Kan jeg kræve af min kæreste, vi laver ‘familie-ting’ sammen?

Kan jeg kræve af min kæreste, vi laver ‘familie-ting’ sammen?

Brevkassen har modtaget et spørgsmål fra en kvinde, der ønsker ‘familietid’ sammen med sin kæreste og deres børn.


Kære Brevkasse

Min kæreste og jeg har været sammen i over to år. Vi bor 7 km. fra hinanden, og han har en ex-kone, der bor 1 km meter væk. De har sammen to børn. Jeg har også selv to børn.

Min udfordring er, at min kæreste vil lave alle familierelaterede ting sammen med sine børn og sin ex-kone. Dvs., at jul, nytår, højtider og sommerferier m.m. foregår sammen med hans ex-kone og børn. Han og jeg har indtil videre være på én ferie sammen i en uge – og så planlægger vi at tage på en ferie sammen denne sæson.

Vi var både i år og sidste år inviteret til en fælles nytårsaften hos min veninde. Men både sidste år og i år har han sagt nej, fordi han siger, at han gerne vil være sammen med sine børn nytårsaften.

Det skal siges, at jeg selv har gjort det samme som min kæreste. Det vil sige, at jeg også holder de samme begivenheder sammen med min ex-kæreste og vores to børn.

Forskellen på os er, at jeg synes, det er et “forkert” setup, og det piner mig mere og mere. Jeg er dødskuffet over, at vi f.eks. igen i år skal holde nytårsaften hver for sig og indgå i hver sin “gamle” vennekreds fuldstændig som inden, vi var et par. Og det generer mig, at min kæreste gør det samme.

Udfordringen er så også, at min kæreste ikke selv har nogen familie. Så familiemæssigt føler han sig helt alene i verden, og derfor er det ekstra vigtigt for ham at bevare et godt forhold til sin ex-kone og hendes familie, så han fortsat har mulighed for at se sine børn være sammen med bedsteforældre, selvom han ikke selv kan “byde” dem en farmor og farfar.

Problemet er, at denne problematik er ved at skille os ad. Jeg er dybt splittet i spørgsmålet, for i bund og grund kan jeg også godt lide, at jeg kan tilbyde mine børn, at de kan komme på vinter- og sommerferier osv. sammen med både deres mor og far. Men samtidig føles det grundlæggende HELT forkert, at det ikke mig og min nye kæreste, der følges (også med børn).
Jeg har endnu ikke mødt hans børn – og han har kun mødt mine kortvarigt én gang. Men jeg vil rigtig gerne arbejdet hen imod, at vi kan integrere vores liv noget med. Også i de uger, hvor vi har børn.

Min kærstes børn bor fast i hans ex-kones (og hans eget “gamle”) hus. Dvs., at hans børn ikke flytter hus fra uge til uge – men at det i stedet er ham og hans ex-kone, der flytter hjem hveranden uge (de har dog hvert sit værelse i min kærestes “nye” hus – og min kærestes ex-kone har også en ny kæreste, som så bor sammen med hende i det “nye” hus hveranden uge).

Er det mig, der er for “krævende”, når jeg bliver ked af, at vi ikke kan holde nytår osv. sammen? Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg ikke skal skuffe mine børn med, at jeg ikke kan være sammen med dem nytårsaften. Men omvendt – så vil jeg gerne have indført en ordning, hvor min ex-kæreste og jeg har på skift børnene hvert andet år til nytår.

Det skal siges, at både jeg selv og min kæreste (selvsagt) har et afslappet og venskabeligt forhold til vores ex’er. Ellers kunne vi heller ikke lave alle de ting sammen. Jeg synes bare, det er for meget, og jeg vil gerne ændre på situationen.

Men når vi snakker om det, bliver vi ALTID uvenner, og jeg kan mærke, at det er tæt på at skille os ad.
Hvad gør jeg? Har I nogle gode råd?


Janne Førgaard er specialiseret i sammenbragte familier og svarer:


Kære du

Det lyder som om, at både du og din kæreste har organiseret jer på en måde med jeres ex’er, som fungerede rigtig fint, da I begge var single. Nu har I fundet sammen og det afstedkommer en naturlig lyst, mest udtalt hos dig i øjeblikket, til at lave ting med hinanden og ikke mindst til at etablere jer sammen som familie.

