Et stk. positiv graviditetstest; minus et stk. kæreste

Et stk. positiv graviditetstest; minus et stk. kæreste

Sidsels liv viste sig fra den side, hvor ikke alt kan planlægges. Graviditetstesten viste 2 streger – og minus 1 far. Vi har igen besøg af skønne Sidsel, der er et levende bevis på at familier kommer i mange forskellige former. Du kan læse om hendes alternative barndom her.

En graviditetstest og en blanding af skræk og euforisk glæde

Så, hvordan reagerede du, da du stod med en positiv graviditetstest?

” Jeg havde i lidt tid haft en ’putteven’, hvor vi sommetider endte i hinandens seng efter en bytur. Men vi var bestemt ikke på vej til at blive kærester; slet ikke. Jeg fandt ud af, at jeg var gravid en aften på min søsters toilet. Jeg husker det tydeligt. En blanding af glæde og skræk, eufori og chok, for der var jo ingen far” griner Sidsel.

 Var du i tvivl om du skulle have barnet som enlig mor?

Min søsters reaktion var faktisk ret afgørende for min egen reaktion. Hun råbte glædesstrålende ’du skal være mor!’. Jeg tænkte, at det her barn, det skal jeg have. Jeg var ikke i tvivl. Abort var ikke en løsning. Jeg er ikke imod abort og har selv fået et par, da jeg var yngre. Men nu var jeg klar at tage det ansvar, som jeg ikke havde formået tidligere”.
”Så ringede jeg til min far for at fortælle han nyheden. Han var stille i nogle sekunder, og så brummede han lidt i den anden ende af røret. Han fortalte, at han nok skulle være der for mig. Men jeg kunne mærke, at han var lidt forbeholden og nervøs. Jeg levede jo et liv, der gik ud på at feste, og jeg havde kun haft kortvarige forhold. Jeg var på ingen måde spidskandidaten til at blive mor. Folk tænkte nok deres, men jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg var klar, og jeg ønskede barnet”.

Der var jo en far – som lige skulle have en uges betænkningstid

Men der var vel en far et sted?

”Ja, det var der jo. Jeg kan huske, at jeg sendte en sms til ham om, at jeg skulle fortælle noget vigtigt. Jeg fortalte det til ham på voldene på Christianshavn en dejlig forårsdag. Jeg kunne mærke en ro; det betød ikke noget, om han ville være med eller ej, for jeg havde en dyb følelse af, at dette her, det skulle nok gå.
Jeg spurgte ham, om han ville være far – og jeg sagde til ham, at han havde valget. Han måtte godt sige nej og vælge os fra. Han bad om en uges betænkningstid.
Så gik der 3 dage, og så ringede han mig op og sagde ’jeg vil gerne være far – jeg er med”.

Skulle I så være kærester?

“Vi talte aldrig om at skulle være kærester – det lå lidt i luften, at en eller anden form for kontinuerlig kontakt skulle vi jo have. Han inviterede mig ind i sin familie og jeg mødte hans forældre. De tog overordentlig godt imod mig og var simpelthen så søde. De glædede sig til at blive bedsteforældre. Jeg kom hurtigt tæt på hans mor. Hun var enormt omsorgsfuld, og det betød meget for mig med den accept”.

En graviditet alene og så alligevel ikke

Men hvordan er det at stå alene i hverdagen med en voksende mave og de dertil hørende forventninger og bekymringer?

”Jeg kan huske, at jeg gik meget op i min graviditet og førte dagbog. Jeg brugte mine søskende og mit netværk meget, og de gav mig den omsorg, som jeg havde brug for. Jeg savnede ikke en kæreste/far til barnet i det daglige, for jeg havde faktisk aldrig haft et længerevarende forhold og kendte ikke til den dybe kontakt, man har som værende 2. Man kan vel sige, at det var naturligt for mig at være alene. Min egen opvækst var jo heller ikke i kernefamilien, så på den konto følte jeg heller ikke, at der var et bestemt ideal at leve op til”.

Hvordan foregik det i forhold til at invitere barnets far ind i dit liv og den forestående fødsel?

”Han flyttede ind hos mig op til fødslen, og han deltog også i selve fødslen sammen med min søster. Så begyndte der at opstå små ting, hvor jeg jo godt kunne se, at vores situation alligevel var anderledes. Fx havde barnets far glemt at fortælle mig, at hans venner og familie kom for at se vores datter – og han havde faktisk også glemt selv at være tilstede, så jeg lå der, som man nu ligger i hospitalstøj, efterveer og nystartet amning og fik besøg af en masse mennesker, der skulle hilse på min nyfødte datter, og jeg havde aldrig mødt mange af dem før. Det var lidt voldsomt og akavet for mig. Der kunne jeg godt se, at jeg altså var alene uden en fast kæreste” Sidsel griner ”Dér var det nok lidt sært for alle parter”.

Hvordan fortsatte livet så?

”Ja, vi kom jo hjem, og Ulrik boede hos mig. Men der gik kun et par måneder, så kunne vi se, at det ikke var holdbart. Som han sagde, så var det hele ligesom bagvendt. Normalt lærer man hinanden at kende og kærligheden vokser – så får man en familie. Vi startede med et barn, men kærligheden kom ikke rigtig mellem os. Vi var jo ikke blevet forældre, fordi vi elskede hinanden og ville have børn sammen. Vi havde dog opbygget et solidt venskab undervejs, og jeg holder oprigtigt rigtig meget af Ulrik.

Jeg har en solid tro på, at kærligheden altid skal komme i første række; ikke rammer eller traditioner

1. date med en 1 årig på slæb

“Jeg havde nogle måneder som singlemor og var meget optaget af at skulle ud og møde mit livs kærlighed – jeg vidste, at han var derude. Til en gammel elevfest fik jeg min datter passet, og så stod han der, kærligheden. Sommeren 2002. Min datter var lidt over 1 år der. På den 1. date var hun med – det blev han en temmelig overrasket over, men jeg tænkte, at hun var en del af pakken, og det kunne han ligeså godt vænne sig til, hvis vi skulle have en chance. Han var all in med det samme og blev i den grad far for min datter. Ulrik var enormt taknemmelig for at jeg fandt en god stabil kæreste – han var tryg ved Bjørn og kunne rigtig godt lide ham. Vi blev da også gift og fik 2 børn – 13 år senere blev vi skilt, men han er stadig far for hende, og hun har derfor 2 fædre”.

Hvordan ser du tilbage – ville du gøre noget om?

”Nej, slet ikke. Jeg har aldrig været bange for det utraditionelle. Jeg prøvede også at have en solid kernefamilie og det er jeg også taknemmelig for. Men det skræmte mig aldrig, at jeg startede ud lidt anderledes – jeg har en solid tro på, at kærligheden altid skal komme i første række; ikke rammer eller traditioner”.
Læs også: Sidsel voksede op alene med sin far


planlægning og delebørnIndlægget er lavet i samarbejde med Swapkids – fordi barnets far ikke behøver bo sammen med barnets mor

Forrige Mød Lykke; "vores familie er mamma, mor og børn"
Næste Det er faktisk en rørende historie; derfor fejres Fars dag

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

1 Comment

Leave a Reply