Glutenfri chokoladekage som den du ved nok

Glutenfri chokoladekage som den du ved nok

Hvis du er i et anfald af, at du ikke skal spise sukker, men gerne må spise kage, så er her et anstændigt bud.
Opskriften er tyvstjålet fra madbanditten, men jeg har ændret lidt på den, da jeg manglede nogle af ingredienserne, og gerne ville undgå at køre i Netto. Desuden speedbager jeg og moser sådan lidt det hele sammen på én gang. Det fungerede fint!
Kagen indeholder rødbeder og nødder, så det er nærmest helse. Man kan ikke smage rødbederne, og jeg ville faktisk godt turde putte flere i næste gang.
Jeg smurte dejen ud på en ½ bradepande med bagepapir på.

Ingredienser til kagen:

4 æg
150 gr. Smør
180 gr. Rødbeder
100 gr. Hasselnødder
100 gr. Mørk chokolade
6 spsk. Mørk kakaopulver
4 spsk. Sukrin
2 tsk. vanillepulver
1 tsk. bagepulver
½ dl fløde
½ dl espresso

Topping med kokos:

100 gr. Smør
2 dl kokosmel (alm revet kokos)
3 spsk. sukrin
2 spsk. mørk kakao
2 spsk. espresso
Fremgangsmåde:
→Først; få dig en foodprocessor, eller det, der ligner. Så er alting nemmere. Meget nemmere.
Dernæst:
Smelt smør og chokolade langsomt, så det ikke brænder på.
Herefter putter du alle ingredienserne i din foodprocessor (eller det der ligner) og kører derudaf, til det er en ensartet masse. Smag evt. til om du synes, der skal være mere sukrin eller chokolade i.
Så er det i ovnen på 170 grader i 30 minutter – jeg lagde dejen ud på halvdelen af bagepladen og det gav en god tykkelse ala en brownie.
Når kagen er færdig putter du fyldet på.
Fyldet smelter du sammen over svag varme og rører sammen.
Kagen smager bedst afkølet.
Nemt – og ungerne elsker den!

Forrige Økonomisk tilskud til fritidsaktiviteter til dit barn
Næste Tilskud til musikskole for børn

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply