Hvordan fordeler vi huslejen for det hus, vi ikke har fået solgt efter skilsmissen?

Hvordan fordeler vi huslejen for det hus, vi ikke har fået solgt efter skilsmissen?

Vi har modtaget et spørgsmål vedrørende regninger og husleje for en ejendom, hvor kun den ene part bor, mens de venter på at få solgt huset.


Hej Brevkasse
Vi er blevet skilt sidste forår, og min ekskone bor i huset, mens jeg er flyttet i et sommerhus.
Jeg har snakket med en advokat, om hvorvidt, jeg skal betale husleje af min dele af huset.
Min ekskone mener, at hvis jeg skal have husleje af hende , så skal jeg også betale leje af bygninger og haller, der er på ejendommen, udover huset.
Hvordan er reglerne? Vil det sige, at hvis jeg tømmer hallerne for alt mit grej, så skal hun betale fuld leje af hallerne til mig, om hun bruger dem eller ej? Eller har vi råd ret over 50% hver ?
På forhånd tak
Vh Søren
Økonomisk rådgiver Helle Thejn svarer:
Hej Søren
Dit spørgsmål handler mere om jura end om økonomi og derfor er jeg rigtig glad for at læse, at du har kontakt med en advokat.
Når man er skilt, så har man formuefællesskab, men det ophører, når man bliver separeret eller skilt. I skal altså dele alt, hvad I ejede, mens I var gift såsom fast ejendom, værdipapirer, bil og indbo. Er boet komplekst, og sådan lyder jeres, så er det altid en god ide at søge rådgivning hos en advokat.
Jeg forstår dig sådan, at I fortsat ejer hus samt andre bygninger på grunden sammen og at hun er blevet boende. Jeg kan ikke læse, om I vil sælge, eller om hun vil blive boende og købe dig ud. Jeg kan heller ikke læse om I har gjort skilsmisseboet endeligt op.
Er jeres skilsmissebo endnu ikke gjort op, så er udgangspunktet, at I begge betaler udgifter til huset og de andre bygninger. Det gælder typisk også, selvom du er flyttet ud. I skal begge betale halvdelen af udgifterne. Da hun bor i huset, så betaler hun udgifter til forbrug og eventuelt en husleje til dig. Betaler hun husleje til dig, så kan du blive beskattet af lejeindtægten, så her er det en god ide at kontakte SKAT.
Da du er fraflyttet, så skal du typisk selv betale alle udgifter forbundet med at du bor i sommerhuset.
Jeg håber, at I snarest finder en tydelig og fair løsning.
Jeg har hver torsdag gratis telefonrådgivning kl. 8-10. Den er du velkommen til at benytte dig af. Se mere på www.DetHeleBarn.dk
De bedste hilsner Helle Thejn
økonomi og skilsmisse

Forrige Hvad kan kernefamilien lære af skilsmissefamilien?
Næste En lille kort Update herfra..

Du vil også kunne lide