På en måde er I ikke rigtigt (ad)skilte fra jeres ex’er med det set up I kører nu, fordi I stadig foretager jer mange familiemæssige ting som at holde ferier, højtider og fødselsdage sammen.

Nu er din lyst til at skabe et familieliv med din nye kæreste og alle jeres børn blevet vakt og derfor vender du blikket med nogle nye løsninger, hvor du og din ex, samt din kæreste og hans ex, bliver adskilte familier. Blot er sagen, at din kæreste pt ikke har det helt samme behov og derfor kolliderer jeres ønsker.

Du spørger, om du er for krævende?

Til det er mit svar; Nej.
Du har ret til at bede om alt det, du vil. Blot er det ikke sikkert, at du kan få det.
Ligesom du er i din ret til at bede om alt det, du vil, er din kæreste i sin ret til at sige nej.
Og det er jo her konflikterne opstår, når I vil to forskellige ting.

Med rollen som ekstramor i en sammenbragt familie følger nogle vilkår, som vi ikke umiddelbart kan ændre på, fordi det vedrører andre mennesker. I dit tilfælde er det din kærestes ønske om at opretholde en nær relation til sin ex-svigerfamilie, da han ikke selv har familie.

Det, jeg foreslår, du gør er:

Allerførst tænker jeg, at det er oplagt at starte med at lære hinandens børn at kende, sådan så både du og din kæreste bliver en velkendt voksenfigur i jeres respektive børns liv. Det er et skridt på vejen.

Dernæst tænker jeg; stil undersøgende spørgsmål. Gå nysgerrigt til værks.
På den måde finder du ud af, hvor der er en vej, I kan mødes på? Og om der overhovedet en vej, I kan mødes på? Og hvis ikke, hvad betyder det så for dig og for jer?

Nogle af spørgsmålene kunne lyde sådan her:
– Det vil betyde meget for mig, at vi holdt nytårsaften sammen. Hvad skal der til for, at det ville kunne lade sig gøre?
– Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi talte om, hvordan vi kan blive en familie sammen, hvad siger du til det?
– Hvilke muligheder ser du for, at vi kan fx lave ting sammen?

Med andre ord, spørgsmål der lægger op til, at du oprigtigt er interesseret i svaret. På den måde afdækker du jeres forskelligheder og fokuserer på, hvor I kan finde en fælles vej fremover.

Slutteligt anbefaler jeg, at du udtrykker dine behov og ønsker ud fra dig selv. Det vil sige, at du lægger vægt på og tager udgangspunkt i, hvad du kunne tænke dig, ønsker dig, har brug for. Ikke hvad han skal gøre, hvad han ikke gør eller hvad han burde gøre.

Det kunne lyde sådan her:
Jeg har brug for at…. [fremsæt ønske/behov]…, vil du give mig det?
Jeg kunne tænke mig at …[fremsæt ønske/behov]…, kan det mon lade sig gøre?
Det betyder meget for mig at…. [fremsæt ønske/behov], hvad tænker du om det?
Jeg vil gerne have at….[fremsæt ønske/behov], kan jeg få det?

Til allersidst vil jeg blot nævne, at tonelejet naturligvis har en kæmpe betydning for, hvordan det bliver modtaget ovre hos den anden. Så, selv om det bliver sårbart, så tal gerne ud fra det varmeste sted i dig, hvis du gerne vil høres.
Rigtig god fornøjelse – jeg håber, I kan finde en fælles vej frem.

Vh Janne Førgaard
Ekstramor.dk

 

Forrige Foredrag om jul, kærestetid og bonusbørn
Næste Se jeres svar - sådan foregår julen hos skilsmissefamilierne

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/copilots.family/public_html/wp-content/themes/trendyblog-theme/includes/single/post-tags-categories.php on line 7

Om forfatteren

Janne Førgaard
Janne Førgaard 5 Indlæg

Janne Førgaard er rådgiver og foredragsholder med fokus på sammenbragte familier. Janne stiller især skarpt på rollen som ekstramor og de glæder og udfordringer, det indebærer. Du kan få endnu mere inspiration fra Janne på ekstramor.dk

Se alle indlæg fra denne forfatter →

Du vil også kunne lide

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply