10 gode råd til håndtering af skilsmissen (afprøvet på egen krop)

10 gode råd til håndtering af skilsmissen (afprøvet på egen krop)

Efter at have fulgt med i en del forskellige skilsmisser; egne, forældres, venners, søskendes, bekendtes og kollegers – de konfliktfyldte, de deciderede livstruende, de, der konstant er i udvikling, de rolige og de fornuftige.
Efter at have haft et væld af forskellige roller i forbindelse med skilsmisser; aktiv aktør, sidelinjespiller, fortrolig, allieret og ganske perifert vidne, og efter selv begået stort set hver en fejl i bogen, og iagttaget andre gøre det samme, – efter at have ladet mig inspirere af andres erfaringer og gode råd og virkeligt vellykkede konflikthåndtering – så er her et par vejledende tanker eller 10…
Til livet efter skilsmissen, med højtiderne, økonomifordeling og brugte Toyota’er:

Gule og grønne strømper

1: Et barn tager ikke skade af at have en grøn og en gul strømpe på, eller ikke at have fået sløjfer i fletningerne. Dit barn tager skade af skænderier, vrede, vold, bagtaleri, manglende nærvær og ikke at måtte give udtryk for at holde af begge sine forældre lige meget.
Så drop flueknepperiet – og kig på det væsentlige. Giver din eks dit barn det væsentlige – så slap af med om han eller hun ikke magter den finere finish.

At kæmme for lus

2: Når det er sagt, så husk at børn får karies, hvis de ikke får børstet tænder, lige meget hvor meget du elsker dem. Så gør dig umage. Rent tøj, madpakker, tandbørstning, kæmning, opmærksomhed på alt det praktiske og de fysiske behov er også en måde at give udtryk for kærlighed.

Konkurrence

3: Prøv ikke på at battle din partner på rejser, gaver, kæledyr og mærketøj. Det er helt fint og i orden at din eks giver børnene ting eller oplevelser, og du ikke gør – du behøver ikke gå i konkurrence omkring tingene. Dine børn elsker dig alligevel.

Stop dig selv!

4: Lad være med at tale grimt om din eks til børnene. Lad nu bare være. Stop dig selv! Og er der noget helt, helt galt, så hedder det ikke i omtalen til dine børn: Din mor er fucking sindssyg/din far er fandeme psykopat… Det hedder: ”Din far/mor er ikke så god til at holde aftaler/mærke grænser/tale pænt. Det er jeg ked af på dine vegne. Jeg skal prøve at hjælpe dig, så godt jeg kan”.

Smid alt hvad du har i hænderne

5: Sæt ikke en anden standart op for dig, selv end for din eks. Hvis din eks træder hjælpende til og tager børnene, når du får et jobtilbud, du ikke kan sige nej til, i dine uger – så stil op når din eks har brug for det samme. Smid om muligt alt hvad du har i hænderne for at få det til at lykkes.
Dine opgaver/jobs/tilbud er ikke finere eller vigtigere eller mere nødvendige end din eks’. Og hvis du mener, at de er det – og derfor ikke behøver at stille op for din eks – så tænk over, hvad det siger om dig, og hvad det betyder for jeres samarbejde, at du ser dig og dine behov som vigtigere end din eks’?

Økonomien

6: Hvis du har barnets bopælsadresse og modtager børne- eller ungeydelsen – så er det også dig, der betaler fritidsinteresser, nye cykler, vinterstøvler osv. så længe pengene rækker. Derefter deles I. Alt andet er ganske enkelt ufint trav! Her kan der selvfølgelig forekomme undtagelser, hvis der er tale om fattigdom hos den ene part og almindelig eller god økonomi hos den anden… Og husk, at hvis man deles, skal man være enige om, hvad der skal bruges penge på. Ellers træffer den ene pludselig valg på den andens økonomis vegne, og den går altså ikke. Aftal om muligt en økonomisk ramme for hvad støvler, flyverdragter og mobiler må koste.

Miniput og regnvejr

7: Lad nu være med at finde dig en ny partner, der ikke kan bære, at du taler en del med din eks om børnene. Børnenes tarv er at have to engagerede, vågne forældre, der tager del i hverdag, opture, nedture, højtider, ferier, forældremøder, lægebesøg, transport, fritidsjob, krybbespil og miniput fodboldturneringer i regnvejr. Og det kræver tidsmæssigt engagement og ofte logistisk koordinering. Dine børn og din ny partner bør ikke være modsætninger. Som i virkelig ikke.

Fælles Coop-kort

8: Tænk dig godt om… Hvor længe mener du, det er rigtigt efter en skilsmisse at have ”snabelen nede” i din eksmands økonomi? Selvfølgelig skal man deles ligeligt om udgifter til de børn man fælles har lavet, og det er også helt i orden, at den ene betaler mere end den anden, hvis den enes økonomi er bedre end den andens. Det bør ingen få ondt i røven over. Men at forestille sig, at man skal have penge til eget underhold i årevis, fordi man i en periode har haft fælles dobbeltseng og Coop-kort? Er det ligestilling? Og ja, nogle gange føles det som om, de sårede følelser af og til får det lidt bedre, når der strømmer penge ind på ens konto. Det føles måske ligefrem som en eller anden form for højere retfærdighed. Men spørg dig selv: Hvis du gerne vil skilles fra manden, fordi du ikke vil ham længere – hvorfor vil du så stadig hans penge? (Dette er skrevet især til kvinder, fordi det især ser ud til at fungere kønsmæssigt den vej rundt. Beklager hvis nogen derfor føler sig trådt over tæerne, eller kender til en omvendt situation. Byt i så fald selv de valgte pronominer med andre…)

Konfektoverload

9: Giv afkald! Hvis din eks holder den ondeste julefest med tonsvis af kusiner, et juletræ helt op til loftet, en forunderlig julekasse og et væld af magiske traditioner, som dine børn elsker, og du selv kan tilbyde en juleaften med plastiktræ i en toværelses ved siden af en motorvej, så giv afkald. Und dine børn det bedste. Også selvom det egentlig er din tur til at holde jul. Drik dig et glas rødvin og nyyyyd telefonopkaldet med stakåndede unger, der har glædesstrålende øjne selv gennem telefonen, efter gaveudpakning og konfektoverload. Vid, at de elsker dig alligevel. Og du finder bare på noget fantastisk en anden gang. Og om nogle år er det måske dig, der shiner til jul?

Selvmedlidenhed i en gammel toyota

10: Doser din selvmedlidenhed. Den er velbegrundet. Nogle gange er livet hårdt. Af og til finder man altså bare sig selv hysterisk tudende i en rusten Toyota Corolla, skrigende ”jeg orker ikke mere, jeg kan ikke mere, jeg vil bare døøøøøøø” med to storøjede unger på bagsædet, der ufrivilligt stivnede bevidner deres omsorgspersons midlertidige sammenbrud. Husk: Det går over. Det bliver bedre. Intet er evigt. Og hvis du kan – så gem det til børnene er afleveret hos eks’en. Og så skaf dig nogle voksne at ringe til. Voksenvenner, der kan tage fra. Og som kan fortælle dig, at du er hverken dum, håbløs eller et værdiløst menneske, fordi du af og til befinder dig på bunden af et hul. Du er bare menneske… Og det er din eks i øvrigt også…

Forrige Når børnene ødelægger parforholdet
Næste Når ulvene prøver at vælte føreren

Om forfatteren

Du vil også kunne lide

Familie & forhold

Min datter, som kalder en anden kvinde for mor

Hvordan er det at elske en anden kvindes datter og føle sig som hendes mor, når den rolle allerede er besat?

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply