En historisk skilsmisse; man gjorde et barn fortræd

En historisk skilsmisse; man gjorde et barn fortræd

 Man skal selvfølgelig vare sig for at bedømme fortiden med nutidens moralske briller, men vover man alligevel øvelsen, så viser skilsmissen mellem Thomasine og PA Heiberg i 1801 sig at være et klassisk eksempel på hvordan man ikke bør behandle et skilsmissebarn!
Thomasine Buntzen blev som 16-årig gift med den 15 år ældre P A Heiberg i 1790. Et lille år efter får de sønnen Johan Ludvig. Så langt så godt . Ægteparret er en del af det københavnske parnasse i slutningen af 1700-tallet og hører bl.a. til i Bakkehuskredsen, af kunstnere og meningsdannere. De omgås forfattere, kunstnere, præster, redaktører; samfundets borgerlige spidser.

En skæbnevanger affære

historisk skilsmisse

Peter Andreas Heiberg


Rundt omkring i Europa er der gang i den ideologiske udvikling, og især i Frankrig går bølgerne højt. Der fører den franske revolution til at adelen og kongemagten, mister hovederne. Helt så vildt går det jo ikke for sig herhjemme i lille Danmark, men lidt efterdønninger giver det, for da vennerne Heiberg og Knud Rahbek har skrevet lidt vel tydeligt om frihed og retten til at ytre sig, beslutter kongen i 1790 at udvise Heiberg af Danmark. Heiberg rejser i første omgang til Hamborg og efterlader sin kone og 9-10 årige søn hjemme i “Københavnstrup”. Men når katten er ude danser musene som bekendt på bordet, og ikke længe efter Heibergs afrejse skruer husvennen Carl Gyllembourg op for charmen, og den efterladte hustru Thomasine og han indleder et forhold.
I september 1801 skriver Thomasine til sin mand og fortæller hvad hun og Carl har gang i. Han bliver rasende, ikke på hende, men især på Carl, og da det går op for ham at skilsmissen ikke kan afværges, går han med til skilsmisse under forudsætning af at han får den fulde forældremyndighed over sønnen Johan Ludvig. Det går Thomasine med til, da hun især er interesseret i at få skilsmissen gennemført hurtigst muligt, så hun kan blive gift igen, og få orden i sagerne.
I starten af december 1801, bevilges skilsmissen og Thomasine og Carl gifter sig allerede inden jul. Den lille Johan Ludvig installeres hos Thomasines søster Lise, der bor i Nyhavn, tæt på hans elskede bedstefar, som han så ofte får at se. Heiberg forsøger at styre slagets gang fra Hamborg, og senere fra Paris og vil for alt i verden undgå at Johan Ludvig omgås Carl Gyllembourg. En ting er, at hans kone har knaldet med husvennen, men deres søn, som Heiberg jo nu har fuld bestemmelsesret over, skal under ingen omstændigheder have mulighed for at blive en del af denne nye (og om muligt lykkelige?) familiekonstruktion. Så Heiberg beslutter, efter en del brevveksling, at hans Johan Ludvig skal flytte hjem til Kamma og Knud Rahbek, der bor i Bakkehuset helt ude ved Valby Bakke. Så er chancerne for at Ludvig skal støde ind i sin mor og hendes nye mand inde i København også belejligt minimale.
Kamma og Knud, der er barnløse og altid har holdt af både Heiberg, Thomasine og Johan Ludvig, og faktisk også Carl Gyllembourg, som de dog efter skandalen har valgt at lægge på is, beder selv om at få opgaven og i maj 1802 flytter Ludvig så ind i Bakkehuset.
Her bor han indtil januar 1804.

