Fokus på ressourcerne i den sammenbragte familie

Når snakken i folkemunde falder på sammenbragte familier, synes jeg, jeg ser en tendens til, at det er alle udfordringerne ved denne familiekonstellation, der bliver sat fokus på.

Vi må ikke kun fokusere på udfordringer i den sammenbragte familie

Jeg vil ikke negligere, at der er udfordringer ved netop den sammenbragte familieform. Men jeg synes stadig, vi skylder os selv at dreje fokus over på alle de ressourcer, der også er en del af denne familieform.
Det vi fokuserer på, det vokser. Derfor er jeg passioneret fortaler for, at vi altid kigger efter ressourcerne. Og ja, nogle gange kan det være svært at få øje på dem, især hvis vi står midt i en ophedet konflikt. Lige der, er der måske heller ikke så mange ressourcer.
Men det vi kan vælge at gøre efterfølgende er at lære af det. Lære af vores såkaldte ”fejl”. Jeg er ikke vild med udtrykket ”fejl”, når det drejer sig om menneskelige relationer.
Der er ganske enkelt ingen værdi i at finde fejl. Tværtimod, så skaber det distance. Måske er det kortvarigt rart for os, hvis vi kan placere ’fejlen’ hos en anden. Men det er ikke rart at være den fejlen bliver placeret hos, og vi kan sjældent blive enige om, hvor ”fejlen” skal placeres.
Derfor er det mere konstruktivt at snakke om ansvar og ressourcer. Det føles rarere at tage ansvaret på sig end at være skyld i fejlen.
Mit grundsyn på mennesker er, at vi alle gør det så godt vi kan, med de ressourcer vi har til rådighed i den pågældende situation.
Nogle gange føles det, den anden gør, bare ikke godt nok. Men igen, hvis vi fokuserer på ressourcerne i stedet for på alt det, der kunne være bedre her og nu, så bliver det måske også bedre. I hvert fald kan vi jo altid starte med os selv og vores egen ressourcer.
Bedste hilsner Janne