Kan du genkende jer; Hvilken type forældre er I?

Kan du genkende jer; Hvilken type forældre er I?

Forældresamarbejde inddeles i 3 forskellige typer, når vi snakker om deleforældre; Det samarbejdende forældreskab, forældre med en parallel forældreskabsrelation og de konfliktprægede forældrerelationer.
Hvordan er jeres?

NÅR FORÆLDRE SAMARBEJDER

Den ”velfungerende deleordning” beskrives som et harmonisk forældreskab baseret på gensidig respekt og på et praktisk arrangement, hvor forældrene havde en tæt og løbende kontakt om barnets trivsel. Forældrene kan fx besøge deres børns andet hjem, holde fødselsdage sammen, diskutere udvikling og løbende aftale den indbyrdes ansvarsfordeling i en ansigt til ansigt-dialog.
I det samarbejdende forældreskab formår forældre at stå sammen om at få samværsarrangementet til at fungere.

I det samarbejdende forældreskab fratages barnet en stor del af byrden med at få hverdagen til at fungere. Via konstruktivt samarbejde mellem forældrene foldes forældreskabet ud, så det danner en sund, overskuelig ramme for barnets hverdag.
Det følelsesmæssige landskab i barnets hverdag er symmetrisk: Normerne i de to hjem er i overensstemmelse. Det skaber kontinuitet i barnets hverdag så barnet ikke følelsesmæssigt skal tage stilling til den ene forælder frem for den anden.
Ligeledes oplever barnet ikke, at det skal være bindeleddet mellem forældrene, at det skal udveksle praktisk information. Barnet kan også tale om den forælder, det ikke er hos. Det behøver ikke skjule følelser, oplevelser, tanker, men kan dele dem med begge forældre.
Forskning peger på, at opvæksten i et godt samarbejdende forældreskab styrker børns modstandsdygtighed.

DET PARALLELLE FORÆLDRESKAB

I spektret mellem det samarbejdende forældreskab og konfliktprægede forældrerelationer finder man det, som kategoriseres som forældre med parallel forældreskabsrelation.
Konfliktniveauet blandt forældre med parallel forældreskabsrelation er begrænset. Følelsesmæssigt er de afklarede, og konflikterne er få, men kommunikationen og samarbejdet imellem dem er begrænset.
Forældrene i denne kategori ønsker ikke at have for meget med hinanden at gøre. Koordination af opdragelse, normer, regler og pligter i de to hjem er minimal, og det indebærer, at barnet kan opleve, at der er stor forskel på hverdagen i de to hjem.
Skiftet fra den ene til den anden involverer derfor omstilling fra ét normsæt til et andet – konkret kan det indebære, at humor, sengetider, tv-politik, regler og pligter, bordskik og meget andet kan tage sig vidt forskelligt ud, afhængigt af om barnet er hos mor eller far, hvilket efterlader barnet med et stort ansvar for at omstille sig mellem forældrene.

Forskning viser, at oplevelsen af at være splittet kan medføre en følelsesmæssig reaktion hos nogle børn, hvis forældrene ikke koordinerer opdragelsesmønstre, hverdagsrutiner som sovetider og tv-politik og i øvrigt ikke samarbejder om barnet.
Koordinerer forældre ikke, er der ikke noget samarbejde, og er der fundamental forskel på, hvordan barnet kan og skal opføre sig, når det er hos mor og far, forudsættes stor tilpasning fra barnets side, og det risikerer at opleve en splittelse og forvirring i hverdagen.
Der er dog også børn, der kan håndtere en sådan variation uproblematisk.
Børn med forældre med parallel forældreskabsrelation kan desuden trives, hvis kvaliteten af forældreomsorgen er god i begge hjem, og hvis barnet får hjælp til at håndtere praktikaliteter omkring skift og lignende.

KONFLIKTPRÆGEDE FORÆLDRERELATIONER

De konfliktprægede forældrerelationer er karakteriseret ved, at forældreforholdet er belastet. Der kan være åbenlyst fjendskab mellem moren og faren, og samarbejdet mellem dem er minimalt eller ikke-eksisterende.
I de konfliktprægede forældrerelationer er forholdet så anstrengt, at der kan opstå konflikt over selv små ting.
Kommunikationen er dårlig og kan blive afbrudt eller misforstået, og der skal ingenting til, før ulmende uvenskab kommer direkte til udtryk. Forældrene kommer nemt til at fokusere på egne behov og relationen til den anden voksne frem for på børnenes behov. Forældrene kan ikke frigøre eller distancere sig fra hinanden, fordi de har følelser i klemme. Til forskel fra den parallelle forældreskabsrelation, hvor forældreforholdet er neutralt, men mangler koordination, påvirker forældrene i den konfliktprægede relation hinanden negativt.
Mange forældre med konfliktprægede relationer havde aldrig været på besøg i barnets andet hjem.

NÅR FORÆLDRESKABET ER ASSYMMETRISK

Der er også familier, hvor den ene forælder er følelsesmæssig afklaret og forsøger at samarbejde om barnet, mens den anden forælder er præget af bitterhed og vrede eller andre negative følelser. På den måde bliver forældreskabet asymmetrisk.
Det kan for forældre være svært at få samarbejdet til at glide, hvis den anden part modarbejder, og for bør- nene kan det asymmetriske forældreskab have samme konsekvenser, som hvis forældreskabet er konfliktfyldt og samarbejdet ikke-eksisterende.

Forrige Living together apart; en voksende trend
Næste Søskendes betydning for børn i deleordning

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

1 Comment

Leave a Reply