Det er tid til et familieideal der favner bredere

Det er tid til et familieideal der favner bredere

Vi skal simpelthen gøre op med kernefamilien som idealet af den eneste rigtige familie – det vil tilføre så meget positivt til vores fælles samfund.
For der er mange rigtige familier.
Vi agerer ud fra en forestilling om, at skilsmissen er et nederlag – den mislykkede kernefamilie. Skilsmissen er synonym med færre ressourcer og mindre glæde. Ofte medfører det følelser som skyld, skam, svigt, vrede og dårlig samvittighed.

Men hvad handler disse følelser egentlig om?

Sorgen over skilsmissen handler ofte om den bristede drøm; det krakelerede billede på den rigtige familie. Familien med 2 voksne og fælles børn.
Med andre ord: Vores fortælling om kernefamilien som ideal betyder, at skilsmissen faktisk bliver tungere at bære, end den egentlig bør. Skilsmissefamiliens mulighed for at lykkedes bliver dårligere – alene af den grund.
Det bliver paradoksalt, når sorgen over den bristede drøm om en (lykkelig) familie fylder mere end selve sorgen over den forliste kærlighed til partneren.
Tabet af drømmen bliver en selvopfyldende profeti, der ikke handler om vores forliste kærlighed, men i stedet handler om, at vi ikke lykkedes med at leve op til idealet.
Vi frygter, at den nye familieform betyder mindre lykke for os og vore børn.
Hvilken familie er vi mon nu? Hvor kigger vi hen for at genkende os med glæde og stolthed?
Denne sorg bliver i mange tilfælde drivkraften for det svære; konfliktniveauet og dét at være i samme rum, konfrontationen, hvor I møder jeres fælles skyld, bebrejdelser og nederlag.
Hør nu!
Det er fuldstændigt meningsløst, at skuffelsen over din opløste kernefamilie ender med at modarbejde jer. Din chance for succes som forælder og værende i en lykkelig familie er her stadig  – den handler ikke om antallet af voksne under samme tag.
Skab din nye familie som ideal – vær stolt, glad og smil. Bryd normerne og skab nye. Normer, der er kærlige, rummende, fleksible og anerkendene.

De ydre krav styrer dit indre liv

Skyldfølelsen rammer og opstår som følge af de principper og regelsæt, som samfundet stiller op.
Normer og værdier er præget af bl.a. vores forældre, vores sociale tilhørsforhold samt det ideal, som samfundet opstiller. Det leder til moralen om, hvad vi anser som rigtigt og forkert, og hvad der er godt og hensigtsmæssigt.
Når vi pludselig er i en situation, eller handler på en måde, som vi tror (uanset om det er korrekt eller ej), er moralsk forkert, så opstår skyldfølelsen.
Denne skyldfølelse, denne indre straffeaktion, den opstår fordi, at vi er i stand til at se indad og reflektere over vores handlinger – men den bliver styret af de ydre moralske krav.
Skab din nye familie som ideal – vær stolt, glad og smil. Der skal være plads til jer – og vi kan skabe den plads ved at rumme og favne. Bryde normerne og skabe nye. Normer, der er kærlige, rummende, fleksible og anerkendene. Løfte hovedet og se os omkring og sige højt, at ja for filan – vi er da mange på det her hold – det er faktisk ikke så tosset endda.

Fantastiske idealer der favner os alle

For hvad vil der ske, hvis vores idealer om familielivet bliver bredere?
Hvad vil der ske, hvis vi anerkender, at skilsmissebørn ofte har 2 dedikerede forældre og ofte lever i yderst stabile hjem – fordelt på 2 matrikler? Dem, der kun har én dedikeret forælder, har til gengæld kærlighed nok fra den ene forælder, så der er nok til at nå op til månen og tilbage igen 38 millioner gange igen. Hvis man savner en far eller mor, så er der faktisk en del fællesskaber at række ud efter. Storebror-ordninger, fritidsaktiviteter med dedikerede voksne, venner og familie som netværk – du skal bare række ud! De fleste af os vil gerne række tilbage.
Jo, lad os stadig være ærlige; De fleste af os drømmer om familien som fællesskabet med 2 voksne med fælles børn. Vi drømmer om kærlighed og om at være lykkelige – sammen. De færreste får børn og drømmer om at gå fra hinanden. Men der er liv på den anden side. Der er familier på den anden side – lykkelige liv og lykkelige familier.
Konsekvensen af kun at have ét ideal bliver, at vi, ligesom med fortællingen om kernefamilien, producerer en fortælling om skilsmissefamilien.
Så med tanke på, at det er ganske normalt at blive skilt, så skal vi forny vores idealer om familien.  Så vi rummer, favner og anerkender. Så vi laver de profetiske fortællinger med plads og accept af mange måder at være en (lykkelig) familie på. På den måde kan vi punktere mange af de negative følelser, der arbejder mod os.
Idealet om familien skal handle om glæde, trivsel og kærlighed. Ikke om, hvor mange voksne der er i husstanden. Ikke om et rammesat billede af rigtigt og forkert.
Med sådan et ideal, kan vi pludselig flytte fokus til dét, der i virkeligheden betyder noget 

Forrige Kan du leve med konstant afslutning og konstant begyndelse?
Næste Livsduelighed; sådan støtter du dit barn

Om forfatteren

Du vil også kunne lide