Er du trist efter din skilsmisse?

Er du trist efter din skilsmisse?

Skilsmisse er en voldsom livsbegivenhed, der ofte vender alt på hovedet. De forestillinger, du havde om fremtiden og familielivet, passer ikke mere, og tanken om en familie med far, mor og børn, skal revurderes til pludselig at være en skilsmissefamilie.
Nederst i denne artikel kan du læse 7 konkrete råd til, hvordan du kan begynde at komme dig over følelsen af at være trist efter din skilsmisse.

Normalt at være trist efter en skilsmisse

Uanset om du er den, der bliver forladt, eller du selv har taget beslutningen om skilsmisse, vil det ofte være en sorgproces at komme videre i livet efter skilsmisse. Det er helt normalt, at tiden efter skilsmissen er fuld af blandede følelser og forskellige faser, hvor du skal bearbejde dit nye liv efter skilsmissen.

Blandede følelser; lettelse, sorg eller trist?

En skilsmisse står ofte på i lang tid. Allerede inden ønsket om skilsmisse bliver sagt højt, har der sandsynligvis været udfordringer i både parforhold og familieliv. Måske har du oplevet at være trist eller har kunne mærke på din partner, at han eller hun var trist eller indadvendt. Den første tid efter skilsmissen kan derfor godt byde på blandende følelser såsom lettelse, samtidig med, at du er trist og sorgfuld over drømmen, der brast.

Det forliste parforhold, hvor så forskellige følelser som fx skuffelse, skydfølelse, svigt, vrede, bitterhed, sorg og svigt skal bearbejdes.
Bruddet i en skilsmisse, hvor I er forældre, er endnu mere komplekst, end de brud, du har prøvet før, da du og din eks stadig skal være tætte som forældre. Kontakten brydes altså ikke samtidig med parforholdet, som de fleste af os er vant til fra tidligere brud. Det kan betyde, at det bliver sværere at komme videre, og at perioden, hvor du er trist ovenpå skilsmissen, bliver længere, da det kan blive sværere at se frem og løsrive sig fra din nu tidligere partner.

En usikker fremtid kan gøre dig være trist og modløs efter skilsmissen

Når fremtiden er uvis, og vi er i tvivl om, hvad retning, vi skal, kan følelser som håbløshed og diffus tristhed dukke op. En skilsmisse kan derudover byde på usikker økonomi, bolig og bekymringer om børnenes trivsel. Måske er du ovenikøbet præget af oplevelser af svigt i det tidligere forhold, som gør, at troen på at kunne finde en ny partner, bliver mindre.
For at få styr på din fremtid, er det vigtigt, at du selv tager kontrollen tilbage. Der er mange ting at få styr på efter en skilsmisse, men der er også mange steder, hvor du kan få hjælp. På nettet og Facebook findes flere grupper for enlige forældre og forældre til børn i deleordninger. Der er også grupper for singler med børn, hvor der er sparring og gode råd at hente, som ikke kun handler om at date.
Sikkert er det, at mange andre end dig har stået i samme situation, hvor en skilsmisse har ført til følelsen af rodløshed og at være trist.

Konkrete problemer betyder konkrete løsninger efter skilsmissen

Hvis der er konkrete problemer efter skilsmissen, skal du starte med at fokusere på at løse dem. Der er ikke noget, der kan tynge som en alenlang liste af gøremål, som ikke bliver gjort. Lav en liste og løs dem én af gangen – det vil give dig følelsen af at tage magten over dit liv tilbage, så du oplever dig selv som handlekraftig, i stedet for trist og opgivende.
Har du bekymringer om økonomien, så start med at få lagt et budget og få overblikket. Er du ved at drukne i regninger, så tag tyren ved hornene og få dem betalt, eller få lavet afdragsordninger. Brug din bankrådgiver til at hjælpe dig, hvis du mangler overblik.
Har du bekymringer om børnenes trivsel, så få sat en samtale i gang med deres daginstitution, skole eller en sundhedsplejerske, der kan give dig gode råd og fortælle dig om, hvordan du støtter dine børn bedst muligt igennem skilsmissen. Familieretshuset (tidligere Statsforvaltning) har også flere tilbud, hvor du kan få hjælp til at støtte dine børn bedst muligt efter skilsmissen.

Giv dig selv plads til at være trist efter skilsmissen

Bearbejdning af en skilsmisse er en sorgproces. Mange fortæller om, at en skilsmisse kan give sorg og krise på samme måde som dødsfald kan. Giv derfor dig selv lov til at være trist, så længe du også formår at fokusere på tiden, der skal komme. Måske skal du begynde at overveje, hvad du vil gøre med den tid, du får til dig selv, hvis du fx ikke har dine børn hele tiden. Måske har du længe gerne ville begynde at løbe, bruge mere tid på at læse eller andet, der handler om dine egne behov.

7 gode råd til dig, der er trist efter skilsmissen 

Hermed 7 gode råd, der vil hjælpe dig. Husk; du kommer ikke ud af din tristhed med et trylleslag, men små skridt kan hjælpe dig på vej.

Find noget, der gør dig glad efter din skilsmisse

Der er garanteret ting, du har forsømt eller ikke haft mulighed for at gøre i dit parforhold. Måske er det at høre det musik, du godt kan lide, måske er det at gå til gymnastik nogle af de dage, du ikke har børnene eller lave særligt mad, som du ikke lavede før.

Gør noget ud af dig selv

Sørg for at føle dig godt tilpas – måske er det at bruge en god parfume, at tage et godt bad hver morgen eller gå en tur til frisøren. En følelse af velbehag kan medvirke til, at du føler dig mindre trist.

Pas på dig selv

Få din søvn, spis sundt og rør dig. Et sundt legeme giver bedre vilkår for også at have et sundt hoved og hjerte.

Kom ud i vejret

Sørg for at få luft og komme udenfor i naturen. Det er videnskabeligt bevist, at natur virker på depressive tanker og kan hjælpe dig ud af følelsen af at være trist.

Beslut dig for at få en ugentlig succesoplevelse

Mind over matter! Beslut dig for at gøre noget, som du oplever succes med. Det kan være at opnå et mål som fx et lang cykeltur, at lave en telefonopringning til en ven/veninde/familiemedlem, du har udskudt i lang tid eller bage en kage til kollegaerne.

Ræk ud og fortæl, at du føler dig trist efter din skilsmisse

Der er ikke noget underligt i, at du føler dig trist. Fortæl dem, du har tæt på, at du kan bruge noget opmuntring. Måske har du nogen i dit netværk, som selv har været gennem en skilsmisse, og som kan give dig nogle gode råd til, hvordan du kommer over din følelse af at være trist, eller som kan forstå de følelser, du tumler med.

Få styr på dit hjem og de praktiske ting

Ryd op, smid ud, få betalt regningerne og få ryddet ud i alle de gøremål, der ligger i en bunke. Start med at lave en liste, og tag den så fra en ende af – nyd følelsen af, at du tager magten tilbage og har styr på dit liv.

Husk; det varer ikke ved! Du bliver ved med at være trist efter din skilsmisse

Husk at dette er en periode i dit liv. Det vil ikke vare ved, og du vil komme ovenpå igen.
En skilsmisse tager tid at bearbejde, og du er ikke alene; mange kender til følelsen af, hvordan du har det, og rigtig mange kan også fortælle dig, at du nok skal blive glad igen. Giv dig selv omsorg og se frem – tag fat i nakken på dig selv og kom i gang med de ting, der gør dig glad. På et tidspunkt vil du have gjort det nok gange til, at det kommer helt automatisk til dig ♥

De bedste hilsner Louise

Forrige Studier viser: Dette er afgørende for skilsmissebørns trivsel 
Næste Gratis foredrag: Bonus, pap & stedmoderskab

Om forfatteren

Louise Lisner
Louise Lisner 76 Indlæg

Louise Lisner er skilsmissemor til 2 skønne drenge i en 7/7 ordning. Med en hverdag som alenemor i lige uger, en kæreste med 2 egne børn i ulige uger, en fortid som sammenbragt familie (med sin nuværende kæreste) og en eksmand med en ny kone er erfaringerne mange, når det angår hverdagen i skilsmissefamilien.

Se alle indlæg fra denne forfatter →

Du vil også kunne lide

Selvudvikling
Louise Lisner

3 genveje til (at undgå) viljestyrke

”Bliver du fristet af den ekstra croissant? Kommer du til lige at se to episoder mere af din yndlingsserie, selv om du burde sove? Så har du brug for mere

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply