svømmetøjet? Du kigger på krogen ved hovedgærdet på sengen. Du kigger i skabet. I vasketøjskurven. I det andet skab. Du kigger under sengen. Du spørger ungen, der slet ikke kan huske om hun har fået det med hjemme fra far. Men hvornår var det sidst i brug? Og du spekulerer på om man kan leje badedragt i Glostrup svømmehal. Du kigger på nettet og får først da øje på informationen på invitationen om, at man skal afhente sin unge ved svømmehallen efter fødselsdagen, og det kan du jo ikke, og ungen er jo ikke stor nok til selv at kunne tage bussen. Og så ringer du til Emmas mor igen-igen og spørger om de igen-igen kan hente og tage med hjem, bare en times tid, for du kan simpelthen slet ikke selv nå det?
Og Emmas mor siger igen-igen, ja da, for det er så hyggeligt og så spørger du også lige om Emma eventuelt har en ekstra badedragt som hun kan låne ud, og I aftaler at hun tager den med i morgen i skole, og nu er problemet i hver tilfælde halvt om halvt løst.
Men du er faktisk pisse irriteret nu og har jo alligevel fat i telefonen, så det er nu du ringer til din eks og spørger hvor i alverden svømmetøjet er henne?
Og du kan hører han går rundt og leder mens I taler sammen, og du siger at det faktisk er lidt vanskeligt at sørge for alle de ting der skal sørges for, når han altid, altid glemmer at pakke et eller andet, og om han ikke bruger den seddel som du omhyggeligt har lavet til ham?
For sidste gang var det rulleskøjterne og før det de gule strømpebukser og hætten til den ældstes vinterfrakke, den der der kan knappes af og på? Og han siger at han nok skal kigge efter det, men at han simpelthen ikke kan forstå hvor det er blevet af, for han var da sikker på at det blev pakket ned, og det ligger i hvert tilfælde ikke på ungernes værelse, for nu har han været det hele igennem. Og det ligger da bare i den der grønne pose som det plejer, ikke? Og du siger at nej, posen er ikke grøn, den er blå, og han siger nåh ja og lover at han nok skal nok køre forbi med det så snart han finder det. Så – i morgen. Og du når lige at hvæse at der kunne skrives tykke bøger om alt det han først vil løse i morgen, og han beder dig om at slappe af, og du siger at han fandeme ikke skal fortælle dig hvad du skal gøre eller ikke gøre og du knalder røret på.
Fuck.
Og du er træt og finder et halvt glas rødvin og sætter dig ned i sofaen og tænker at du fandeme ikke engang orker at børste tænder, da du får øje på posen. Den blå pose. Som faktisk viser sig også at være grøn. Grøn og blå. Den står lænet op ad det ene spisebordsben. Og  ja, det er den pose – den med svømmetøjet i. Og så er du fandeme lige ved at tude. I stedet skynder du dig at hænge posen ud på krogen ved siden af skoletasken, så den ikke bliver glemt i morgen. Og så går du i seng.
Søndag aften, da det er skiftetid, spørger din eks så, om du i øvrigt fandt svømmetøjet, for nu har han altså været alt igennem, og det er og bliver bare pist versvunden?
Og du kigger væk, da du svarer at ”nåh ja da, det var simpelthen bare blevet forputtet. En af ungerne havde åbenbart synes det var sjovt at gemme posen i udklædningskassen, og så var den jo ligesom helt umulig at finde.” Og så skynder du dig at tale om noget andet, og kysse-kysse ungerne farvel og vinke-vinke.

Og så kan det ellers nok være du tager hjem og holder dig en uge uden børn.

Forrige Skiftedag og logistikkens betydning for delebørn
Næste Kære forældre; vi er gode nok!

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

Sidsel Agensø

Nye tider behøver nye børnebøger så bare se at komme i gang!

Verden er af lave: En kernefamilie er ikke, hvad den har været. En prinsesse er ikke længere så sart at hun tager skade af en ært i sengen (måske hun

Sidsel Agensø

Kan du stave til livet efter skilsmissen?

For 10 år siden sad jeg i en stort set tom lejlighed. Det rungede, når jeg talte i telefon. Og det gjorde jeg meget. Med familien, veninderne og vennerne. For

Sidsel Agensø

Hovedbanegården. Tirsdag kl.08:18. Under uret. YES!

Hovedbanegården. Tirsdag kl.08:18. Under uret. YES! Vi nåede det sgu… Omkring os står hele klassen med ophav; forældre og store unger. Der kysses, grines, småsnakkes og sammenlignes oppakninger. Der er hættetrøjer, tranchia-sæt, take-away

Sidsel Agensø

"Jeg er færdig med at være hårløs og harmløs"

Jeg træner. Og svømmer. Det gør jeg jævnligt, men ikke nær nok, og ikke nær så hårdt som jeg måske burde. Men lad nu det ligge, for det er noget

Sidsel Agensø

Min første ferie efter skilsmissen; euforisk glæde og frygteligt sørgeligt

Sommer nr.1 efter syndefaldet… Året er 2008. Vi sidder i en bil. En rusten Toyota Corolla fra 1985.

Sidsel Agensø

Intet menneske er en ø

Skilsmisse er både sindsoprivende og verdensomvæltende. Den ændrer ikke bare på ens fysiske rammer, men i høj grad også på ens behov og sociale situation. Efter at have været fordybet

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply