Jeg er et lykkeligt skilsmissebarn

Jeg er et lykkeligt skilsmissebarn

et lykkeligt skilsmissebarnIndlæg af Freja Fokdal.
Freja Fokdal er integrations- og udlændingeordfører i Radikal Ungdom og studerer kommunikation på DMJX.


Jeg skriver det her indlæg, da jeg håber at det måske kan opmuntre nogle børn, hvis forældre skal til at skilles, eller nogle forældre, som har dårlig samvittighed over, at de sårer deres børn. Bare rolig. Hvis I håndterer jeres skilsmisse ordentligt, skal det hele nok blive godt igen.
Skilsmisser kan være destruerende for et barns liv. Det kan rive alt op med roden, og briste barnets illussion om det idyliske familieliv.
Nogle forældre er enormt dårlige til at håndtere en skilsmisse. Nægter at fejre fælles fødselsdage, taler dårligt om hinanden til barnet eller bruger barnet mod hinanden.
Men sådan var mine forældres skilsmisse ikke. Mine forældres skilsmisse var selvfølgelig hård. Men det var også enormt positivt både for dem og for mig, og i dag kan jeg slet ikke forestille mig, at de stadig skulle være sammen.
I 2013, havde jeg været i USA over sommeren. Jeg var seksten år. Da jeg kom hjem, fortalte min mor mig, at de havde snakket om, at de måske ikke skulle blive boende sammen, når jeg på et tidspunkt skulle flytte hjemmefra. Det kom egentlig ikke som nogen overraskelse for mig. For mine forældre har aldrig været et ”kærligt” par. Men det var da alligevel lidt en mavepuster, for der brister ens illusion om det perfekte familieliv.
Men jeg sagde til min mor, at jeg syntes, at de bare skulle gå fra hinanden nu. Der var ingen grund til at vente, hvis de alligevel begge vidste, at det var det, der kom til at ske. Og de skulle altså ikke blive sammen for min skyld.
Få måneder senere flyttede min mor ud af huset.
Jeg blev boende i huset med min far, og min onkel flyttede ind. Der boede vi sammen i et år, indtil huset blev solgt. I den periode så jeg ikke min mor så meget, men min fars og mit bånd voksede helt vildt. Jeg blev virkelig en ”fars pige’‘, hvor jeg altid har været ”mors pige”. Jeg nød at komme hjem om eftermiddagen og plapre løs om stort og småt til min far. Vi havde det sjovere end vi nogensinde har haft før! Vi grinte mere, jokede mere – vi var glade!
Min mor levede livet i sin nye lejlighed i København, hvor jeg skulle flytte ind når huset var solgt. Det var selvfølgelig hårdt sådan at skulle ”flytte hjemmefra” som vi kaldte det. Der var mange praktiske ting, som hun var vant til, at min far klarede. Men hun fik hjælp af sine veninders mænd, og så gik det hele.
Før mine forældre gik fra hinanden, var det sjældent at de ”kom ud”. De var på arbejde hele dagen, og om aftenen sad min far og så fjernsyn, og min mor arbejdede på sit kontor eller læste i soveværelset. I weekenden slappede de af og så engang i mellem familie og venner. De levede det meget trivielle forstadsliv.
Da min mor flyttede ind til byen, begyndte hun at gå ud flere gange om ugen. Hun tog til jazzfestival, operafestival, ”SMK by night” – brugte byens tilbud! Tog ud med sine veninder både i hverdagen og i weekenden. Hun blev ung og frisk igen.
Da huset blev solgt et år efter, flyttede jeg ind til København hos min mor. Min far købte en lejlighed på Frederiksberg, hvor min onkel også flyttede ind. De hyggede sig, ham og min far. De cyklede i weekenden, og spiste aftensmad sammen.
Det var fedt for mig at flytte ind til København! Jeg havde været røvtræt af min fødeby. Jeg kunne ikke lide de mennesker der boede der, og jeg var bare træt af at hænge fast i en by, som jeg ikke længere havde et tilhørsforhold. Jeg havde ikke nogen venner derude, og også mit gymnasium lå i byen. Så jeg var glad!
Nu blev det så mit forhold til min mors tur til at vokse. Vi fik et langt stærkere bånd til hinaden. Jeg kunne snakke med hende om alt. Hun vidste altid hvilken fyr jeg datede for tiden ? Vi lavede mange ting sammen, og nød hinandens selskab.
Det er nu tre år siden, at mine forældre blev skilt. De har begge to fundet en ny kæreste, som de er helt vilde med, og snart skal flytte sammen med.
De er begge to glade, og har fået et nyt forhold, som er meget mere ømt, end det de havde med hinanden.
Mit forhold til dem hver især er blevet meget tættere. Jeg kan snakke med dem dybere, end jeg nogensinde har kunne før.
Jeg er evigt taknemmelig for, at mine forældre valgte at gå fra hinanden. Selvfølgelig ville jeg gerne have det idylliske familieliv. Men der er ingen tvivl om, at det var den helt rigtige beslutning.
Vi er stadig en slags familie os tre, og det vil vi altid være, selvom de ikke er sammen længere.
Du kan følge Freja på hendes blog Frejafokdal.


bonusmor

Forrige Gratis gadeteater for børn
Næste Får jeg automatisk fælles forældremyndighed ved fraflytning af mine børns bopæl?

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply