En sammenbragt familie…

Hvad er en sammenbragt familie egentlig? Hvem definere hvad en sammenbragt familie?
Inden jeg selv fik min egen sammenbragte familie, var jeg overbevist om, at det mindede meget om en almindelig familie. At bonusmor og bonusfar ville være erstatningen for den manglende forældre mens børnene var hos dem. Jeg er selv vokset op med forældre der blev skilt og en mand der trådte ind i faderollen. Så den følelse er helt naturlig for mig. At man elsker de mennesker man møder på sin vej og forskellen på ens eget barn og et bonusbarn ikke ville være at føle. Jeg har aldrig følt en forskel som barn.
Derfor er det også meget overvældende for mig, at min egen sammenbragte familie, er så langt fra det, jeg selv er vokset op med. Jeg troede jeg var expert på området, men jeg var total nybegynder. Følelsen af, ikke at have de samme følelser for mine bonusbørn, som jeg har for mine egne børn, har fået mig igennem hele følelsesregisteret.
Jeg har været ked af det, skuffet og meget frustreret. Men mest af alt forvirret. Forvirret over, ikke at have kontrol over, hvilke følelser jeg kunne have for de børn. Jeg har følt mig enormt forkert. Fordi jeg ofte har fået at vide, at jeg skal elske de børn, og at det er mig der er den voksne og derfor også må tage det ansvar, at elske de børn, som var de mine egne. Og jeg har troet på det hver gang. Jeg har følt mig så forkert, fordi jeg netop ikke kunne være den voksne og føle det, som andre forlangte og mente var rigtig. Jeg havde jo for fanden selv sat min i situationen.
Jeg var “så heldig” gå blive syg med stress. Jeg var rigtig hårdt ramt. Alt ramlede på samme tid. Men netop det sygdomsforløb har gjort, at jeg i dag ved, at jeg ikke behøver føle noget, jeg har ikke hverken kan eller har lyst til. Det gælder alt. Også mine bonusbørn.
Til tider vil jeg klart ønske at jeg, som nogle bonusmødre formår, kunne elske andre børn end mine egne 2 piger. Men det kan jeg ikke. Og det behøver jeg ikke. Min psykolog sagde meget fint til mig; Du skal lære at acceptere, at der er ting du ikke kan eller skal ændre på, også selvom andre er af en anden mening.
Og det har jeg lært. At jeg ikke kan ændre på mine følelser. Til gengæld er de ting jeg er og jeg gør for mine bonusbørn, helhjertet gjort. Det vil de aldrig være i tvivl om.
Husk, kære bonusmødre! – Det er helt okay at føle som i gør, vi er mange i samme båd <3