Det nuværende Danmark i skilsmisseland

I Danmark ender næsten 50 % af alle ægteskaber i skilsmisse og 25.000 børn oplever årligt en skilsmisse mellem deres forældre. Men det ved du godt, for det hører vi om konstant.
Alligevel kan det virke som om, at opdateringen af lovgivningen samt det syn, vi har på skilsmissen og familierne i den, står stille og udvikles i takt med de nye almindelige familiekonstellationer..
Vi har lavet en hurtig oversigt over, hvordan Danmark pt tegner sig i skilsmisseland.
Når faktum er, at halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse, så kan vi ikke længere betragte skilsmissen som en undtagelse. Derimod er delefamilierne en familiekonstellation, som udgør en rigtig stor del af de danske familier. I Danmark er der 37 familieformer, der er anerkendt som familie. Du kan se landkortet over familieformer her:
→Se statistikken over de 37 forskellige danske familieformer her

Parterapi betalt af staten?

Mai Mercado fremsagde i efteråret 2016 et forslag om, at staten skal behandle skilsmissetruede par med parterapi. Vi er ikke sikre på, at behandling mod skilsmisse er vejen frem. Forslaget mødte ikke meget støtte fra de andre partier. Vi ser også hellere, at der bruges ressorucer på, at livet efter skilsmissen bliver bedre.
Læs Mai Mercados forslag om statsbetalt parterapi
Vi ser hellere, at der bruges flere ressourcer på at uddanne fagpersonerne omkring børnene, fx pædagoger og lærere, til at håndtere skilsmissefamilier.  Fagpersonerne skal kunne agere professionelt i skilsmissen. Lærere og pædagoger er slet, slet ikke rustet til denne opgave, og det er er et alvorligt problem, når det drejer sig om børnenes trivsel og helheden i deres liv i en periode med store omvæltninger.
Læs vores holdning til fagpersoners rolle i skilsmissen her

Skilsmisse er ikke en fiasko – vi skal spejle familierne i et andet dogme

Børns vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, siger ’’Hvis noget, der sker for så mange, hver gang bliver betragtet som et nederlag, er det jo også noget, der bliver behandlet som en skam, en ulykke, tab af social status og med frygt i forhold til børnene. Børn spejler sig jo i, hvordan samfundet og omgivelserne reagerer. Børn ser, hvordan alle fars venner og fars familie holder med far. Mors familie og venner holder med mor. De trækker i hver sin retning, og lige pludselig bliver det en kamp mellem to klaner. Hvis vi nu alle sammen slappede lidt mere af, kan det være, det ikke ville være en lige så stor katastrofe. ’’.
→Læs Børns vilkårs Rasmus Kjeldahls kommentar ”skilsmisse er ikke en fiasko’

Rød, gul og grøn skilsmisse – forslag fra S om nyt skilsmissesystem

I december 2016 hørte vi om den norske metode med at inddele skilsmissefamilierne i 3 kategorier – på den måde kunne vi arbejde fremadrettet på at sikre trivsel i skilsmissefamilierne, hvor jurister i højere grad skal skiftes ud med fagpersoner, der arbejder med trivsel i stedet for jura.
→Læs om S’s forslag til at inddele skilsmissefamilier i rød, gul og grøn kategorier
I følge Børns vilkår, ender 10-13 % af skilsmisserne i en konflikt, der trækker ud, og som af den grund har enorm negativ betydning for børnenes trivsel. Det betyder alt, alt for mange børn, der skal vokse op under ringe kår i forhold til trivsel og balance. Det skal ikke forklejnes, at der her er brug for en rigtig målrettet indsats, således at børnene ikke lider under forældrenes manglende samarbejde. Men vi skal heller ikke altid fortælle historien om skilsmissebørn i mistrivsel, når virkeligheden er, at rigtig mange delebørn rent faktisk trives, og rigtig mange deleforældre rent faktisk gør det rigtig godt.
Vi bliver nødt til at forholde os til den virkelighed, der er, at skilsmisse er et vilkår. Vi skal ikke bruge vores ressourcer på at slå forældrene oveni hovedt med, at de ikke gør det godt nok – vi skal bruge ressorucerne på at sætte ind, så børn og familier i skilsmissen lander på benene.

Manglende forskning og reel viden

Vi har i dagens Danmark en debat, der bærer præg af utrolig lidt viden på området omkring delebørn og skilsmisser. Vi har mange antagelser og værdisnakke, men den helt reelle viden og forskning, den er faktisk mangelfuld. Den forskning der er, hører vi ikke nok om, og nogle aktører på området har en interesse i at fremlægge data, hvor tallene forvrides til at vise et billede værre end det er.
Vores tiltro til autoriteter og fagpersoner gør, at vi glemmer spørgsmålene – for hvor stemmer den viden fra, som vi bliver præsenteret for i medierne? Er den evidensbaseret eller er det egentlig mere holdninger og antagelser end fakta?
→Læs også ‘Kære Lola Jensen’
I 2016 blev en rapport fra vores svenske naboer offentliggjort. Den handler om trivsel for delebørn i deleordninger. Den rapport viser et tilsyneladende andet billede, end det, vi ofte bliver præsenteret for i Danmark.
I rapporten nævnes den manglende viden netop som et problem – fordi vi faktisk baserer både rådgivning og politik på antagelser og teorier, der måske ikke giver det fulde billede.
→Læs om rapporten her

Skilsmisse historisk set

Gennem tiderne har synet på familien og skilsmissen varieret. Det er ikke uden betydning, hvilke strømninger samfundet bærer præg af, når vi snakker om rummelighed for alternativerne til ægteskabet som institution.
→Læs om skilsmisse historisk set
Tiden er klar til, at vi nuancerer synet på skilsmissefamilien, så  pladsen udvides til de rigtige familier kan rumme endnu flere rigtige familier.

Forrige Optog til fordel for viden
Næste Hvordan påvirker 2 hjem børns venskaber?

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply