3 børn? Så skal du passe på!

3 børn? Så skal du passe på!

Det er nok dårligt nyt for dem, der lever i den store sammenbragte familie, eller dem, der har valgt at få den gyldne 3’er. Men altså; husk også at man aldrig fortryder de børn, som man fik – kun dem, man ikke fik 🙂

3 børn betyder øget stress

Stop ved 2 børn, hvis du vil være mindre stresset. Når du passerer barn nummer 3 i rækken, er du mest udsat for stress. Mærkeligt nok, så mindskes stressniveauet ved barn nr 4 og 5 (Du kan altså reducere din stress ved at få endnu flere børn!)
Det har en undersøgelse, lavet af amerikanske ’TODAY Parents’, konkluderet.

Fra 2007 til 2018 har undersøgelsen fulgt op på 7000 mødre med forskelligt antal af børn, og det er tydeligt, at forældre med et enkelt eller to børn er langt mindre stressede end dem med tre børn. Årsagerne kan være mange, men mange af besvarelserne handlede om, at mødrene ikke længere oplevede fysisk at kunne slå til. En mor svarer f.eks.
”Da vi gik fra to til tre børn, skete der en stor omvæltning i mig, for jeg kunne ikke længere holde alle mine børn i hånden. Der var kun plads til to på skødet og kun to af dem kunne sidde ved siden af mig. Og så skulle jeg pludselig også bruge tid på, at der ikke var en af dem, der blev holdt uden for af de to andre. Rent mentalt var det virkelig hårdt for mig, og jeg var ofte ved at gå ned med stress.”

Mindre stress? Så få endnu flere børn!

Undersøgelsen viste også, at mødre med fire børn eller flere, var de mindst stressede af alle. Her når mange forældre et punkt, hvor de giver op på at skulle være den perfekte forælder. Det er der hverken tid eller overskud til. Og den anerkendelse og accept er med til, at det ikke er noget, der bliver stresset over.
”Det giver god mening,” siger amerikanske psykolog Dr. Janet Taylor og fortsætter:
”Med så mange børn, har man vænnet sig til, at der ikke er tid til at læse en bog og at aftensmaden ikke er superlækker hver aften. Det er man ovre – og det gider man ikke at bruge sin energi på. Skuffelsen er der ikke, og man ved, det ikke kan betale sig at blive irriteret over det.”
Om det så er godt eller skidt, vil vi lade dig vurdere!!

Forrige Der er 37 forskellige familieformer i Danmark - kan du finde din?
Næste Læs om regler for ferie og deleordning

Om forfatteren

Du vil også kunne lide