Hovedbanegården.  Tirsdag kl.08:18. Under uret. YES!

Hovedbanegården. Tirsdag kl.08:18. Under uret. YES!

Hovedbanegården. Tirsdag kl.08:18. Under uret. YES!
Vi nåede det sgu…
Omkring os står hele klassen med ophav; forældre og store unger. Der kysses, grines, småsnakkes og sammenlignes oppakninger. Der er hættetrøjer, tranchia-sæt, take-away kaffe og varme knus.

7.ende klasse skal afsted i dag. På vandretur til Sydsverige. Med rygsække så tunge som Rundetårn, regnslag af den krøllede slags og al egen forplejning på ryggen. Med to meget modige og velforberedte lærere – og alle vi andre står og tænker ”godt det ikke er mig”.
Stemningen er glad og forventningsfuld. Der er kun lidt brokken i hjørnerne (man er vel teenagere) og forældre, der glæder sig til dage uden madpakkeindkøbsansvar.

Logistisk planlægnings-cirkus i delefamilien

Forud for vores gudskelov rettidige ankomst til Hovedbanegården er gået et kæmpe logistisk cirkus, nærmest på niveau med bygningen af en fast Femern-forbindelse.
For, hvor er det blå sygesikringsbevis?
Ligger yndlingsbikinien her eller hos far?
Hvorfor skal jeg bære gruppens rugbrød, når nogen kun skal bære det fælles salt og peber?
Hvad skal jeg tage ud af rygsækken for at få plads til alle de Bounty’er som jeg ikke KAN leve uden?
Hvorfor er det et problem, at jeg har pakket posen med kikærter, som vi skal spise i morgen aften, ned uden at have kogt dem først?
Hvorfor blander du dig hele tiden?
Og vil du ikke godt hjælpe mig, men lade som om du ikke gør?
For ikke at tale om vores sidste måneders daglige nærvær på DBA for at prøve at skaffe et par brugbare vandrestøvler, der både kan finde nåde for teenagerens kritiske blik men ikke tilter det skrøbelige skilsmisse-budget.
Eller alle de ting, der har været transporteret frem og tilbage mellem teenagerens to hjem forud for turen.
Hvilken sovepose er bedst/vejer mindst?
Hvilket liggeunderlag – det der kan pustes op, men fylder meget, eller det andet fra fætterens tid som spejder, der er fladtrykt, men til gengæld vejer som et gammeldags luftpostbrev?
Er der givet besked til karate og klaver om, at teenageren ikke kommer denne uge?
Og er der arrangeret gave til fødselsdagen på fredag, som teenageren skal til efter hjemkomst og måske et tiltrængt bad?
Udfordringerne ved forberedelsen af en ud-af-huset-oplevelse kan være mange. Og især når oplevelsen er af den mere rustikke slags, der ikke indbefatter all-inclusive, indkøbscentre, swimmingpools og Visakort.
Når oplevelsen oven i købet skal arrangeres i mellemrummet mellem to adresser, to forældre, tre kalendere, en midlertidig udstationering på Bornholm, en undersovet mor på nattevagt, et vrantent teenagesind og hensynet til to forskellige forældres forskellige verdensopfattelser og ordenssans, så bliver udfordringen nærmest uoverstigelig.
At være skilsmissebarn (og –forældre) kan være et logistisk helvede af monumentale proportioner. Mindst.
Men altså; Fuck nu alt det.
For lige nu er klokken 08:19 er der ingen sure miner og eller gensidige skilsmisseudhæng, for vi nåede det jo. Vi er her. Og toget går om lidt. Det vi har glemt må hun leve uden.
Og de skal nok få en god tur…


planlægning og delebørnIndlægget er lavet i samarbejde med Swapkids – fordi vi hjælper med at gøre jeres logistiske planlægnings-cirkus lettere.
Swapkids – den gratis app til delefamilier

Forrige Når I skal flytte fra hinanden; gode råd til økonomi
Næste Mød Lykke; "vores familie er mamma, mor og børn"

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

Sidsel Agensø

Min første ferie efter skilsmissen; euforisk glæde og frygteligt sørgeligt

Sommer nr.1 efter syndefaldet… Året er 2008. Vi sidder i en bil. En rusten Toyota Corolla fra 1985.

Sidsel Agensø

Kan du stave til livet efter skilsmissen?

For 10 år siden sad jeg i en stort set tom lejlighed. Det rungede, når jeg talte i telefon. Og det gjorde jeg meget. Med familien, veninderne og vennerne. For

Sidsel Agensø

"Jeg er færdig med at være hårløs og harmløs"

Jeg træner. Og svømmer. Det gør jeg jævnligt, men ikke nær nok, og ikke nær så hårdt som jeg måske burde. Men lad nu det ligge, for det er noget

Sidsel Agensø

Lorte eksmand….Eller…

Du køber ind på vej hjem fra arbejde. Hanken på indkøbsposen knækker selvfølgelig, idet du løftede den op til cykelkurven, og den pakke (alt for dyre) økologiske falafel, du lige

Sidsel Agensø

Her er så det nye: Narcissistspotting for begyndere

Vi ser narcissister alle vegne. Internettet og den offentlige debat er fuld af dem.

Sidsel Agensø

"Har du dampet din kusse i dag?"

Efter skilsmissen, hvor man har indset, at der måske vitterligt ikke findes prinser på heste, eller frøer med forvandlingspotentiale, kan man som single kvinde kaste sig ud i (goes without

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply