Enlig far og iværksætter; det er følelserne der driver værket

Enlig far og iværksætter; det er følelserne der driver værket

Søren Christiansen er skilsmissebarn og skilsmissefar på 4. år. Skilsmissen blev dét, der fik ham til at  redefinere den måde, han levede på – både som far og som sig selv.

Er du den samme far nu, som for 4 år siden? 

”Jeg kender mine børn langt bedre og tager meget mere ansvar for deres liv nu. Når man er 2 forældre, så er der altid en sidelinje, man kan stille sig på – den sidelinje er der ikke længere. Hvis ikke jeg sørger for legeaftaler, så ér der bare ikke nogen legeaftaler – længere er den ikke.
Jeg er jo alene på børnearenaen 1 uge ad gangen, så jeg kan ikke snige mig udenom, men jeg har heller ikke længere lysten til at krybe udenom. Jeg engagerer mig 100 % i deres skole, deres venner og deres liv som helhed. Jeg er 100 % til stede”.
”Jeg nyder livet mere nu. En skilsmisse byder på mange ting, og noget af det, den har gjort for mig er, at jeg er blevet opmærksom på, at faste rammer og alt det ydre egentlig ikke betyder det store for mig – jeg har fået en anden tro på – og lyst til – at udfordre livet.
Jeg synes, at jeg er blevet bedre til at vælge, hvad JEG egentlig vil. Ikke bare sidde på dét der tog, der kører, og så endte man som passager på vej mod ‘noget’, som ‘man’ skal. Nu styrer jeg selv det tog”.

Penge er ikke alt, men jeg er forsørger i en husstand med kun én voksen, og det kan jeg somme tider føle er en udsat position.

”Jeg sprang ud som selvstændig, dels fordi jeg efter at have været en del af flere startups havde lyst til at være kaptajnen, hvor det var min egen vision og drøm, jeg arbejdede for. Da jeg ikke længere var en del af en husstand med far, mor og børn, var det også et tidspunkt i mit liv, hvor jeg tænkte, at nu kunne jeg gøre som jeg ville – ikke alle de bekymringer om ‘hvad nu hvis’ og realkreditbelåning og lange samtaler med en kone om, hvorvidt det var det rigtige – jeg havde friheden til bare at springe ud i det. Derudover er der en frihed mht arbejdstid, som er en stor fordel nu, hvor jeg er enlig far”.

Det handler rigtig meget om følelser! At føle sig som forælder i både de børnefri uger og ugerne med børn – den røde tråd i det her lidt turbulente deleliv

Hvad er det svære i livet som enlig far? 

”Logistik kan svært. Jeg bruger meget tid på at følge ungerne frem og tilbage til kammerater, fritidsaktiviteter osv. Hver gang den ene skal noget, skal den anden også pakkes sammen og med. De er ikke store nok endnu til selv at cykle rundt. Jeg ser frem til, at det letter om bare et års tid, når de er lidt større.
Udfordringen er koordineringen og samarbejdet med min ex. Hvad der er naturligt for et par, der bor sammen, såsom aftaler, fødselsdage, lektier osv, det kan være lidt af en udfordring mellem de 2 hjem UDEN børnene i midten skal besværes eller være budbringere”.
”Det var grunden til, at det gav mening for mig, at engagere mig som medstifter af CoPilots app, der letter livet for skilsmisseforældre – og derved gøre livet bedre for børnene. Fokus var egentlig på, at det handlede om kalendre, aftaler, styr på regntøjet osv, men i processen blev det tydeligt for mig, at det ikke bare handler om planlægning og kommunikation – det handler om følelser – det handler rigtig meget om følelser! At føle sig som forælder i både de børnefri uger og ugerne med børn – den røde tråd i det her turbulente deleliv. Den røde tråd for børnene især”.

