Kære forældre; vi er gode nok!

Kære forældre; vi er gode nok!

Vi vælter hovedløse rundt mellem veganermad, speltboller, selvoptagethed og curlingebørn. Konstant bliver vi slået i hovedet med, at alt, hvad vi gør, er forkert; for meget eller for lidt.
Vi rammer aldrig lige midt imellem.
I ‘Godmorgen Danmark’ bliver der med alvorlige miner givet velmente råd om, hvordan børnefamilien får en god start på dagen; det kan vi nemlig ikke selv finde ud af.
I aviserne læser vi kronikker og artikler om forældre, der ikke helt har fundet ud af, hvordan de skal gøre forældreskabet tilfredsstillende. Forældreskabet er ikke længere en sag mellem forælder og barn; alle har en holdning til det.
Det lader til, at hele dagspressen har opdaget, at guldet er begravet for enden af forældrenes usikkerhed. En usikkerhed, som hele tiden vandes via de konstante fortællinger, der skabes om forældreskabet.
Vi forældre, vi går for meget op i os selv og løber egocentrerede maraton (skam jer). Hvis ikke vi går for meget op i os selv, så går vi for meget op i vores børn og glemmer os selv og vores parforhold – generation forældreprojekt, hvor vi selv er ude om at vi bliver skilt i hobevis, fordi vi glemte at gå på date. Eller også vil vi date for meget og er helt naive omkring, hvilken forandring det er at få børn.
Vi er curlingforældre og gør for meget, eller vi gør for lidt og lader skole og daginstitutioner om ansvaret.
Vi er stressede og spænder buen for hårdt, eller vi vil for lidt og engagerer os ikke nok i fritidsaktiviteterne.
Vi ødelægger børnene med overdreven fokus på sund mad, eller vi ødelægger dem med en epidemi af fedme, sukker og forarbejdet fødevarer.
Vi siger for meget ja, eller vi skælder for meget ud.
Vi sætter ikke grænser, er hysteriske og våger over børnene som høge. Vi er en plage i busser og på cafeer, fordi vores børn fylder for meget. Men vi er alligevel ikke i øjenhøjde med børnene, og vi bruger ikke tid nok på nærvær med dem. Det ægte nærvær, må I forstå.
Vi lader vores børn blive passet af en ipad, og ellers vi hiver dem rundt til 2000 ting i stedet for bare at slappe af med dem.
Vi render rundt og bager kager af mandelmel og kokosolie, fordi det stabiliserer børnenes blodsukker, men så skal vi alligevel stoppe igen, for nu er det blevet for meget, og mødre er forvandlet til hysteriske yoga-neuroser, ingen kan holde ud.
Kort sagt, det er fanme ikke for børn at være forældre i en tid, hvor du kun kan fejle.

Jeg er en god mor. Jeg råber godt nok for meget af mine børn og giver dem helt vildt meget slik og lader dem se tv i timevis.
Jeg vaskede deres tøj med parfumeret vaskemiddel i går, fordi tøjet lugtede af makrel. Dagen før købte jeg pålæg, der ikke var økologisk og som sikkert var fyldt af salt, e-numre og bælort.
Jeg glemmer, hvordan man anerkender ordentligt og siger ‘nej’ og ‘men’, og forleden sagde jeg til dem, at de var tarvelige, og ikke tog hensyn til mig. Det blev de rigtig kede af, og så blev jeg ked af det – alligevel endte aftenen rigtig hyggeligt under dynerne, hvor jeg læste højt for dem, og vi alle 3 sov i ske (man må vist heller ikke sove med børnene i sengen, eller også er det noget med, at der netop skal være plads til dem – jeg kan ikke helt huske det).
Jeg kom til at vise dem et billede af Syrien, som er ødelagt. Det har de haft mareridt over, og det var virkeligt, virkeligt dumt af mig.
Jeg laver aftensmad, som cirkulerer mellem kun 8 forskellige retter, selvom jeg godt ved, at ‘madbanditten‘ har mange virkelig lækre retter, som er fulde af grøntsager. Men jeg får ikke altid blendet saucen af grøntsager og økologisk piskefløde. Så jeg laver den på smør, mel (shit; mel?!) og bouillon, masser af salt og 500 gram svinekød, som sikkert er fuld af medicin, og jeg strækker ikke farsen med revne gulerødder og squash.

Så ja, jeg bliver usikker over artikler og interviews med råbende overskrifter ”Dumme forældre, I er mega skod”.
Men nu stopper det. For vi er gode nok. Vi må gerne købe færdigpizza til buffeten til klassefesten. Så kan vi bruge energien på at elske vores børn og elske os selv, tilsætte en smule sund fornuft og så ender det hele godt alligevel.

Forrige Lorte eksmand....Eller...
Næste Om lidt finder årets mest vanvittige event sted

Om forfatteren

Louise Lisner
Louise Lisner 76 Indlæg

Louise Lisner er skilsmissemor til 2 skønne drenge i en 7/7 ordning. Med en hverdag som alenemor i lige uger, en kæreste med 2 egne børn i ulige uger, en fortid som sammenbragt familie (med sin nuværende kæreste) og en eksmand med en ny kone er erfaringerne mange, når det angår hverdagen i skilsmissefamilien.

Se alle indlæg fra denne forfatter →

Du vil også kunne lide

Louise Lisner

Når man altid siger på gensyn

For mig er søndag aften en underlig størrelse. Ikke bare fordi, at den nye uge banker på døren, men fordi søndag aften er synonym med skellet mellem ugerne med- og

Louise Lisner

Hvornår og hvordan må børn være alene hjemme?

Hverdagen som alene voksen med børn er berigende på mange måder. Mere nærhed med børnene på deres præmisser. Der er begrænsningerne; med kun én voksen, er der mange praktiske ting,

Louise Lisner

Alene i vildmarken med øksemordere og eksplosion; vi gør det igen

Tør jeg det? Kan jeg det? Efter jeg blev alene med mine 2 drenge, er vores eventyr blevet mere magelige. Som alene voksen er jeg bare ikke fan af besvær

Louise Lisner

3 genveje til (at undgå) viljestyrke

”Bliver du fristet af den ekstra croissant? Kommer du til lige at se to episoder mere af din yndlingsserie, selv om du burde sove? Så har du brug for mere

Louise Lisner

Den forbandede kvalitetstid

Kvalitetstid – hvad er det nu, det er? Noget med tid og kvalitet. Noget med nærvær. Tiden er helliget kæresten, familien eller børnene; kvalitetstiden er undtagelsen, og vi prioriterer den i

Louise Lisner

Vemod når ugen slutter

I morgen tidlig går jeg og drengene hjem til deres far for at bytte uge. Jeg er derfor lidt vemodig her til aften. Findes termen Delemor-blues? Kender I det, at jeg

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply