Lad ikke skilsmissen gøre dit barn historieløs

Dette er en udfordring, som jeg tror, mange delefamilier kender – uden måske at have tænkt over det: Hvordan håndterer du fortællingen af dit barns første år?

Hvor tit sætter du dig med dit barn og kigger på fotoalbum fra de tidlige år; årene, hvor I måske stadig var sammen som kernefamilie med mor, far og børn?
Hvor tit fortæller du de gode minder, om dengang I var sammen? Sjove historier fra de første ferier, de første år eller andre minder, der deles i fællesskab mellem dig og din eks. Hvor mange billeder står fremme hos dig fra dengang, hvor familien var samlet i én? Dåbsbilledet, billedet fra hospitalet, da vidunderet lige var kommet til verden, og I sad sammen, stolte og lykkelige.

Det er én af de lidt mere komplicerede nødder at knække. For er det naturligt for dig at dyrke fortiden, som du har lagt bag dig?
Jeg vil gerne slå et slag for, at det er vigtigt, at du ikke ser det som din fortid, eller at du skal idyllisere det, der var engang. Det handler om at give dit barn sin historie; fortællingen om barndommen. Den fortælling er vigtigt.

Børn elsker historier og billeder, fra da de var små. Jeg kan selv huske de tyndslidte albums, som jeg igen og igen tog frem, da jeg selv var lille. Det var dejligt at få fortalt sit liv i billeder, og derigennem blive bevidnet i sit liv. Også selvom jeg ikke var skilsmissebarn, så det handlede ikke om, at jeg ville se noget, der ikke længere var – det handlede om at blive bekræftet i mit liv gennem billeder, og sidde og varme sig ovenpå minderne.

Historien og den nye kæreste eller sammenbragte familie

Er du i et nyt forhold eller en ny familie, er det måske et tabu – og et af de svære. For helt ærligt, det er jo ikke sjovt, at skulle have billeder af din nye kærestes tidligere kærlighed fremme. Eller høre ham eller hende fortælle røverhistorier om varme minder til børnene.

Men her må vi altså være de voksne, og æde den, som et af de vilkår der er i sådan en ny konstellation.

Min mindste søn har kigget langt efter sin storebrors fotoalbum, som netop indeholder billeder af de første år, hvor vi alle sammen stadig var sammen. Han har endda udtrykt sit ønske på 6 års-niveauet ‘det er snyd, at Balder har billeder af os alle sammen’. Så nu er det på min (lange) to-do liste. Fotoalbums, hvor drengene kan nyde minder og få fortalt deres liv. Uanset hvordan tingene er endt, havde de en barndom, hvor far og mor boede sammen, og det er der jo ingen grund til hverken at skjule eller glemme.

Forrige Mange instanser indblandet ved skilsmisse fører til ønske om ændret lovgivning
Næste Staten som parterapeut

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

1 Comment

Leave a Reply