Planlægning og styr på alt det praktiske er supervigtigt, men den anden del, den røde tråd og at forene de 2 hjem for barnet – det er vigtigt

Det er ikke de store begivenheder i barnets liv, der betyder mest

”Alle skilsmisseforældre, kender til, at dét, man virkelig savner, det er jo ikke informationen om de voldsomme begivenheder, så som kriser i skolen eller sygdom, men de små daglige ting. En tegning, et billede af fodboldtræningen. En lille hilsen. Når så mavepinen melder sig hos mig som far, hvor det i virkeligheden handler om, at jeg savner ungerne, så er det, at det bliver ekstra irriterende, at der for øvrigt heller ikke er regntøj i børnehaven som aftalt med deres mor. Så er det, at man lige får sendt dén der sure sms afsted”.
”Jeg tror, at det er de små ting, der kan være medvirkende til at skabe den røde tråd, som vi alle sammen så gerne vil give vores børn. Jeg er overbevist om, at hvis forældrene føler sammenhængen, så er de langt bedre til at formidle den til børnene; forskellen på at spørge ‘hvad lavede du i weekenden’ til at spørge ‘nå, var det sjovt at bage pandekager hos mormor’ – fordi jeg allerede ved, at det var det der foregik i sidste uge, hvor jeg ikke så dem.
Så man kan sige, at der er blevet et større perspektiv i at udvikle funktionerne i app’en. Planlægning og styr på alt det praktiske er supervigtigt, men den anden del, den røde tråd og at forene de 2 hjem for barnet – det er vigtigt, og det er det, vi virkelig mangler som skilsmissefamilier. Fx funktionen, hvor børnene kan tegne direkte i app’en, som den anden forælder så modtager, funktioner, hvor det er let lige at sende et billede af ungerne til gymnastik osv. CoPilots hjælper med at formalisere det, så det bliver nemt, og noget, vi som forældre kan forholde os til som en konkret opgave i en app, i stedet for lange telefonopkald med en ex, som man egentlig ikke har den store interesse i at tale mere end højst nødvendigt med. Det er faktisk en udfordring, der er til at løse – vi manglede bare det rette værktøj”.

Er det så den store iværksætterdrøm du udlever?

”Njaaa.. Bagsiden er jo pengene. Og usikkerheden. Det her med at starte en virksomhed op, det er ikke ren romantik. At lave en app giver ikke noget afkast det første lange stykke tid – måske aldrig. Det er jo ikke sofaer, vi producerer, hvor du fra start kan sælge varen og lave en omsætning. Vi har arbejdet 1 1/2 år på app’en, inden den overhovedet kunne lanceres til forældrene. Så der tikker ikke en stor løncheck ind på kontoen hver måned, og jeg kunne afgjort tjene mere, hvis jeg gik ud som udvikler i en etableret virksomhed”.
”Nogle dage strejfer tanken mig; at det kommer med en pris, denne vision for skilsmissefamiliers samarbejde og den solide rød tråd mellem barnets hjem.
Jeg bor ikke det sted, som jeg gerne ville – jeg ville gerne tilbyde mine børn et sted tættere på deres skole og en lille have. Men det kan ikke lade sig gøre lige nu. Jeg ville gerne købe mig selv en ny racercykel. Tage i Tivoli med ungerne uden at krympe mig over de vanvittige priser.
Penge er ikke alt, men jeg er forsørger i en husstand med kun én voksen, og det kan jeg somme tider føle er en udsat position. Det nytter jo ikke noget, at min virksomhed giver afkast om 10 år, når børnene er flyttet hjemmefra, og så i øvrigt voksede op i en papkasse.
Men så tikker der en mail ind fra én af vores brugere på CoPilots, hvor de beskriver, at app’en har gjort deres samarbejde og livet i skilsmissefamilien lettere – de sætter sig faktisk og skriver en mail, ikke for at komme med ‘konstruktiv kritik’, men bare for at sige tak. Så er det alligevel værdifuldt – at jeg faktisk bruger min tid på at forbedre vilkårene for både forældre og børn i delefamilierne. Så forhåbentligt vil mine børn kunne se meningen med færre tivoliture, når der allerede er mange familier, der faktisk har fået en lettere hverdag med færre konflikter pga. det, jeg laver”.


Læs mere om CoPilots app til delefamiliers planlægning?

Forrige Kan du stave til livet efter skilsmissen?
Næste Gode råd til bonusforældre fra psykologen

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

Familie & forhold

Min datter, som kalder en anden kvinde for mor

Hvordan er det at elske en anden kvindes datter og føle sig som hendes mor, når den rolle allerede er besat?

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply