3 genveje til (at undgå) viljestyrke
”Bliver du fristet af den ekstra croissant? Kommer du til lige at se to episoder mere af din yndlingsserie, selv om du burde sove? Så har du brug for mere viljestyrke. Viljestyrke er nemlig nøglen til at modstå fristelser og nå dine mål”.
Sådan skriver et dansk kvindemagasin i hvert fald. Men altså.. Hvis nu man blive oprigtig glad i låget af den der ekstra croissant? Eller, hvis serien på Netflix virkelig var SÅ god, at den altså skulle tages i én bid (med croissanter til)?
Jeg kan godt blive træt af alle de regler og dogmer om, hvad vi skal gøre bedre hele tiden. Sundere, slankere, stærkere, klogere, sjovere…. Jeg er især træt af det, fordi det faktisk påvirker mig. Jeg burde jo være slankere, spise mindre (helst intet) sukker, sætte større og flere mål – og opnå dem. Have flottere hår, fordi jeg bruger dén der hårkur, damebladet anbefaler (til 450,- kroner!).
SÅ, nu har jeg skrevet damebladets 3 råd til at få viljestyrke om. Så uanset hvilke vej du vender det, vil du få succes med enten at følge de oprindelige gode råd eller at lade være 🙂
3 TRIN TIL (IKKE) AT FÅ MERE VILJESTYRKE
Smil:
En undersøgelse viser, at smil, grin og andre ting, der løfter humøret, gør os bedre i stand til at modstå fristelser. Så næste gang du har brug for viljestyrke: Smil, grin, eller se en sjov video på YouTube.
Eller; giv dig selv lov til at være i dårligt humør og nyd det – lidt surhed kan være fantastisk, hvis du giver dig selv lov. Vær sur og forkæl dig selv med chokolade og en god film. Helst én, der får dig til at græde over dødsdømt kærlighed eller sygdom.
Knyt hånden:
Knyt næverne, afbryd strålen, når du tisser, eller prøv at holde vejret – eller lav en anden aktivitet, hvor du udøver selvkontrol. Undersøgelser viser nemlig, at selvkontrol på et fysisk område får dig til at blive mere disciplineret på andre områder af livet.
Eller; i stedet for at udøve tåbelige overgreb på dig selv, så som at holde vejret(?), så træk endelig vejret og tis da for guds skyld færdig i stedet for at knibe din stråle over – nyd at dine kropsfunktioner virker (det varer måske ikke ved). Lige præcis her er det virkelig dumt frivilligt at stoppe med det.
Meditér:
Meditation er godt for mange ting: Reducerer stress, øger dit fokus og giver dig mere harmoni. Forskning viser, at meditation også styrker din viljestyrke. En nem måde at komme i gang med at meditere på er ved at bruge 10 minutter om dagen i en rolig stilling og fokusere på åndedrættet.
Eller; lig dig på gulvet og glo lidt, bare fordi du har lyst, og fordi det føles rart lige at slappe af. Vær ligeglad med, om din viljestyrke bliver øget og nyd i stedet ikke at lave noget. Brug evt. de 10 minutter på at beslutte, hvilken is, du skal vælge, hvis du får taget dig sammen til at gå på Ismageriet senere.
Om forfatteren
Du vil også kunne lide
Hvordan gør I med sommerferien?
Ferietid kan udfordre os delefamilier; deleordninger, koordinering og ønsket om en sammenhængene ferie med børnene med tid til både at komme væk og finde roen hjemme. For mig og min
Når ulvene prøver at vælte føreren
Jeg har været syg i et par dage, og i den forbindelse må jeg sande, at jeg som ene voksen er i mindretal herhjemme. Mine 2 unger er som unge ulve,
Den forbandede kvalitetstid
Kvalitetstid – hvad er det nu, det er? Noget med tid og kvalitet. Noget med nærvær. Tiden er helliget kæresten, familien eller børnene; kvalitetstiden er undtagelsen, og vi prioriterer den i
Hvornår og hvordan må børn være alene hjemme?
Hverdagen som alene voksen med børn er berigende på mange måder. Mere nærhed med børnene på deres præmisser. Der er begrænsningerne; med kun én voksen, er der mange praktiske ting,
0 Comments
No Comments Yet!
You can be first to comment this post!