Med skammen som læremester

historisk skilsmisse

Thomasine Gyllembourg


Hvad der egentlig er gået for sig i disse år, hvor Ludvig på i Bakkehuset, er svært at vide helt præcist, da Johan Ludvig som voksen har valgt at destruere stort set alle breve fra den tid, men sikkert er det at han har følt sig skidt behandlet. Han blev betragtet som fagligt tilbagestående, doven og forkælet. Han fik prygl – hvilket stort set alle gjorde dengang så det var bestemt ikke noget særligt – og Kamma, der i den grad var med på noderne, også pædagogisk, forsøgte sig med, den på den tid nyeste, metode til opdragelse, nemlig formaninger og udskamning. Johan Ludvig skulle leve op til sin modige far, der havde talt autoriteter og konge imod, og derfor nyttede det jo ikke noget at hans søn var så barnlig, at han var bange for ting og sager, f.eks. for mørke.
En af forsvarerne for Rahbek’kerne, P H Boye, skriver således om deres brug af prygl: ”Rahbeks Prygl! jo de havde vist noget at betyde; jeg tør indestaae for, at de ikke gik igjennem Trøien, og at de snarere anvendtes for sjeldent end for tidt”.
Nåh ja, men så var det jo helt i orden…
Johan Ludvig fortalte i et brev til sin mor Thomasine, at Kamma bl.a. sagde til ham, grebet som hun jo var af udskamning som pædagogisk metode, ”Du græder venteligt fordi din Moder er rejst, men det skal du ikke, der er jo Ingen som som gjør dig Fortred, og hvad vil du græde, fordi Du nu ingen Patte faaer?”.
Så var meningen at den 11-12 årige Johan Ludvig skulle blive så flov over sine tårer og sit savn, at han tog sig sammen og ”tog det som en mand”. I stedet blev han rasende, og da han først var flyttet fra Bakkhuset satte han ikke sine ben der igen før ni år senere… måske meget forståeligt.
Hvis vi kigger på sagen fra barnets perspektiv, så har Johan Ludvig altså haft;
1. En far, der udvises af Danmark og derfor rejser fra ham.
2. En mor der forelsker sig i en ny mand.
3. Ingen mulighed for at bo sammen med sin mor, da hans far ikke vil have det.
4. Ingen mulighed for at blive boende hos sin moster, hvor han også ofte var sammen med sin elskede bedstefar, fordi hans faders jalousi vil have ham helt ud af byen.
5. Anbringelse hos mennesker, der vil ham det ”bedste”, og derfor benytter udskamning og prygl som tilgang til ham, og desuden ser ham som en forlængelse af sin far og ikke som et barn i sin egen ret.
historisk skilsmisse

Johan Ludvig Heiberg


Det er måske ikke så mærkeligt at Johan Ludvig ikke har oplevet sin mors og fars skilsmisse som en lykkelig periode af sit liv, og at han har følt sig kaldet til at tage sin mor og sig selv i forsvar. Og selvom vi siden dengang har fået øget viden om personlighed, følelser, tilknytningsmønstre, psykologi og psykoterapi, så ligner sådan en skilsmisse på mange måder også en del af vores moderne – dårligt håndterede – skilsmisser.
Alt i alt et klasse-eksempel på en skilsmisse fuld af sårede følelser, jalousi, splitting, behov for forsvarstaler, voksenbehov sat over barnets og valg for og imod…
PA Heiberg (1758-1841)
Thomasine Gyllembourg (1773-1856)
Carl Frederik Gyllembourg (Ehrensvärd) (1767-1815)
Johan Ludvig Heiberg (1891-1860)
Karen Margethe Rahbek (1775-1829)
Knud Lyne Rahbek (1760-1830)

Forrige At savne!
Næste Slip af med de kræsne børn

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

Sidsel Agensø

Kan du stave til livet efter skilsmissen?

For 10 år siden sad jeg i en stort set tom lejlighed. Det rungede, når jeg talte i telefon. Og det gjorde jeg meget. Med familien, veninderne og vennerne. For

Sidsel Agensø

Lorte eksmand….Eller…

Du køber ind på vej hjem fra arbejde. Hanken på indkøbsposen knækker selvfølgelig, idet du løftede den op til cykelkurven, og den pakke (alt for dyre) økologiske falafel, du lige

Sidsel Agensø

Hovedbanegården. Tirsdag kl.08:18. Under uret. YES!

Hovedbanegården. Tirsdag kl.08:18. Under uret. YES! Vi nåede det sgu… Omkring os står hele klassen med ophav; forældre og store unger. Der kysses, grines, småsnakkes og sammenlignes oppakninger. Der er hættetrøjer, tranchia-sæt, take-away

Sidsel Agensø

Min første ferie efter skilsmissen; euforisk glæde og frygteligt sørgeligt

Sommer nr.1 efter syndefaldet… Året er 2008. Vi sidder i en bil. En rusten Toyota Corolla fra 1985.

Sidsel Agensø

At leve uden far

Nogen gange falder mine unger og jeg over programmet Sporløs. Vi ser det med glæde og med en medleven, der er sjælden for vores måde at se TV på. Det

Sidsel Agensø

Her er så det nye: Narcissistspotting for begyndere

Vi ser narcissister alle vegne. Internettet og den offentlige debat er fuld af dem.

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply