Kan du  stave til livet efter skilsmissen?

Kan du stave til livet efter skilsmissen?

For 10 år siden sad jeg i en stort set tom lejlighed. Det rungede, når jeg talte i telefon. Og det gjorde jeg meget. Med familien, veninderne og vennerne. For det var nødvendigt med lidt afstivning af selvværdet og med afveksling mellem malerruller, gulvlakering og turene til skomageren for nøgle-kopiering til den reducerede familie i de nye rammer.
Det var påfaldende, hvordan nogle af mine veninder levede sig ind i min situation.
Én sagde direkte til mig, at hun var grøn af misundelse over mit valg. Hun ville ønske, at det var hende, der sad i en tom lejlighed. Faktisk mente hun, at det burde være hende, der sad i min lejlighed. For det var egentlig sådan hun havde det… Trang til egne ben. Men – hun kunne ikke. Turde ikke. Var bange for, at hun ikke havde råd. Råd til sine egne ben. Det fik hun nu altså med tiden – råd til både skilsmisse, midlertidige egne ben og senere nyt ægteskab med indbygget Hellerup-adresse…
En anden veninde ønskede mig mange gange til lykke med ”min nye ældrebolig”, som hun kaldte den. Fordi jeg havde købt, hvad jeg havde råd til: en tre-værelses betonlejlighed i Valby. Ikke på Valby Langgade eller en lejlighed i en af de mange millionvillaer, der ligger rundt omkring i Valby. Nej, en solid, no-bullshit betonlejlighed fra sidst i 50’erne med slidte gulve, uden walk-in noget-som-helst, i verdens måske næst-grimmeste andelsforening. Og slet, slet ikke fancy. Og hun grinte af min lejlighed og sagde at af alle de køkkener, man kunne vælge i Ikea, var det da alligevel utroligt, at de tidligere ejere havde valgt et, der var SÅ grimt.
1 ½ time og to glas hvidvin senere betroede hun mig med tårer i øjnene, at den eneste grund til hånen var, at hun ikke selv turde lade sig skille. Uden fast arbejde, uden mulighed for at købe lejlighed og for at stå for indbetalinger til pensionsopsparing og børnenes friskole… Hun ville ikke kunne beholde sin nuværende adresse med 8 værelser på Østerbro. Hun ville ikke kunne betale for sommerhuset, bilen, selvudviklingskurserne, bomuldstøjet, de økologiske uldstrømper, den altid sprøde og rigelige mad, rejserne, ferierne med børnene og at holde dem på niveau med de øvrige Østerbro-unger…
Den veninde valgte at blive i sit ægteskab. Et ægteskab hvor hun slet, slet ikke var lykkelig. Hvor hun i lange perioder glemte at trække vejret. Hvor hun holdt op med at komme med personlige vejrmeldinger, fordi de alligevel ikke blev hørt. Hvor hun gradvist og langsom kørte over alle sine personlige grænser, indtil hun til sidst gik helt i stykker.
Ikke fordi hun ikke var klar til det statusfald, som en skilsmisse ville afstedkomme – et statusfald er noget ydre; noget man forventer, andre vil opleve en som havende…Men fordi hun ikke var klar til det selvbillede-fald hun selv ville opleve i andre rammer. Hun var kort og godt ikke klar til at se sig selv i en situation, hvor hun ikke levede op til selvbilledet som 2100-spelt-mor, men i stedet en del af en fortælling der pludselig hed; enlig-mor-i-beton-og-genbrugstøj-fra-Kirkens Korshær.
Og, fordi hun ikke turde udfordre sit eget selvbillede, blev hun hvor hun var, hadede sin mand og holdt til sidst helt op med at trække vejret…
Jeg anbefaler bestemt ikke skilsmisse til andre. Skilsmisse er den sidste udvej.
Men at blive i et bund-ulykkeligt ægte- og forældreskab, fordi man ikke kan bære at skulle revidere sit selvbillede fra Alt for Damerne-segment til enlig fripladsansøgende mor i underklassen, kan bestemt heller ikke være særlig sundt… Og ja, det kræver benhårdt udviklingsarbejde. Og ja, der er (måske) mange kameler man er nødt til at sluge, men ligesom man skal skilles af de rigtige årsager, skal man vel også forblive gift af de helt rigtige grunde?

Forrige Nemme (børnevenlige) lækkerier til weekenden
Næste Enlig far og iværksætter; det er følelserne der driver værket

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

Sidsel Agensø

Intet menneske er en ø

Skilsmisse er både sindsoprivende og verdensomvæltende. Den ændrer ikke bare på ens fysiske rammer, men i høj grad også på ens behov og sociale situation. Efter at have været fordybet

Sidsel Agensø

Lorte eksmand….Eller…

Du køber ind på vej hjem fra arbejde. Hanken på indkøbsposen knækker selvfølgelig, idet du løftede den op til cykelkurven, og den pakke (alt for dyre) økologiske falafel, du lige

Sidsel Agensø

At leve uden far

Nogen gange falder mine unger og jeg over programmet Sporløs. Vi ser det med glæde og med en medleven, der er sjælden for vores måde at se TV på. Det

Sidsel Agensø

Har du lyst til at date en Audi?

SÅ gjorde jeg det. Gjorde det, så mange har rådet mig til og forsøgt at punke mig til, men som jeg hele tiden har vægret mig ved at gøre: Hentede

Sidsel Agensø

"Har du dampet din kusse i dag?"

Efter skilsmissen, hvor man har indset, at der måske vitterligt ikke findes prinser på heste, eller frøer med forvandlingspotentiale, kan man som single kvinde kaste sig ud i (goes without

Sidsel Agensø

Nye tider behøver nye børnebøger så bare se at komme i gang!

Verden er af lave: En kernefamilie er ikke, hvad den har været. En prinsesse er ikke længere så sart at hun tager skade af en ært i sengen (måske hun