Dilemmaer i skilsmissefamiliens hverdag; hvad vil du gøre?

Dilemmaer i skilsmissefamiliens hverdag; hvad vil du gøre?

Når vi taler om udfordringer og udfordringer skilsmissefamilien, er fokus ofte på større uenigheder, som fx hvor barnet skal bo. Men hvad med de helt simple dilemmaer i hverdagen, som alle løber ind i, også selvom samarbejdet fungerer som det skal?

5 dilemmaer til hverdagen som skilsmissefamilie

Vi stiller jer overfor 5 dilemmaer, som alle har det til fælles, at de er en del af hverdagen, og der ikke findes et rigtigt eller et forkert svar. 
I kan bruge de 5 dilemmaer til at øve jeres samarbejde og til at reflektere over, at nogle situationer opleves meget forskelligt afhængig af, hvilke øjne, der ser dem.
Nogle af de nævnte dilemmaer er spørgsmål, der kan være gode at finde en løsning på, så I har netop jeres rigtige svar og løsning, inden problemet opstår.

Mød skilsmissefamilien og deres dilemmaer

Skilsmissforældrene mor Stine og far Martin har et godt samarbejde. Sommetider løber de dog ind i dilemmaer, når det drejer sig om opdragelse, regler og hverdagen med deres fælles datter Sofie. Bonusfar Kim og hans 2 børn er også en del af Sofies familie. 

1. Dilemma: Hvordan skal barnets fødselsdagsgaver fordeles mellem far og mors hjem?

Sofie har fødselsdag. Fødselsdagen bliver holdt hos mor Stine, og hele familien er samlet med både farmor, farfar, mormor, morfar og onkler og tanter til stede. Sofie får derfor mange gaver; bl.a. En længe ønsket playstation af farmor og farfar.
Mor Stine synes, at når gaverne er givet hos hende, skal de blive dér. Far Martin synes, at de gaver, hans familie har givet, skal være hos ham, og den dyre playstation har han ikke selv råd til at købe til Sofie. Han synes derfor, at når den er fra hans mor, må den følge Sofie hjem til ham.

Hvad synes I, er den rigtige løsning for jer som forældre og jeres barn, hvis I er i samme situation?

2. Dilemma: Økonomien når den ene ikke længere er enlig forælder

Det er mor, der har Sofies folkeregisteradresse, og derfor er det mor, der bliver opkrævet for fritidsinstitution. Far og mor deles dog om udgiften, så far betaler halvdelen.
Fordi mor bor sammen med bonusfar Kim, betaler mor fuld pris af daginstitutionen, hvor hun ellers ville få nedslag i prisen pga af husstandsindtægten kun ville være hendes. Far synes, at mor selv skal betale forskellen mellem den fulde pris og den pris, hun ville have fået som enlig forsørger. Mor synes, at de må deles om den pris, der er, også selvom prisen på daginstitution er højere, når hun bor sammen med Kim, hvor hans indtægt regnes med i husstandsindtægten.

Hvad synes I, er den rigtige løsning for jer som forældre og jeres barn, hvis I er i samme situation?

3. Dilemma: Hvem har ansvaret for at lære barnet trafikreglerne 

Mor Stine har en bil, og kører ofte Sofie rundt. Stine bor også tæt på skole og kammeraterne, så hos Stine enten går Sofie eller bliver kørt i bil. Hos far Martin er der ingen bil, og derfor cykler Sofie og far meget her. Far synes, at det er en fælles opgave, at Sofie kan færdes i trafikken, og at mor derfor også burde bruge tid til at øve at færdes i trafikken med Sofie. Mor synes, at det er et behov, der er hos far, og at det derfor må være fars egen opgave at gøre Sofie trafiksikker.

Hvad synes I, er den rigtige løsning for jer som forældre og jeres barn, hvis I er i samme situation?

4. Dilemma: Må barnet tage legetøj, du har betalt, med til det andet hjem?

Sofie har en lækker legosamling, som far Martin har købt til hende. Hun elsker at lege med den og vil gerne have den med hjem til mor Stine. Martin er ikke meget for det, da samlingen har været dyr, og han er bange for, det bliver væk eller ikke kommer med tilbage. Han synes ikke, han bare kan købe nyt legetøj, hvis Sofies lego bliver væk, glemt eller ødelagt, og hun så mangler noget at bruge hos ham. Mor Stine synes, at Sofie skal have lov til at tage legetøj med frem og tilbage, da hun ellers er bange for, at Sofie vil være ked at bo 2 forskellige steder. Samtidig synes Stine ikke, at hun skal købe lego selv, da Sofie jo bare gerne vil tage det med, hun har hos far, og Stine selv ville give Sofie lov til at tage legetøj fra hendes hjem med hjem til far.

Hvad synes I, er den rigtige løsning for jer som forældre og jeres barn, hvis I er i samme situation?

Hent vores gratis E-bøger med inspiration i skilsmissefamilien her

5. Dilemma: hvor meget må barnet holde fri fra skole på hverdage

Både mor og far går op i, at Sofie passer din skole. Begge forældre vil dog også gerne holde en uges fri udenfor skoleferierne, da ferier er meget billigere her. Far synes, de må skiftes til at holde ferie i den rigtige ferie, så Sofie kun går glip af skolen en uge om året, mens mor gerne hvert år vil holde ferie med Sofie uden for skoleferien, da de på den måde kan komme på bedre ferier for billigere penge. 

Hvad synes I, er den rigtige løsning for jer som forældre og jeres barn, hvis I er i samme situation?

Forrige Gratis foredrag: Bonus, pap & stedmoderskab
Næste Sådan får du robuste børn

Du vil også kunne lide

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply