Kære Lola Jensen

Kære Lola Jensen

Kære Lola Jensen. Tak for din mening om børn i den ligeligt fordelte deleordning, og din mening om, at det ikke er det bedste for barnet. Det er skønt med dine meninger, men kunne du ikke nok forholde dig til fakta i stedet for dine egne værdier og holdninger?
Lola Jensen er i dag citeret i en artikel i Berlingske, hvor hun kommer med sin viden mening om deleordninger, der er ligeligt fordelt, som fx den populære 7/7 ordning.
Der skal være plads til Lola Jensen mening, bevares, vi har jo ytringsfrihed. Men det er et stort problem, at vi netop har så mange eksperter meningsdannere i den danske debat om delebørn og skilsmisser, der udelukkende forholder sig til netop meninger, holdninger, synsninger.. (Og for øvrigt ER månen måske lavet af grøn ost, eller måske ikke).
Det ville være SÅ fint, at nogle af vores store danske medier blev lidt kritiske. At det ikke bare er enhver familieterapeut, der får taletid, og kan udtale sig som om, det er fakta og viden. For som den gennemsnitlige læser formoder du, at det er viden, underbygget af data og forskning.
Personligt mener Lola Jensen ikke, at den populære 7-7 ordning, hvor far og mor splitter samværet ligeligt imellem sig, er den bedste ordning for barnet. Det er et forældrebehov – ikke barnets behov. Barnet skal have en hovedbase. Lola Jensen ved synes, at en 10-4 ordning er den bedste for børn op igennem skoletiden.

Det ville være så nyttigt, om vi begyndte at forholde os mere nøgterne i denne debat, sætte følelserne til side og endda værdidebatten til side, så vi kan forholde os til den reelle viden og forskning.
Producere mere forskning, der ikke stammer fra interesse-organisationer, der har deres egen dagsorden.

Så kunne vi rent faktisk begynde at rykke noget; forbedre børnenes trivsel og forhold, i stedet for at spilde tiden på at høre tomme tønder buldre.
Faktisk peger nedenstående forskningsrapport på, at det netop er et problem, at politiske dagsordener og rådgivning ved skilsmisser, baseres på antagelser, i stedet for viden.

Forskere ‘mener’ ikke det samme som Lola Jensen

Ifølge den store og gennemarbejdede forskningsrapport fra 2015 fra vores svenske naboer; ’’Barn i växelvis boende – en forskningsöversikt’’ trives børn i den ligeligt fordelte deleordning markant bedre end de børn, der ikke bruger ligeligt fordelt tid hos deres skilte forældre. Dette gælder både psykisk og fysisk.
(Læs mere om rapporten her)
Faktisk er forskellen på psykosomatiske symptomer statistisk set udjævnet blandt børn fra kernefamilien sammenlignet med børn i deleordninger, hvor tiden er ligeligt fordelt blandt deres forældre. Dette gør sig ikke gældende for børn i de skæve deleordninger.
Det samme gør sig gældende med trivsel, troen på fremtiden, selvværet, synet på egne forældrerelationer etc. Børnene fra deleordningerne med ligeligt fordelt tid i de 2 hjem, klarer sig markant bedre på alle parametre end de andre delebørn.
Det betyder altså, at sammenlignet med børn fra kernefamilien, der trives bedst, så er de børn, der trives næstbedst, i alle undersøgelserne, børnene fra de deleordninger, der populært kaldes 7/7 herhjemme.
Det skal vi selvfølgelig ikke bruge til at slå forældre i hovedet, der ikke har denne deleordning, men vi skal bruge sådan en rapport til at forholde os til den viden, som forskning producerer. Så vores grundlag for vigtige beslutninger og holdninger nuanceres med fakta, og ikke kun holdninger og personlige værdier og ønsker.

Forrige Hvad stiller man op med ensomheden?
Næste Indret dig med børneværelser i stuen

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

4 Comments

  1. Signe Hegestand
    marts 11, 10:42 Reply

    Er der rapporten taget højde for forældrenes samarbejdsevne?
    Da denne faktor er væsentlig ift en 7/7 ordning.
    Man kunne argumenterer for at forældre, der har et positiv samarbejde i langt højre grad vil kunne håndtere en 7/7 ordning, og det derfor er dette der skaber en positive effekter for børnene?

    • Louise
      marts 11, 13:39 Reply

      Hej Signe
      Ja, rapporten tager højde for disse ting – blandt andet nævnes også afstanden mellem far og mors bolig som væsentlig. Der bliver ligeledes ved rapportens resultater også korrigeret for indtægt i husstanden og der tales også om, at mistrivsel hos skilsmissebørn kan have en sammenhæng med forældrenes mistrivsel, ikke bare under, men også op til, skilsmissen.
      Rapporten viser statistik og gennemsnit hos delebørnene – og skal bestemt ikke bruges til at tale de andre deleordninger ned. Der er altid individuelle hensyn og beslutninger at tage til individuelle børn og familier.
      Herfra ærgrer det os bare, at sådan en rapport ikke får mere opmærksomhed, og der i stedet tales ud fra dogmer og meninger i den offentlige debat, hvor vi som (skilsmisse)forældre jo lytter rigtig meget til, hvad medierne fortæller os. Som skilsmisseforældre har mange af os et lille stik af den dårlige samvittighed. Det er ikke fordrene for noget som helst, hverken familierne, børnene eller de voksne, at så mange selvudnævnte eksperter står frem og fx taler om egoistiske forældre, der vælger deleordninger ud fra egne behov, hvis man ikke engang gider bruge tiden på at orientere sig i noget af det data, der rent faktisk ligger som gennemarbejdet forskning til rådighed.
      Bedste hilsner herfra!

Leave a Reply