Gemmer hun på en ond stedmor?

Gemmer hun på en ond stedmor?

Stedmoderen er pr. definition ondskabsfuld; drevet af jalousi enten myrder hun sine stedbørn, anbringer dem under slavelignende forhold eller i evig søvn.
Faktum er, at omkring 25.000 børn årligt oplever, at deres forældre bliver skilt. Derved vokser rigtig mange børn op i andre familiekonstellationer end den traditionelle kernefamilie, som vi, stædigt, spejler os i som forbillede for familien.

Det betyder, at mange børn vokser op med en stedmor.

Som lille pige gøs jeg, når vi læste eventyr – disse stedmødre, der var essensen af ondskab og det, man som barn frygter.
Denne identifikation af stedmoderen lever i bedste velgående.
Vi holder liv i hende, og vi reproducerer hende løbende med vores syn på, hvad en sammenbragt familie er, og hvilke fortællinger, vi tilskriver den sammenbragte familie.
Bonusmødre skal tage sig en plads, der ofte ikke bliver dem givet. Dels fordi vi, de biologiske mødre, ser dem som en trussel, i stedet for en kollega. Men også fordi samfundet omkring os reproducerer en ældgammel historie om, at bonusmoderens rolle er negativ. Fordi vi har så forbandet svært ved at anerkende og rumme denne mulighed for familiekonstellationen.

Mine egne børn har en stedmor. Vi kalder hende bonusmor.

Når jeg ude blandt folk nævner hende, bliver der ofte hævet et øjenbryn. Stemmerne sænkes til en insisterende hvisken, og der håbes på slibrige og fortrolige detaljer om denne bonusmor – for mon ikke hun i virkeligheden gemmer på en stedmor?
Især kvinderne har en del aktier i denne, for dem, ukendte bonusmor. Man aner deres egen bekymring ved tanken om, at en ny kvinde kan erstatte dem; ikke blot i ægtesengen, men også som mor.
Med risiko for at skuffe; det er bonus med sådan en ekstra mor i mine børns liv.
Hun erstatter mig ikke; hun supplerer mig.
Hun må hellere end gerne elske mine børn. Jo flere, der elsker dem, jo rigere er de.
Hvorfor antage, at jeg skulle nære modstand mod dette?
Når dét er formodningen, så har vi som samfund en ret stor opgave at løse.

Med bankende hjerte…

Min ene søn sagde til mig, at han var SÅ glad for, at det var mig, der var hans rigtige mor, og ikke hans bonusmor, der var det.
Så spidsede jeg ører – havde jeg da taget fejl med denne lovprisning af hans bonusmor? Var hun i virkeligheden en stedmor i forklædning?
Med bankende hjerte spurgte jeg ham; hvad er da grunden til, at du er så glad for, at hun ikke er din rigtige mor?
Hans forklaring lød ’’jo, for hvis hun var min rigtige mor, så ville jeg ikke kunne vælge, hvem af jer, der er verdens bedste mor. Men nu, nu er du verdens bedste mor, og hun er verdens bedste bonusmor’’.

Med 37 forskellige familiekonstellationer i Danmark bliver vi nødt til at forny vores syn på de aktører, der er i mange moderne familier.
Vi bliver nødt til også at udbrede hverdagens positive (skilsmisse)historier, der kan løfte børn og voksnes oplevelser af deres familiekonstellation op på et niveau, hvor spillet ikke er tabt på forhånd.
Vi har alle et ansvar for bonusmoderen og for den potentielle succes, børnene med hende i deres liv kan opleve. Det er os, der skal hjælpe hende på vej i minefeltet; grænsen mellem bonusmor og stedmor, hvor vejen er trådt af Snehvide, Tornerose og Askepots stedmødre.

Forrige Deleordning for de 0-3 årige
Næste Hos os fungerer den alternative deleordning

Om forfatteren

Louise Lisner
Louise Lisner 76 Indlæg

Louise Lisner er skilsmissemor til 2 skønne drenge i en 7/7 ordning. Med en hverdag som alenemor i lige uger, en kæreste med 2 egne børn i ulige uger, en fortid som sammenbragt familie (med sin nuværende kæreste) og en eksmand med en ny kone er erfaringerne mange, når det angår hverdagen i skilsmissefamilien.

Se alle indlæg fra denne forfatter →

Du vil også kunne lide

Louise Lisner

Vemod når ugen slutter

I morgen tidlig går jeg og drengene hjem til deres far for at bytte uge. Jeg er derfor lidt vemodig her til aften. Findes termen Delemor-blues? Kender I det, at jeg

Louise Lisner

Når man altid siger på gensyn

For mig er søndag aften en underlig størrelse. Ikke bare fordi, at den nye uge banker på døren, men fordi søndag aften er synonym med skellet mellem ugerne med- og

Louise Lisner

Børnegrupper for skilsmissebørn

Jeg fandt hjælp til min søn, da han, ligesom mange andre skilsmissebørn, tumlede med spørgsmål, sorg, tanker og følelser under og efter min skilsmisse. Selvom jeg syntes, at både jeg selv

Louise Lisner

At komme hjem som voksen; tanker om mine børn som skilsmissebørn

Weekenden bliver brugt på retreat hos mine forældre sammen med drengene. Det er længe siden, jeg har været hjemme en hel weekend, bare mig og drengene. Når jeg siger hjemme,

2 Comments

  1. Line
    april 15, 04:07 Reply

    Af hjertet TAK for den fine tekst. Jeg ville ønske, at alle biomødre/ekskoner var så rummelige som du, og at de kunne forstå hvor meget nemmere tingene ville blive for både deres børn og dem selv, hvis de tænkte som du.
    Det er utrolig rart at læse dine ord, og det giver mig et håb om, at man i en ikke alt for fjern fremtid kan komme den ofte fordomsfulde holdning om stedmødre til livs!
    Kærlig hilsen en – næsten – fuldtids bonusmor til tre dejlige unger 🙂

    • Delemor
      april 15, 07:59 Reply

      Selv tak. Børnene nyder jo bedst af, at vi er stærke sammen. Jeg er hundrede procent sikker på, at ‘vores’ bonusmor er en gave til drengene. Og jeg ved godt, at det ikke altid er helt nemt at være moderen på sidelinjen; der er så mange fordomme og antagelser, udover man skal tage sig en plads, der kan være svær at definere. hav en skøn dag med dine unger 🙂

Leave a Reply