Hvem har ansvaret for de stressede børn?

Der bliver for tiden skrevet en del om børn, der ikke trives pga. stress og angst.
Jeg mener, at det er de voksne, der skaber disse følelser hos barnet. Børnene bliver spejlet i forældre, der selv forventer og spejler sig i, at alt skal være perfekt.
Vi skal have den fede karriere, det rigtige hus, kroppen skal toptunet, vi skal ses med veninderne og løbe en maraton, bare for sjov. Det hele skal selvfølgelig dokumenteres på billeder til facebook, så når nu vi ikke selv er overbevist om, at vores liv er perfekt, kan vi i det mindste forsøge at overbevise andre om det.
Når så ungerne ikke lige præsterer på vores barometer over det perfekte liv, så ser de bekymringen i øjenene på os. I virkeligheden er det os, voksne, der spejler os i børnene. Vores egne mangler og ambitioner, vi ser gengivet på de små børnelærreder, der er skabt i vores eget billede.
Jeg har flere veninder, der rent faktisk vejer deres mad. Deres børn er vokset op med at se mor veje maden, i jagten på en flottere krop, men endnu værre så fortæller hun børnene, at der er noget galt med hendes udseende. Denne mor, som i børnenes øjne er verdens perfekte centrum; hun er forkert.
Når vi uploader vores tider på Endomondo og fnyser over, at vi ikke slog den tidligere tid, at vi vejer for meget, at køkkenet ikke spiller og vi har for travlt. Og stå så lige stille og gør dét der nuttede igen, så jeg for 7. gang i denne måned kan poste et billede af dig på facebook – du var jo nuttet lige dér.
Børnene absorberer som små svampe; det liv, de synes er godt, det viser vi dem med vores handlinger og med vores ord, at det er ikke godt nok. Vi vil mere, bedre, hurtigere, smukkere.
Men vi undrer os over, at børnene reagerer?
Er det virkelig skolereformens skyld? Eller skulle vi til at kigge indad, selvom det ikke altid er behageligt?
Kernen i vores unger, den kerne, de skal have for at mestre livet og håndtere det – den kerne kommer hjemmefra. Den bliver ikke skabt i institutioner eller i skolen. Den kerne er forældrenes ansvar. Desværre kan vi ikke skabe den sunde kerne, så længe vores egen ikke er på plads.
En befrielse ved at blive skilt er, at du med god samvittighed kan sætte kryds i, at DET blev i hvert fald ikke perfekt. (Goddag tal i skilsmissestatistikken).
Så; når nu det tog er kørt, skal vi måske øve os i at give slip på flere af de andre ting.
Give slip på ideen om en krop, der skal ligne den, vi havde som 20 årig.
Give slip på instagrambilleder af rosé i solen.
Undlade at bruge filter på billederne – vi HAR opdaget, at din hud ikke er fejlfri – og du er skøn alligevel. Dyrk din karriere, hvis du nyder den – hvis ikke så sig op og find noget andet – vi andre synes, du er sjov uanset om du er kassedame eller chef.
Stop med markedsføringen af dit liv – det levede liv er ikke perfekt (til gengæld er det spændende og fuldt af fejl, vi kan grine af). Når du har så hårdt brug for at overbevise os andre, skal du måske se på, hvor skoen trykker.
Få inspiration her til at omfavne dig selv og dine fejl