Kan jeg undgå at miste min status som enlig forsørger, når min kæreste flytter ind?

Kan jeg undgå at miste min status som enlig forsørger, når min kæreste flytter ind?

Vi har modtaget et spørgsmål om økonomi og status som enlig forsørger, når Sille ikke ønsker at blande kærestens økonomi med sin egen.


Kære brevkasse
Jeg er enlig mor med 2 børn i en 5/9 ordning.
Jeg arbejder og tjener omkring 330.000 årligt.
Jeg modtager børnepenge og enlig forsørger tillæg. Derudover boligstøtte.
Min mand betaler ikke børnebidrag, da vi i stedet har en ordning, hvor han bidrager med lidt ekstra til børnenes tøj og udstyr.

Nu vil min nye kæreste og jeg flytte sammen i min lejlighed (lejebolig).
Vi ønsker ikke fællesøkonomi, da jeg gerne vil sørge for mine børn selv.
Han arbejder desuden en del og rejser meget, og derfor vil han ikke som sådan blive en ‘ny far’.
Men hvad med min status som enlig forsørger?
Kan vi lave en lejekontrakt, så han egentlig bare er lejer hos mig i stedet for, at vi figurerer som par?
Sådan at
 det er klart, at vores økonomi er opdelt.
Hans indtægt vil ikke komme mig og børnene til gode, så på den måde, vil jeg jo gerne beholde de ydelser jeg får, da mine udgifter vil være det sammen.
Vh Sille
Økonomisk rådgiver Helle Thejn svarer:
Hej Sille
Det lyder dejligt at flytte sammen med kæresten. Jeg ønsker jer alt det bedste.
Som du stiller spørgsmålet, så er det min umiddelbare vurdering, at du ikke kan både bo sammen med din kæreste og være enlig forsørger. Det uanset om han er lejer eller ej.
Enlige forsørgere, der m
odtager sociale ydelser, må nemlig ikke have fælles husførelse med en anden person, som de har mulighed for at indgå ægteskab med. 
Det relevante er, om du samlet set har samme økonomiske og praktiske fordele, som gifte og samlevende har.
Du skriver, at dine udgifter vil være de samme. I den forbindelse er det relevant, at se på hvor sammenblandet jeres økonomi vil blive. Skal din kæreste bidrage til husleje, vand, varme og el? Hvordan med husholdningens indkøb? Vil han aflaste dig praktisk med madlavning, tøjvask, rengøring samt måske hente og passe dine børn?

Du oplyser, at du får boligstøtte. Du får formentlig også delvis friplads i daginstitution? Begge dele kan påvirkes ved, at din kæreste flytter ind. Det gør de ved, at du så ikke længere er enlig forsørger og hans indkomst indgår i hustandsindkomsten, eller du får en lejeindtægt.
Det er en konkret vurdering af, hvordan præcis din situation vil ud.
Jeg vil derfor råde dig til at kontakte Udbetaling Danmark som netop er dem, der træffer afgørelser og yder vejledning om, hvornår der er tale om samlevende. Udbetaling Danmark kan også rådgive dig om din boligstøtte.

Det er alene dig og barnets anden forælder som har pligt til at forsørge jeres børn.
Du oplyser, at jeres børn har samvær med 5 overnatninger på en 14-dagesperiode. Derfor fastsætter Statsforvaltningen formentlig børnebidrag, hvis du søger om det.
Et fastsat børnebidrag er på 1.333 kr. pr. måned pr. barn i 2017. Har børnenes far en høj indkomst, så vil det bidrag børnenes far skal betale blive højere. Det er en mulighed, du kan overveje. Ellers kan I overveje, hvordan I kan dele børnenes konkrete udgifter.

Økonomisk vil det formentlig have ganske stor betydning for dig, at din kæreste flytter ind. Derfor bør du sikre dig, at børnenes far reelt bidrager til børnenes forsørgelse. Og du bør sikre dig, at din kæreste vil bidrage til såvel betaling af udgifter som det praktiske arbejde i hjemmet.
Jeg vil gerne råde dig til, at holde fast i din fornuftige tilgang til, hvordan du økonomisk indretter dig omkring dine børn. Opgiver du din status som enlig forsørger, så bør du opgøre konsekvenserne i forhold til det ordinære og ekstra børnetilskud, det supplerende beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, boligstøtte samt eventuelle delvise fripladser i daginstitution.
Jeg har hver torsdag gratis telefonrådgivning kl. 8-10. Den er du velkommen til at benytte dig af. Se mere på www.DetHeleBarn.dk
De bedste hilsner Helle Thejn
økonomi og skilsmisse

Har du spørgsmål til brevkassen?

  Stil dit spørgsmål her
Swapkidspanelet består af Helle Thejn, økonomisk rådgiver, Hanne Sloth, Aut. psykolog, Tanja Graabæk, chefjurist og Stine Zink, psykoterapeut.

Forrige Hvordan får vi vores 4-årige datter til at overnatte hos far mod hendes vilje?
Næste Når din teenager skal trives i en deleordning

Du vil også kunne lide

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply